Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrive, at Alexander klarede skærene, men det gjorde han ikke.
Vi mistede Alexander klokken 13 i dag. Han døde med sin fars, sin søsters og sin mors hænder om og i sine. Han sov stille ind.
Alexanders lunger gav op. Det er i orden. Han kæmpede til det sidste, for det liv, som han havde så kært.
Han rørte ved så mange hjerter på sin vej over jorden, så han til fulde nåede det, han var sat her på jorden for. Han gjorde en forskel. Det er stort, at nå, at gøre det.
Tak for alle jeres varme tanker og ord.
Pernille - onsdag 29. november 2006 klokken 21:23
Ord synes pludselig så fattige…
Er hos jer i tankerne….
Lene - onsdag 29. november 2006 klokken 21:24
Det gør mig meget ondt for jer, sender jer stille min medfølelse.
Fr. Møller - onsdag 29. november 2006 klokken 21:24
Min dybeste medfølelse.
Marianne - onsdag 29. november 2006 klokken 21:25
Må jeg kondolerer.
Det gør mig
meget ondt.
Marianne
Therese - onsdag 29. november 2006 klokken 21:26
Det er jeg virkelig ked af at høre. Det gør mig ondt. Jeg tænker på jer.
Therese
Helle - onsdag 29. november 2006 klokken 21:26
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive for ord er fattigt. I har min dybeste kondolence og mine tanker kredser omkring jer.
Lone - onsdag 29. november 2006 klokken 21:28
Kæreste Liselotte – ordene slår ikke til. Mine dybeste medfølelse til dig og dine. Ja Alexander har rørt ved noget dybt inde i alle os, som har holdt vejret med jer. Tænker på jer i denne svære stund.
Lotte H. - onsdag 29. november 2006 klokken 21:28
Ja. Ord er fattige. Tanker herfra, et lys er tændt. Lotte.
Claus - onsdag 29. november 2006 klokken 21:29
Kondolerer Liselotte.
Jeg tror vi er rigtig mange ude i blogland, der har frygtet det var denne meddelelse du ville skrive. Du har selv været inde på det så mange gange, det at i vidste i skulle miste Alexander alt for tidligt. Det er så pokkers urimeligt når den slag sker, men vi må håbe han har fred for sygdom og trængsler hvor end han er nu.
Alexander har rørt ved os alle – gennem dine mange flotte og livsglade beskrivelser af jeres fælles hverdag. Tak for det Liselotte – tak fordi du gav din søn mulighed for at komme ud til så mange. Det er også at gøre forskel.
Pas på hinanden nu, pas på Kenneth, pas på Oline. Pas på jer!
‘Knus’ og tanker
Claus
Marian - onsdag 29. november 2006 klokken 21:32
Det gør min ondt at høre. Tænker på jer
Karina - onsdag 29. november 2006 klokken 21:35
Kære Liselotte.
Gør mig så ondt – tænker på jer. Godt at I kunne være sammen alle sammen til det sidste.
MrsBaloui - onsdag 29. november 2006 klokken 21:35
Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
MrsBaloui
Lone - onsdag 29. november 2006 klokken 21:35
Min dybeste medfølelse.
Marianne - onsdag 29. november 2006 klokken 21:35
Min dybeste medfølelse får I også.
Tanker fra Marianne
Solveig - onsdag 29. november 2006 klokken 21:36
Kæreste Liselotte
Jeg kondolerer.
Det gør mig frygtligt ondt.
Solveig
Karen - onsdag 29. november 2006 klokken 21:37
Ord er for fattige….De varmeste tanker sender jeg til jer. Jeg har tændt et lys i min vindueskarm for jer og for Alexander.
Hilsen Karen
Milea - onsdag 29. november 2006 klokken 21:38
Hvor jeg føler med jer…
P. - onsdag 29. november 2006 klokken 21:39
Ord kan ikke beskrive rigtigt når man sættes i en så ulykkelig situation.
Dine så livsbekræftende fortællinger giver dog troen på at i vil klare den sammen, og for Alexander. Han har været langt omkring her i blogland, længere end mange af os når på et helt langt liv, og til glæde for alle os herude på den anden side.
Tanker/
Pia
merete - onsdag 29. november 2006 klokken 21:39
Min dybeste medfølelse og tanker…
Alice M - onsdag 29. november 2006 klokken 21:41
Kære Liselotte, Kenneth og Oline.
Vi frygtede alle det værste. Frygtede det var de ord der blev de næste fra din hånd. Ord slår ikke til.
