Grundstødt

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrive, at Alexander klarede skærene, men det gjorde han ikke.

Vi mistede Alexander klokken 13 i dag. Han døde med sin fars, sin søsters og sin mors hænder om og i sine. Han sov stille ind.

Alexanders lunger gav op. Det er i orden. Han kæmpede til det sidste, for det liv, som han havde så kært.

Han rørte ved så mange hjerter på sin vej over jorden, så han til fulde nåede det, han var sat her på jorden for. Han gjorde en forskel. Det er stort, at nå, at gøre det.

Tak for alle jeres varme tanker og ord.

Relaterede skriv

286 kommentarer

  • Svar
    Grith N
    30. november 2006 at 08:29

    Det gør mig ondt, sender Jer min dybeste medfølelse.

  • Svar
    christina
    30. november 2006 at 08:19

    dybeste medfølelse herfra….. min datter ville sige at nu er alexander en stjerne på himlen der sidder og kigger ned til os. sådan vil jeg huske alexander som jeg kun kender gennem din blog men som dog har gjordt så stort et indtryk gennem dine fortællinger

    christina

  • Svar
    Frk.Andersen
    30. november 2006 at 08:15

    Det gør mig vel nok ondt på jeres vegne! De bedste ønsker om styrke til jer alle i den svære tid…

  • Svar
    Anne
    30. november 2006 at 08:14

    Det gør mig inderligt ondt. Modtag min dybeste medfølelse i den svære tid. I er i mine tanker

  • Svar
    Carina
    30. november 2006 at 08:02

    Ord rækker ikke.
    Jeg tænker på jer.

  • Svar
    Vivian
    30. november 2006 at 07:58

    Åh nej, åh nej! Det gør mig usigelig ondt.

    Alle mine tanker

    Vivian

  • Svar
    Mette
    30. november 2006 at 07:50

    Æret være Alexanders minde.

    Kærligst, Mette

  • Svar
    Krebsinden
    30. november 2006 at 07:48

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline

    Det gør mig usigeligt ondt på Jeres vegne, at I skulle miste Jeres solstråle, for det er der ingen tvivl om, en solstråle det var hvad Alexander var.
    Ord er fattige i en situation som denne, men I er i mine tanker.

    Tak fordi jeg fik lov at tage del i Alexanders liv gennem denne blog, det har bestemt ikke været kedeligt.

    Æret været Alexanders minde.

    De varmeste tanker

  • Svar
    Henrik
    30. november 2006 at 07:47

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar
    PUK
    30. november 2006 at 07:45

    Det gør mig uendeligt ondt for jer.
    Varme tanker
    PUK

  • Svar
    tina olsen
    30. november 2006 at 07:34

    kære jer alle 3
    hvor gør det bare så usigeligt ondt på mig at hører – tør slet ikke tænke på hvordan i har det!! -har selv prøvet at miste en så nær..så jeg ved godt der ikke er noget der kan gøre det bedre lige nu…men jeg føler med jer….hvad mere kan man gøre!!!
    bare man kunne hjælpe med at tage en lille bid af sorgen – det vil jeg prøve!! – håber det hjælper jer….kæmpe knus til jer 3

  • Svar
    Stine
    30. november 2006 at 07:33

    En masse tanker til jer herfra

  • Svar
    Joan
    30. november 2006 at 07:32

    Åh nej da. Det gør mig så ondt. De varmeste tanker sendes til Jer alle.

  • Svar
    Linda
    30. november 2006 at 07:24

    Så kom den frygtede og triste besked…
    Kære LiseLotte og din familie og nære, så stort og smerteligt et tab I har lidt. Jeg sender jer mange varme tanker og styrke til den mørke tid.

