Hvor der er hjerterum

Olines overraskelse var en tur ned i landet. Først en smut til Silkeborg, for at hente legetøj til vinteren og herefter vendte vi næsen mod Hadsten, for endelig at bese vennernes nye bolig.

Oline gad godt og det samme gjorde Alexander. Det var skønt igen at befinde sig i andre rammer end de vante og vi vidste, at dagen kun kunne blive god i det kommende selskab. Vi havde ret. Den blev god.

Der var snak, grin og alvor, mad så englene sang, champagne – bare fordi vi kunne – og de lækreste og sødeste børn, som opførte sig eksemplarisk allesammen.

Oskar blev voldproppet i bilen også og vi havde ventet en sand klagesang hele vejen, men han opgav efter få kilometer og lagde sig pænt på tæppet i bunden af bilen, hvorefter han sov til det igen blev muligt at komme udenfor og lufte sig.

Han opførte sig ganske og aldeles nydeligt ude også og det var fint, at få konstateret, at det ikke er noget problem, at have ham med i andres hjem. Her blev han forkælet og fik plads i sofaen, hvilket passede ham vældig fint, for der var udsyn over samtlige tropper.

Vi havde en skøn aften og det var svært at få taget afsked, men det lykkedes til sidst og vi vendte næserne hjemad efter en skøn og livgivende aften i gode venners selskab. Gid den slags må lykkes lidt oftere og så er forøvrigt på hovedet i seng nu, hvor jeg er bankende træt. Jeg har planer om at sove og sove godt.