Jeg føler med jer og tænker på jer i den svære stund.
Verden er uretfærdig.
Pas på hinanden.
Sofie - onsdag 29. november 2006 klokken 21:42
Det gør mig så ondt!!
Tak fordi du delte ham med os, Liselotte.
1000vis af varme tanker til jer alle. ♥
Hege - onsdag 29. november 2006 klokken 21:43
Kjære deg
Jeg kondolerer. Jeg har bare vært gjest på siden din i noen få måneder, og har jo nettopp blitt bittelitt kjent med Alexander. Jeg trodde jeg skulle lære ham enda bedre å kjenne. Sånn ble det altså ikke. Jeg ønsker dere alt godt.
Ida - onsdag 29. november 2006 klokken 21:43
Min dybeste medfølelse.
Farmer - onsdag 29. november 2006 klokken 21:44
Kondolerer.
Ja, Alexander gjorde en forskel.
Også for os herude i blogland.
Gennem din blog og dine ord fik Alexander budskaberne ud og bragte mig til at forstå flige af noget, der før var mig ukendt.
Min dybeste medfølelse.
Rene - onsdag 29. november 2006 klokken 21:44
Kære alle….
Min dybeste , dybeste medfølelse – ord er så små..
Pas godt på hinanden
Lone, mårslet - onsdag 29. november 2006 klokken 21:45
Kære Liselotte og familie.
I har min dybeste medfølelse.
Jeg ønkser jer kræfter og energi til at komme igang igen…
/many - onsdag 29. november 2006 klokken 21:46
Jeg har sejlet båd ved søen med Alexander i sommer. Mine børn har set en masse film sammen med ham. Vi har gravet have, viftet hvepse væk, set på skønne damer og dyr i Zoo, har hygget os og haft det rart.
Mine børn og jeg siger tak for at I gav os muligheden for at være sammen med et dejligt menneske, fra en dejlig familie.
Det blev en sommer, der er ekstra værd at mindes.
Acq - onsdag 29. november 2006 klokken 21:46
Det gør mig ondt.
Anita - onsdag 29. november 2006 klokken 21:46
NEJ!!!
…
…
…
Ord er fattige ligenu. Meget. Hvor er det dog smertefuldt at læse.
I skal have tusind tak fordi jeg og så mange andre fik lov at få den dejlige drengs historie. Både når det gik skidt, men bestemt også når det gik godt og han har gjort et dybt indtryk på så mange mennesker, som alle vil gemme ham et sted i hjertet.
Jeg tænder et lys for Jer iaften.
Tina - onsdag 29. november 2006 klokken 21:48
Hvor gør det mig ondt at læse. Ord syntes så fattige. I er i mine tanker….
Gitte - onsdag 29. november 2006 klokken 21:48
Åh nej, åh nej….
Tina - onsdag 29. november 2006 klokken 21:50
Liselotte og familie min dybeste medfølelse.
Irene - onsdag 29. november 2006 klokken 21:53
Jeg sender jer et stille knus.
Liza :-) - onsdag 29. november 2006 klokken 21:54
Jeg kondolerer og sender min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.
HelleH - onsdag 29. november 2006 klokken 21:55
Min allerdybeste medfølelse
regitze - onsdag 29. november 2006 klokken 21:55
Min dybeste medfølelse.
Gennem dig lærte Alexander mig noget, jeg ellers aldrig ville have forstået. og som jeg aldrig vil glemme.
Han bliver den smukkeste engel.
Vi har tændt lys for jer allesammen.
Hanne 2 - onsdag 29. november 2006 klokken 21:58
Jeg er i chock!…Mangler ord!
Min allerdybeste medfølelse til dig, Kenneth og Oline. Og tak, fordi du på fornemste vis delte Alecxander med os alle herude i blogland, bedre og stoltere mor findes ikke!
Bente - onsdag 29. november 2006 klokken 21:59
Sammen med alle de andre sender jeg også min største medfølelse til hele familien.
Bente
Moccapigen » Et lys tændes - onsdag 29. november 2006 klokken 21:59
[...] – for en dejlig dreng og hans familie. Anita ~ onsdag, 29. november 2006 kl. 21:59 ~ [...]
Trine Petry - onsdag 29. november 2006 klokken 22:01
Kære Liselotte!
Også jeg frygtede at jeres fine familie ville miste Alexander.Det gør mig ondt.
Må alle jerers varme minder om ham gøre det lidt lettere at bære, når livet er så tungt.
kærlig hilsen Trine
conny - onsdag 29. november 2006 klokken 22:05
Jeg kondolerer.