  • Svar
    Bettina
    30. november 2006 at 07:16

    Jeg vil have lov til at udtrykke min dybeste medfølelse til jer alle.
    Er selv mor, og kan forestille mig den sorg i gennemgår.
    Jeg fandt engang et lille digt, som passer så fint på jeres situation.
    Hvad vi her elsker
    ejes kun til låns
    i uvis tid –
    det er naturens orden.
    Og vil du være fri
    for savn og sorg
    da må du intet elske
    her på jorden.
    Knus og kram Bettina

  • Svar
    LoneR
    30. november 2006 at 07:13

    Kære Liselotte.
    Det gør mig usigelig ondt at høre. Jeg sender Jer mine kærligste tanker. Jeg tror ikke ord kan hjælpe i disse dage – men jeg kan se der er mange kærlige og gode mennesker der står vagt omkring Jer, og det ved jeg er en stor hjælp.
    De varmeste hilsner
    LoneR

  • Svar
    Voller
    30. november 2006 at 07:07

    Når nu det ikke kunne være anderledes, så er det den bedste måde at tage herfra på: Omgivet af dem man holder af og som har været vigtige i ens liv. Jeg håber I kan finde trøst i den tanke, at han vidste I var der for ham. Således har han følt sig elsket og hvad kunne være vigtigere?

    Well he ran up into the light surprised
    His arms are open
    His mind’s eye is
    Seeing things from a
    Better side than most can dream
    On a clearer road I feel
    Oh you could say he is safe
    Whatever tears at him
    Whatever holds him down
    And if nothing can be done
    He’ll make the best of what’s around
    (Dave Matthews – Lettere omskrevet)

    Jeg ønsker det bedste for jer alle i denne svære tid.

  • Svar
    Ole
    30. november 2006 at 06:44

    Øv.

  • Svar
    Susanne
    30. november 2006 at 06:39

    Kære Liselotte
    Det gør mig ondt for jer – varme og medfølelse til jer alle her fra Amager.
    Kærlig hilsen
    Susanne

  • Svar
    Gitte
    30. november 2006 at 06:25

    Kæreste liselotte og familie.

    Min dybeste medfølelse i sorgens stund…jeg frygtede stilheden fra dig…og lige nu sidder man med så meget man vil sige, men ordene er så vanskelige at udtrykke.
    Selvom vi ikke kender hinanden personligt, så skal du vide, at jeg du altid kan kontakte mig…jeg kender de følelser,cen sorg, angst og vrede du gennemgår nu..jeg har også mistet en søn.
    Vi tænker så meget på jer.

    De varmeste tanker
    Gitte

  • Svar
    Stefan
    30. november 2006 at 05:46

    Mine tanker går til dig og din familie denne tidlige morgen! Tak fordi I så åbenhjertigt har delt en lille bid af Alexanders tilværelse med os.

    Knus og dyb medfølelse,
    Stefan

  • Svar
    jørn Thomasen
    30. november 2006 at 05:30

    Efter alt jeg har læst om jer, må jeg sige at Alexander ikke kunne have haft en bedre familie end den han havde.
    VH Jørn

  • Svar
    neurox|dk» Blog Archive Tilbage til virkeligheden
    30. november 2006 at 05:22

    […] kategorierne blogland. Følg med i kommentarer med RSS 2.0 feedet. Du kan kommentere, eller lave et trackback fra din egenside. […]

  • Svar
    elin
    30. november 2006 at 05:05

    Min dypeste medfølelse

  • Svar
    HC
    30. november 2006 at 05:05

    Det gør mig frygtelig ondt at høre – I har min dybeste medfølelse.

  • Svar
    Mona
    30. november 2006 at 04:35

    Min dybeste medfølelse – det gør mig ondt.

    Mona

  • Svar
    Dana
    30. november 2006 at 03:49

    Alexander har fået fred. Jeres kamp begynder nu.

    “Den største sorg i Verden er dog at miste en man har kær” … varme knus er fattigere end ord, men er alt hvad jeg har at give.

  • Svar
    Julie
    30. november 2006 at 03:19

    Det gør mig virkelig ondt at læse.
    Mange tanker fra
    Julie

  • Svar
    HenrietteB
    30. november 2006 at 02:13

    Kære Liselotte,

    Mine tanker har været hos Alexander og hos jer alle de sidste dage. Jeg har sagtens kunnet læse mellem linierne, hvor alvorligt syg Alexander var og jeg har sådan håbet og bedt til, at han ville vinde også denne kamp.

    Sådan skulle det så ikke være.

    Jeg vil altid huske på den kærlighed, som altid har været så synlig når du har skrevet om Alexander. Kærlighed gør en forskel.

