Uhm, for en dag

Jeg var tilsagt klokken 10 og jeg var der næsten på slaget, for man skulle jo nødig glippe så meget som et sekund. Dagen startede med morgenkaffe og dejlig mad, snak og snak og snak og… en gave!

Anne syntes, at vi skulle have hver en gave. Jeg er helt vild med min(e) julegave, som med sikkerhed kommer op at hænge meget snart, når vi er færdige med at fejre Halloween herhjemme. Hun ramte plet, hende Anne :-)

Efter morgenkaffe og snak, enedes vi om, at det var på tide at komme afsted, for Ella havde lagt program for dagen og der var mange steder, vi skulle omkring.

Vi landede inde ved Mølle Plads, hvor vi smed bilen og tog travehumøret frem. Vi startede oppe i Design Værkstedet, som er en dejlig strikkebutik i Aalborg. De har alt hvad hjertet kan begære indenfor den slags og med vores begejstring for fibre, blev der brugt lang tid derinde. Fristelser var der nok af, så jeg endte med garn til 3 små projekter.

Lækker alpaca i en smuk, lys petrol, som skal blive et varmt halstørklæde til vinterens ture med Oskar. Lyserødt til Oline og petroleum til Alexander og så skal der strikkes igennem til dem også. Huer og halstørklæder er planen og det kan tænkes, at jeg kommer til at starte på et af projekterne senere. Det er lørdag og natten er ung.

Fra Design Værkstedet bevægede vi os ned gennem Algade, som er en af vores velassorterede gågader med et hav af butikker, men vi havde jo lagt en slagplan for dagen, så der blev ikke nølet, men nøje beregnet i minutter, inden vi entrerede Gavlhuset, som nok kan tage pusten fra de fleste.

En rigtig “kvindebutik”, som primært besøges af hunkøn, fordi den vælter sig i tøj, brugskunst og andet i den boldgade. De mænd, som var derinde, var tydeligvis slæbt med af konen, kæresten eller moderen og de kedede sig bravt, men vi nød det.

Julen har sneget sig ind i butikkerne, så selvfølgelig blev der snuset. Jeg røber ikke her, hvem der havde flest nisser med hjem, men I kan jo gætte…

Fra Gavlhuset stilede vi mod Inside Living, som bestemt også må siges at henvende sig primært til den feminine del af befolkningen. Det er helt og aldeles overvældende, at komme ind i deres univers af krimskrams, men alene oplevelsen er et besøg værd.

Tiden går næsten i stå, når man kommer indenfor, for der er så meget at kigge på og der skal stoppes op, nydes, kigges, vendes og drejes, inden man kan løsrive sig og gå videre til næste udstilling.

Der var masser at kigge på, men med en smule fornuft, kan man hurtigt blive enig med sig selv om, at nok er det fint og en særlig stemning hersker der, men at leve sådan, kunne snart blive for meget, selv for en af hunkøn.

Julen havde som sagt sneget sig ind i de fleste butikker og Inside Living var ingen undtagelse, selvom det stadig er i begrænset omfang. Det ser ud til, at deres jul i år er glimtende og fin. Min bliver rød og rodet, men sådan er vi jo så forskellige. Jeg foretrækker nemlig min, men kan godt lide, at kigge på deres.

Efter et grundigt kig i butikkerne, gik vi videre gennem byen og nåede et par steder mere, inden vi blev enige om, at en kop kaffe ville gøre underværker. Vi forsøgte os med en af byens bedste kaffesteder (Ellas anbefaling), men desværre var der ikke plads og vi måtte finde på noget andet.

Vi gik i retning af vores sene frokostaftale på Caféministeriet og heldigvis havde de (næsten) vores bord klar, så der blev bagdele placeret med salige suk og udsigten til en kop kaffe inden frokosten var kærkommen.

Timerne forsvandt mellem ordene, som – skal sandheden frem – var så rigelige. Der blev snakket godt og grundigt igennem og hvor jeg dog nød det. Jeg havde en helt igennem skøn dag i det allerbedste selskab. På intet tidspunkt forstummede snakken, for der var så meget at dele og det var så befriende nemt og ligetil.

Dagen sluttede vi hjemme hos Ella. En god kop kaffe, endnu flere ord og pludselig var jeg skræmmende tæt på, ikke at overholde aftalen om at returnere hjem klokken 19. Jeg nåede det næsten og i bilen hjemad sad jeg og kunne mærke glæden brede sig, som en varm og god følelse i hele kroppen.

Hvor jeg dog trængte til sådan en dag. Ikke byturen. Ikke handlen, men kvinderne. Snakken og følelsen af, at kunne dele uden frygten for, at blive misforstået. At være i selskab, som ville mig det godt. Det gav energi, som kan gemmes i meget lang tid. Hvor var det dejligt, at de havde lyst og det lykkedes for mig, at komme afsted. Liv kom an!