Og selvom jeg ikke kender jer IRL, så blev jeg meget berørt, da jeg læste denne post.
Du har gjort Alexander så levende for os, der har fulgt din blog. Du har selv virket så positiv og levende, næsten uanset hvad.
Mine tanker går til jer.
Må I komme ud på den anden side uden for mange ar.
Krista - onsdag 29. november 2006 klokken 22:06
Kære Liselotte – det gør mig frygteligt ondt for jer alle sammen. Mange tanker…
Gitte J. - onsdag 29. november 2006 klokken 22:08
Jeg vil gå ud og se Alexanders stjerne lyse med sit helt særlige lys over nattehimlen. Tak fordi du har delt ham med alle os ude i cyberspace. Det var et dejligt møde.
Tænker på jer.
Ramani - onsdag 29. november 2006 klokken 22:09
Kære Liselotte
Min dybeste medfølelse til dig og familien.
anita n - onsdag 29. november 2006 klokken 22:11
Jeg kondolerer.
Der er ingen ord der kan gøre en forskel nu…men du og din søn og resten af jeres vidunderlige familie har og vil fortsat gøre en forskel….
jeg tænder et lys……………………………..med respekt for Jer!
Kirsten - onsdag 29. november 2006 klokken 22:14
Et varmt, stille knus til jer alle tre
visitsen - onsdag 29. november 2006 klokken 22:14
Jeg ved ikke hvordan det føles det I går igennem – hvordan det er at være jer, men jeg tænker på jer og håber I råber hvis nogen kan gøre noget i den kommende tid…
Lupo - onsdag 29. november 2006 klokken 22:16
Varme tanker til jer alle og et ekstra knus til Oline.
Hvor er det smukke ord, du skriver om Alexander.
En dejlig dreng.
Gala - onsdag 29. november 2006 klokken 22:17
Kære Liselotte
Selvom jeg aldrig har mødt Alexander IRL, så har han gennem dine beskrivelser og fortællinger rørt ved mit hjerte.
Min dybeste medfølelse til dig og dine.
Ella - onsdag 29. november 2006 klokken 22:18
Mine tanker er hos jer – der blev så stille.
CopenhagenDaily » Blog Archive » Et lys - onsdag 29. november 2006 klokken 22:22
[...] I aften tænder jeg et lys for Alexander og hele hans familie. Mere skal ikke skrives nu. [...]
Jeanette - onsdag 29. november 2006 klokken 22:22
Åh nej! Det gør mig så inderligt ondt og ked af det.
mange tanker til jer.
Jeanette
Tina - onsdag 29. november 2006 klokken 22:23
I dyb medfølelse sendes varme tanker.
Linda - onsdag 29. november 2006 klokken 22:25
Jeg kondolerer.
De varmeste tanker går til Jer alle 3.
Anne Stange - onsdag 29. november 2006 klokken 22:25
Alle vores tanker går til jer.
trinetrine - onsdag 29. november 2006 klokken 22:26
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
Tanker til jer alle.
Anna Grethe og Martin - onsdag 29. november 2006 klokken 22:26
Vores dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
Let’s get lost! » Blog-arkiv » Nogle gange… - onsdag 29. november 2006 klokken 22:26
[...] er ord bare ikke nok… [...]
Jeanne - onsdag 29. november 2006 klokken 22:28
Ej, for pokker…. !
Det gør mig ondt. Virkelig ondt.
- har skrevet 4 sætninger nu – slettet dem og forsøgt igen. Men det går ikke.
Det gør mig bare så virkelig ondt.
I har mine varmeste tanker.
Jeanne
Lene - onsdag 29. november 2006 klokken 22:28
Kære Liselotte
Da jeg kom hjem i aften og så du var på, ja så vidste jeg, at Alexander var død. Min dybeste medfølelse til Oline, Kenneth og dig. Også her er lysene tændt og I er mine tanker.
Kærlig hilsen Lene
Mette Szabo - onsdag 29. november 2006 klokken 22:30
Mine tanker og medfølelse går til jer. Ville ønske at ord kunne hjælpe, men de forekommer så ligegyldige i en situation som denne.
minni - onsdag 29. november 2006 klokken 22:32
Åhh hvor vi dog vil savne Alexander….
alle vores tanker er hos jer..
minni & Erik
Sanne Busk - onsdag 29. november 2006 klokken 22:33
Mine tanker går til jer…
Lizelotte - onsdag 29. november 2006 klokken 22:36
Liselotte, hvor er jeg ked af at høre det. Det gør mig så ondt for jer.