    Jeg sender jer alle mine varmeste tanker og dybeste medfølelse.

    Henriette

  • Svar
    Nadia
    30. november 2006 at 02:11

    Åhhh !!

    Jeg kender dig ikke Liselotte, men jeg føler jeg kender Alexander igennem dine fortællinger om ham. Han har givet – og mange andre – mange smil på læben. Sorgen føles ufattelig lige nu hvor grenen er knækket og hele roden er påvirket.
    Men der kommer en hver dag igen.. en hverdag med glæde og måder at mindes ham med glæde.

    Mine tanker går til jer alle sammen..
    De varmeste tanker
    Nadia

  • Svar
    Sarah
    30. november 2006 at 01:22

    Jeg har frygtet at det var denne besked jeg skulle ind og læse…
    Jeg sender jer alle de varmeste tanker og den dybeste medfølelse.

  • Svar
    Katja
    30. november 2006 at 01:13

    Neeej ! For fanden da ! Det var det jeg sagde højt da jeg læste din besked ! Det gør mig så ondt – føj hvor er det uretfærdigt. Har sådan tænkt på jer i dag ! Sidder her og snøfter og kan ikke andet end sende jer varme tanker og styrke !
    Knus Katja

    Farvel Alexander ! Kender dig, kun, gennem din mors blog – men du er savnet af os alle som læser med !

  • Svar
    Tina - omme i London
    30. november 2006 at 01:10

    Kare familien Weller

    Joesses, hvor ville jeg oenske jeg havde en helt fantastisk maade at udtrykke mig paa! Det har jeg desvaerre ikke, men I skal vide at mine tanker er med jer – og jeg sender al den styrke og varme jeg overhovedet kan – over Nordsoeen. Jeg har aldrig moedt jer, men jeg foeler tabet af jeres elskede Alexander, som om jeg havde.
    Mange kaerlige tanker og hilsner til jer alle.

    KH

    Tina og Lloyd – omme i London

  • Svar
    Andreas
    30. november 2006 at 01:01

    Det gør mig forfærdeligt ondt at høre om jeres tab.
    Jeg kondolerer og sender varme tanker.

  • Svar
    Susan
    30. november 2006 at 00:57

    Min dybeste medfoelese, ord er virkelig fattige.

    Alexander gjorde en forskel, for mange – tak for det Liselotte.

    Mange tanker og stille knus til jer alle 3

  • Svar
    Sille
    30. november 2006 at 00:55

    Det gør mig ondt….varme tanker til dig og dine…

  • Svar
    splejsen
    30. november 2006 at 00:32

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline.
    Det gør mig så ondt, at I har mistet jeres dejlige elskede Alexander.
    Men selvom ingen ord kan lindre den smerte i nu er midt i, så har jeg alligevel lyst til at sige, at Alexander umuligt kunne have haft en bedre familie i hele verden end netop jeres, der er så fuld af varme, aktivitet, energi, kampgejst og kærlighed.
    *knus*

  • Svar
    Henriette
    30. november 2006 at 00:27

    Det gør mig ondt.
    Mine varmeste tanker til Jer alle i denne svære tid.

  • Svar
    marianne
    30. november 2006 at 00:25

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker
    Jeg vil tænde et lys for alexander, og tænke på alle Alexanders små finurligheder og godmodige humør, som du via bloggen lod os få del i.
    kondolerer.

  • Svar
    Lotte Andersen
    30. november 2006 at 00:19

    Min dybeste medfølelse, kan ikke finde ord.

  • Svar
    Heidi
    30. november 2006 at 00:15

    Min dybeste medfølelse…

  • Svar
    Connie
    30. november 2006 at 00:07

    Min dybeste medfølelse – du kender mig ikke, men jeg følger din blog jævnligt og er betaget af din måde at skrive på. Du har virkelig levendegjort Alexander på din blog, så os der ikke kender jer alligevel lige skal ind hver dag for at “høre” nyt.

