69

Julekort til trykken

Dagen har været lang, lidt kedelig og ikke værd at dele, men til gengæld kommer der nu forespørgsler på julekort, som dem jeg lavede sidste år. Det gør mig rigtigt glad.

– Laver du julekort i år?

– Kan jeg forudbestille nogle af julekortene?

– Vil du ikke nok lave julekort i år, så jeg igen har nogle specielle kort at sende?

Havde det været nu, jeg skulle i gang med at lave dem, var det vist ikke blevet til det store, men jeg har faktisk allerede været i gang og med de sidst ankomne mails besluttede jeg, at jeg ville finde dem frem og se, om jeg syntes, at de er værd at trykke. Det synes jeg.

Julekort i udvalg

I år er der flere at vælge mellem og jeg har endnu ikke besluttet, hvilke jeg vil sende i trykken, men planen er, at der bliver mindst to forskellige i en pakke. Jeg vil gerne trykke lidt flere, men lad os se. I første omgang handler det om, at beslutte antal forskellige og bagefter kommer så processen med at vælge, hvilke af dem, som skal have æren.

Jeg vender stærkt tilbage, når jeg får taget alle de kedelige beslutninger, men hvilket kort er efter din mening helt uundværligt i en pakke med julekort? Gider du give dit besyv med?

Du vil sikkert også kunne lide