Der er bare slet ikke nogen ord jeg kan sige lige nu.
De varmeste tanker herfra
Heidi - onsdag 29. november 2006 klokken 22:37
Min største sympati ligger hos Jer i den svære tid som har været de sidste dage, og de som kommer. Men jeg er glad for han blev placeret hos Jer – der hørte han hjemme, og kunne ikke have haft det bedre.
Sherry - onsdag 29. november 2006 klokken 22:41
Min dybeste, dybeste medfølelse til jer.
Selvom jeg desværre aldrig har haft det privilegie at møde Alexander, så har han i kraft af dine ord om ham her på siden kastet sin magi over min begrebsverden, i form af sit næsten ubærlige tålmod med sin situation, en helt utrolig livsvilje- og glæde, og på den måde føjet flere farver til mit spektrum.
Tak, Alexander.
Charlotte
Pigen - onsdag 29. november 2006 klokken 22:41
Kære Liselotte. Hvor gør det mig virkeligt ondt at høre. Mine tanker går til dig og din familie.
M
ZeroCrash - onsdag 29. november 2006 klokken 22:41
Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
capac - onsdag 29. november 2006 klokken 22:42
Kære Liselotte og familie, modtag min kondolence.
karen - onsdag 29. november 2006 klokken 22:43
det er vanskelig å finne ord. jeg gråter for dere. takk for at du har vist oss et glimt av det fantastiske livet dere har hatt sammen. det har gjort og gjør dypt, dypt inntrykk. min inderligste medfølelse.
Laila - onsdag 29. november 2006 klokken 22:44
Det vi alle frygtede.. Det som ikke måtte ske…
Kære Liselotte, Kenneth, Oline og resten af familien.
Jeg sender jer min dybeste medfølelse over jeres store tab. Pas godt på hinanden!
Mange tanker fra Laila.
Suzy Q - onsdag 29. november 2006 klokken 22:44
min dybeste medfølelse. jeg er helt stille indeni.
Ida - onsdag 29. november 2006 klokken 22:47
Der gør mig så inderligt ondt for jer.
Ane Mette - onsdag 29. november 2006 klokken 22:51
Har ikke ord…
Tusinde tanker til jer.
Marie-Louise - onsdag 29. november 2006 klokken 22:53
Åh, Liselotte. Det gør mig virkelig ondt. Mine tanker er ved jer. Pas godt på hinanden.
Marie-Louise
Pernille - onsdag 29. november 2006 klokken 22:57
Åh, mit hjerte græder for jer.
Ord er utilstrækkelige.
De varmeste tanker og den dybeste medfølelse.
Pernille.
susling - onsdag 29. november 2006 klokken 22:58
Kære Liselotte,
du ved, at vi alle er med dig og din familie. Det kan ikke ændre, men det kan være. Gennem din blog har du fortalt os alle en meget vigtig historie…..om Alexanders liv, om alle de fine ting – og om de hårde betingelser, der også har fulgt med til tider. Pas rigtig godt på hinanden.
De varmeste tanker herfra.
Marianne - onsdag 29. november 2006 klokken 23:00
Min dybeste medfølelse og tanker er hos jer.
Bettina - onsdag 29. november 2006 klokken 23:02
Min dybeste medfølelse.
Carsten - onsdag 29. november 2006 klokken 23:03
Det gør mig så utrolig ondt.
Carsten
AnnePanne - onsdag 29. november 2006 klokken 23:04
Min dybeste medfølelse… Ord er i sandhed fattige. Men tak fordi du har delt Alexander og hans og jeres livsglæde med os. Op- og nedture. Det har været meget, meget lærerigt.
Mange tanker til jer alle.
Maya - onsdag 29. november 2006 klokken 23:04
Sender mange lyse tanker til jeres familie og taender et lys for A. Tak fordi du delte ham med alle os herude.
Trine - onsdag 29. november 2006 klokken 23:06
Min dybeste medfølelse
Zpitzen - onsdag 29. november 2006 klokken 23:09
Mange varme kærlige tanker sendes i jeres retning..
Et lys tændt i vinduet for Alexander….
Anne Lindholt Ottosen - onsdag 29. november 2006 klokken 23:10
Hvor grumt og uretfærdigt. Min dybeste medfølelse.
Man synes, at man kendte ham efter alle dine dejlige fortællinger om ham. Tak for det, du har udvidet min horisont, og Alexander glemmer man ikke sådan lige.
