9

Indehyggeaften

Regnen siler ned udenfor. Så meget og så voldsomt, at ikke engang en travetur i nye omgivelser, kunne lokke Pjosket ud. I stedet har han lejret sig i sofaen. Han nyder, at vi alle er samlet derinde.

Jeg strikker, mens vi ser tv. Om lidt kommer Kenneths absolutte hadeprogram nummer et; Matador, som vi andre naturligvis skal se. Kaffen er lavet. Den første lilla Fetching er færdigstrikket og smuk. Jeg måtte lige prøve. Den næste kommer på pindene om et øjeblik. Inden sengetid er det første par klart og forude venter et par i lyserødt, bestilt af Oline, som forelskede sig på stedet.

Der hygges igennem. Det er lige hvad vi trænger til.

Du vil sikkert også kunne lide