Pas godt på jer selv. Godt, at I var der for ham.
Lotte - onsdag 29. november 2006 klokken 23:12
Kære Liselotte, Oline og Kenneth
Det gør mig ondt.
Lotte
Maltesen - onsdag 29. november 2006 klokken 23:14
Min kolendance til hele familien midt en meningsløs tid. Selvom jeg aldrig har mødt Alexander personligt, har han altid været en del af det univers, som jeg har mødt i den tid, hvor jeg har været fast læser af din blog, Liselotte.
Kristina - onsdag 29. november 2006 klokken 23:14
Det gør mig ondt! – så fandens uretfærdigt og uforståeligt at små børn skal dø før deres forældre
sender min dybeste mdefølelse
BenteH - onsdag 29. november 2006 klokken 23:19
Jeg har fulgt jer længe – græder for jer nu.
En lille trøst måske:
Størst af alt er kærligheden – den fik han – den fik I.
Tænder et lys for Alexander.
Lisbeth - onsdag 29. november 2006 klokken 23:21
Vi græder med jer – og sender en lille stille bøn op blandt stjernerne.
Mange tanker til jer alle fra Søren og Lisbeth
Annette - onsdag 29. november 2006 klokken 23:21
Hvad siger man i en stund som denne. Ingen ord er nok. :-(
Jeg kan slet ikke forestille mig, at komme til Ålborg uden Aleksander også er der.
Vores børn fylder meget, jeg om nogen ved, hvor tomt der bliver omkring jer nu.
tårene triller en stille stund, så sagte ned af min kind.
Kan jeg gøre noget, være til noget. støtte til noget… så er jeg her.
de største varmeste krammelamme kram fra os i Ballerup
Fru Green - onsdag 29. november 2006 klokken 23:24
Har fulgt det hele i stille læsning … indtil nu. Og nu føles ord for alvor tomme.
TIne K - onsdag 29. november 2006 klokken 23:26
Mange tanker og et lille lys…
Anja - onsdag 29. november 2006 klokken 23:31
Min dybeste medfølelse – det gør mig stille, og det gør mig ondt.
Anja
Anne T. - onsdag 29. november 2006 klokken 23:34
Min allerdybeste medfølelse til hele familien Weller. Som andre her allerede har udtrykt, er også jeg taknemmelig for den indsigt, jeg fik i Alexanders liv. Han var unik !!
Æret være Alexanders minde.
Helle.w - onsdag 29. november 2006 klokken 23:35
Kære, kære Liselotte
Tak fordi vi fik lov at kende Alexander .
Gid alle de positive tanker du gennem tiden har sendt ud til os alle , må komme tusindfold tilbage til dig, Oline og din mand, og give jer styrke.
kærlig hilsen Helle
marit - onsdag 29. november 2006 klokken 23:39
…Alexander vil ikke bli glemt.
Tenker på dere og tenner et lys.
susanne - onsdag 29. november 2006 klokken 23:41
Kære Liselotte
Det har været nogle bekymrede dage med rigtig mange ture inde omkring din side, og også Ellas, for at se, om der mon ikke var gode nyheder. Bønner er blevet sendt afsted, men forhåbningerne er faldet, efterhånden som timerne gik uden godt nyt.
Det er så uretfærdigt. Jeg føler med jer!
Maria - onsdag 29. november 2006 klokken 23:43
Taarene triller, hjertet graeder.
Min dybeste medfoelelse.
Maria
Lise Nielsen - onsdag 29. november 2006 klokken 23:43
Jeg sender en bøn mod himlen for jer alle. Min dybeste medfølelse over at jeres elskede søn og bror ikke er hos jer mere.
Lise
Stille fred « Furore - onsdag 29. november 2006 klokken 23:48
[...] Explore posts in the same categories: hjerteblogger [...]
Kamilla - onsdag 29. november 2006 klokken 23:52
en tåre triller
ganske stille
min kind er våd
og smager salt
3 hjerter gik itu
men vil samles ganske stille
Sol - onsdag 29. november 2006 klokken 23:54
Som de andre finner jeg ikke ord…..det er bare så trist.Jeg håper at dere finner styrke til å gå videre…
Kondolerer.
Varme klemmer fra meg.
Mette - onsdag 29. november 2006 klokken 23:54
Kære Liselotte
Der er ingen trøst at give, når man har mistet det dyrebareste, man har. Værn om hinanden.
Mange varme tanker
Mette
Mette - onsdag 29. november 2006 klokken 23:56
Kære Liselotte, mange tanker til dig og din familie i den svære tid I skal igennem. Mette
Torben Schmidt - onsdag 29. november 2006 klokken 23:58
Det var dog skrækkeligt. Det var som om mit hjerte lige sprang et par slag over i det øjeblik jeg læste denne triste meddelelse. Det er lidt mærkeligt. Jeg kender jo ikke dig, LiseLotte, og din familie udover det som jeg kan læse på din blog. Men det du har skrevet om dig og ikke mindst Alexander har været så levende. Det var som at se en film når jeg læste om de mange oplevelser I har haft sammen.
Jeg vil gerne på egne vegne have lov til at kondolerer. Det gør mig meget ondt og jeg vil have jer i mine tanker.
unsent - onsdag 29. november 2006 klokken 23:59
Jeg har ikke ord til at beskrive hvor dybt jeg føler med jer og hvor meget dine beskrivelser af Alexander og jeres liv har gjort indtryk på mig. Heldigvis var der engang nogen i min familie som kunne noget med ord, så jeg håber de kan hjælpe. De mest dybfølte kondolencer.
Alverdens sol – jeg priser dig –
for dagens strid – for nætters fred.
Fra mørkets dyb du kaldte mig,
hver gang jeg sank i døden ned,
jeg er – jeg var – jeg blive skal.
Mens kloder tændes, kloder dør,
og dage kommer – dage går
og livet synger rytmefast
sin vekselsang om høst og vår.
I angst og fryd – o lyse sol –
mod dig – mod dig mit hjerte slår.
Engang forstummer blodets sang,
og i mit hjerte bliver tyst.
Da glemmes tvivl og tro og håb,
hvert bittert savn – hver livsfyldt lyst,
da kalder jorden mildt sit barn
til hvile ved moderbryst.
Men dybt i jordens sorte muld
jeg føler – sol – din stemmes ild,
der kalder mig til livet frem,
og atter gør mig varm og vild.
Da priser atter dig mit blod,
alverdens sol – livsmoder mild.
Martin Jensen
Ole.. - torsdag 30. november 2006 klokken 00:00
I dybeste medfølelse
Varme tanker og hilsner i denne stund
Connie - torsdag 30. november 2006 klokken 00:07
Min dybeste medfølelse – du kender mig ikke, men jeg følger din blog jævnligt og er betaget af din måde at skrive på. Du har virkelig levendegjort Alexander på din blog, så os der ikke kender jer alligevel lige skal ind hver dag for at “høre” nyt.
Æret være Alexanders minde……
Heidi - torsdag 30. november 2006 klokken 00:15
Min dybeste medfølelse…
Lotte Andersen - torsdag 30. november 2006 klokken 00:19
Min dybeste medfølelse, kan ikke finde ord.
marianne - torsdag 30. november 2006 klokken 00:25
Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker
Jeg vil tænde et lys for alexander, og tænke på alle Alexanders små finurligheder og godmodige humør, som du via bloggen lod os få del i.
kondolerer.
Henriette - torsdag 30. november 2006 klokken 00:27
Det gør mig ondt.
Mine varmeste tanker til Jer alle i denne svære tid.
splejsen - torsdag 30. november 2006 klokken 00:32
Kære Liselotte, Kenneth og Oline.
Det gør mig så ondt, at I har mistet jeres dejlige elskede Alexander.
Men selvom ingen ord kan lindre den smerte i nu er midt i, så har jeg alligevel lyst til at sige, at Alexander umuligt kunne have haft en bedre familie i hele verden end netop jeres, der er så fuld af varme, aktivitet, energi, kampgejst og kærlighed.
*knus*
Sille - torsdag 30. november 2006 klokken 00:55
Det gør mig ondt….varme tanker til dig og dine…
Susan - torsdag 30. november 2006 klokken 00:57
Min dybeste medfoelese, ord er virkelig fattige.
Alexander gjorde en forskel, for mange – tak for det Liselotte.
Mange tanker og stille knus til jer alle 3
Andreas - torsdag 30. november 2006 klokken 01:01
Det gør mig forfærdeligt ondt at høre om jeres tab.
Jeg kondolerer og sender varme tanker.
Tina - omme i London - torsdag 30. november 2006 klokken 01:10
Kare familien Weller
Joesses, hvor ville jeg oenske jeg havde en helt fantastisk maade at udtrykke mig paa! Det har jeg desvaerre ikke, men I skal vide at mine tanker er med jer – og jeg sender al den styrke og varme jeg overhovedet kan – over Nordsoeen. Jeg har aldrig moedt jer, men jeg foeler tabet af jeres elskede Alexander, som om jeg havde.
Mange kaerlige tanker og hilsner til jer alle.
KH
Tina og Lloyd – omme i London
Katja - torsdag 30. november 2006 klokken 01:13
Neeej ! For fanden da ! Det var det jeg sagde højt da jeg læste din besked ! Det gør mig så ondt – føj hvor er det uretfærdigt. Har sådan tænkt på jer i dag ! Sidder her og snøfter og kan ikke andet end sende jer varme tanker og styrke !
Knus Katja
Farvel Alexander ! Kender dig, kun, gennem din mors blog – men du er savnet af os alle som læser med !
Sarah - torsdag 30. november 2006 klokken 01:22
Jeg har frygtet at det var denne besked jeg skulle ind og læse…
Jeg sender jer alle de varmeste tanker og den dybeste medfølelse.
Nadia - torsdag 30. november 2006 klokken 02:11
Åhhh !!
Jeg kender dig ikke Liselotte, men jeg føler jeg kender Alexander igennem dine fortællinger om ham. Han har givet – og mange andre – mange smil på læben. Sorgen føles ufattelig lige nu hvor grenen er knækket og hele roden er påvirket.
Men der kommer en hver dag igen.. en hverdag med glæde og måder at mindes ham med glæde.
Mine tanker går til jer alle sammen..
De varmeste tanker
Nadia
HenrietteB - torsdag 30. november 2006 klokken 02:13
Kære Liselotte,
Mine tanker har været hos Alexander og hos jer alle de sidste dage. Jeg har sagtens kunnet læse mellem linierne, hvor alvorligt syg Alexander var og jeg har sådan håbet og bedt til, at han ville vinde også denne kamp.
Sådan skulle det så ikke være.
Jeg vil altid huske på den kærlighed, som altid har været så synlig når du har skrevet om Alexander. Kærlighed gør en forskel.
Jeg sender jer alle mine varmeste tanker og dybeste medfølelse.
Henriette
Julie - torsdag 30. november 2006 klokken 03:19
Det gør mig virkelig ondt at læse.
Mange tanker fra
Julie
Dana - torsdag 30. november 2006 klokken 03:49
Alexander har fået fred. Jeres kamp begynder nu.
“Den største sorg i Verden er dog at miste en man har kær” … varme knus er fattigere end ord, men er alt hvad jeg har at give.
Mona - torsdag 30. november 2006 klokken 04:35
Min dybeste medfølelse – det gør mig ondt.
Mona
HC - torsdag 30. november 2006 klokken 05:05
Det gør mig frygtelig ondt at høre – I har min dybeste medfølelse.
elin - torsdag 30. november 2006 klokken 05:05
Min dypeste medfølelse
neurox|dk» Blog Archive Tilbage til virkeligheden - torsdag 30. november 2006 klokken 05:22
[...] kategorierne blogland. Følg med i kommentarer med RSS 2.0 feedet. Du kan kommentere, eller lave et trackback fra din egenside. [...]
jørn Thomasen - torsdag 30. november 2006 klokken 05:30
Efter alt jeg har læst om jer, må jeg sige at Alexander ikke kunne have haft en bedre familie end den han havde.
VH Jørn
Stefan - torsdag 30. november 2006 klokken 05:46
Mine tanker går til dig og din familie denne tidlige morgen! Tak fordi I så åbenhjertigt har delt en lille bid af Alexanders tilværelse med os.
Knus og dyb medfølelse,
Stefan
Gitte - torsdag 30. november 2006 klokken 06:25
Kæreste liselotte og familie.
Min dybeste medfølelse i sorgens stund…jeg frygtede stilheden fra dig…og lige nu sidder man med så meget man vil sige, men ordene er så vanskelige at udtrykke.
Selvom vi ikke kender hinanden personligt, så skal du vide, at jeg du altid kan kontakte mig…jeg kender de følelser,cen sorg, angst og vrede du gennemgår nu..jeg har også mistet en søn.
Vi tænker så meget på jer.
De varmeste tanker
Gitte
Susanne - torsdag 30. november 2006 klokken 06:39
Kære Liselotte
Det gør mig ondt for jer – varme og medfølelse til jer alle her fra Amager.
Kærlig hilsen
Susanne
Ole - torsdag 30. november 2006 klokken 06:44
Øv.
Voller - torsdag 30. november 2006 klokken 07:07
Når nu det ikke kunne være anderledes, så er det den bedste måde at tage herfra på: Omgivet af dem man holder af og som har været vigtige i ens liv. Jeg håber I kan finde trøst i den tanke, at han vidste I var der for ham. Således har han følt sig elsket og hvad kunne være vigtigere?
Well he ran up into the light surprised
His arms are open
His mind’s eye is
Seeing things from a
Better side than most can dream
On a clearer road I feel
Oh you could say he is safe
Whatever tears at him
Whatever holds him down
And if nothing can be done
He’ll make the best of what’s around
(Dave Matthews – Lettere omskrevet)
Jeg ønsker det bedste for jer alle i denne svære tid.
LoneR - torsdag 30. november 2006 klokken 07:13
Kære Liselotte.
Det gør mig usigelig ondt at høre. Jeg sender Jer mine kærligste tanker. Jeg tror ikke ord kan hjælpe i disse dage – men jeg kan se der er mange kærlige og gode mennesker der står vagt omkring Jer, og det ved jeg er en stor hjælp.
De varmeste hilsner
LoneR
Bettina - torsdag 30. november 2006 klokken 07:16
Jeg vil have lov til at udtrykke min dybeste medfølelse til jer alle.
Er selv mor, og kan forestille mig den sorg i gennemgår.
Jeg fandt engang et lille digt, som passer så fint på jeres situation.
Hvad vi her elsker
ejes kun til låns
i uvis tid -
det er naturens orden.
Og vil du være fri
for savn og sorg
da må du intet elske
her på jorden.
Knus og kram Bettina
Linda - torsdag 30. november 2006 klokken 07:24
Så kom den frygtede og triste besked…
Kære LiseLotte og din familie og nære, så stort og smerteligt et tab I har lidt. Jeg sender jer mange varme tanker og styrke til den mørke tid.
Joan - torsdag 30. november 2006 klokken 07:32
Åh nej da. Det gør mig så ondt. De varmeste tanker sendes til Jer alle.
Stine - torsdag 30. november 2006 klokken 07:33
En masse tanker til jer herfra
tina olsen - torsdag 30. november 2006 klokken 07:34
kære jer alle 3
hvor gør det bare så usigeligt ondt på mig at hører – tør slet ikke tænke på hvordan i har det!! -har selv prøvet at miste en så nær..så jeg ved godt der ikke er noget der kan gøre det bedre lige nu…men jeg føler med jer….hvad mere kan man gøre!!!
bare man kunne hjælpe med at tage en lille bid af sorgen – det vil jeg prøve!! – håber det hjælper jer….kæmpe knus til jer 3
PUK - torsdag 30. november 2006 klokken 07:45
Det gør mig uendeligt ondt for jer.
Varme tanker
PUK
Henrik - torsdag 30. november 2006 klokken 07:47
Min dybeste medfølelse.
Krebsinden - torsdag 30. november 2006 klokken 07:48
Kære Liselotte, Kenneth og Oline
Det gør mig usigeligt ondt på Jeres vegne, at I skulle miste Jeres solstråle, for det er der ingen tvivl om, en solstråle det var hvad Alexander var.
Ord er fattige i en situation som denne, men I er i mine tanker.
Tak fordi jeg fik lov at tage del i Alexanders liv gennem denne blog, det har bestemt ikke været kedeligt.
Æret været Alexanders minde.
De varmeste tanker
Mette - torsdag 30. november 2006 klokken 07:50
Æret være Alexanders minde.
Kærligst, Mette
Vivian - torsdag 30. november 2006 klokken 07:58
Åh nej, åh nej! Det gør mig usigelig ondt.
Alle mine tanker
Vivian
Carina - torsdag 30. november 2006 klokken 08:02
Ord rækker ikke.
Jeg tænker på jer.
Anne - torsdag 30. november 2006 klokken 08:14
Det gør mig inderligt ondt. Modtag min dybeste medfølelse i den svære tid. I er i mine tanker
Frk.Andersen - torsdag 30. november 2006 klokken 08:15
Det gør mig vel nok ondt på jeres vegne! De bedste ønsker om styrke til jer alle i den svære tid…
christina - torsdag 30. november 2006 klokken 08:19
dybeste medfølelse herfra….. min datter ville sige at nu er alexander en stjerne på himlen der sidder og kigger ned til os. sådan vil jeg huske alexander som jeg kun kender gennem din blog men som dog har gjordt så stort et indtryk gennem dine fortællinger
christina
Grith N - torsdag 30. november 2006 klokken 08:29
Det gør mig ondt, sender Jer min dybeste medfølelse.