    Æret være Alexanders minde……

  • Svar
    Ole..
    30. november 2006 at 00:00

    I dybeste medfølelse
    Varme tanker og hilsner i denne stund

  • Svar
    unsent
    29. november 2006 at 23:59

    Jeg har ikke ord til at beskrive hvor dybt jeg føler med jer og hvor meget dine beskrivelser af Alexander og jeres liv har gjort indtryk på mig. Heldigvis var der engang nogen i min familie som kunne noget med ord, så jeg håber de kan hjælpe. De mest dybfølte kondolencer.

    Alverdens sol – jeg priser dig –
    for dagens strid – for nætters fred.
    Fra mørkets dyb du kaldte mig,
    hver gang jeg sank i døden ned,
    jeg er – jeg var – jeg blive skal.

    Mens kloder tændes, kloder dør,
    og dage kommer – dage går
    og livet synger rytmefast
    sin vekselsang om høst og vår.
    I angst og fryd – o lyse sol –
    mod dig – mod dig mit hjerte slår.

    Engang forstummer blodets sang,
    og i mit hjerte bliver tyst.
    Da glemmes tvivl og tro og håb,
    hvert bittert savn – hver livsfyldt lyst,
    da kalder jorden mildt sit barn
    til hvile ved moderbryst.

    Men dybt i jordens sorte muld
    jeg føler – sol – din stemmes ild,
    der kalder mig til livet frem,
    og atter gør mig varm og vild.
    Da priser atter dig mit blod,
    alverdens sol – livsmoder mild.

    Martin Jensen

  • Svar
    Torben Schmidt
    29. november 2006 at 23:58

    Det var dog skrækkeligt. Det var som om mit hjerte lige sprang et par slag over i det øjeblik jeg læste denne triste meddelelse. Det er lidt mærkeligt. Jeg kender jo ikke dig, LiseLotte, og din familie udover det som jeg kan læse på din blog. Men det du har skrevet om dig og ikke mindst Alexander har været så levende. Det var som at se en film når jeg læste om de mange oplevelser I har haft sammen.

    Jeg vil gerne på egne vegne have lov til at kondolerer. Det gør mig meget ondt og jeg vil have jer i mine tanker.

  • Svar
    Mette
    29. november 2006 at 23:56

    Kære Liselotte, mange tanker til dig og din familie i den svære tid I skal igennem. Mette

  • Svar
    Mette
    29. november 2006 at 23:54

    Kære Liselotte

    Der er ingen trøst at give, når man har mistet det dyrebareste, man har. Værn om hinanden.

    Mange varme tanker
    Mette

  • Svar
    Sol
    29. november 2006 at 23:54

    Som de andre finner jeg ikke ord…..det er bare så trist.Jeg håper at dere finner styrke til å gå videre…
    Kondolerer.
    Varme klemmer fra meg.

  • Svar
    Kamilla
    29. november 2006 at 23:52

    en tåre triller
    ganske stille
    min kind er våd
    og smager salt

    3 hjerter gik itu
    men vil samles ganske stille

  • Svar
    Stille fred « Furore
    29. november 2006 at 23:48

    […] Explore posts in the same categories: hjerteblogger […]

  • Svar
    Lise Nielsen
    29. november 2006 at 23:43

    Jeg sender en bøn mod himlen for jer alle. Min dybeste medfølelse over at jeres elskede søn og bror ikke er hos jer mere.

    Lise

  • Svar
    Maria
    29. november 2006 at 23:43

    Taarene triller, hjertet graeder.

    Min dybeste medfoelelse.

    Maria

  • Svar
    susanne
    29. november 2006 at 23:41

    Kære Liselotte
    Det har været nogle bekymrede dage med rigtig mange ture inde omkring din side, og også Ellas, for at se, om der mon ikke var gode nyheder. Bønner er blevet sendt afsted, men forhåbningerne er faldet, efterhånden som timerne gik uden godt nyt.
    Det er så uretfærdigt. Jeg føler med jer!

  • Svar
    marit
    29. november 2006 at 23:39

    …Alexander vil ikke bli glemt.
    Tenker på dere og tenner et lys.

  • Svar
    Helle.w
    29. november 2006 at 23:35

    Kære, kære Liselotte
    Tak fordi vi fik lov at kende Alexander .
    Gid alle de positive tanker du gennem tiden har sendt ud til os alle , må komme tusindfold tilbage til dig, Oline og din mand, og give jer styrke.
    kærlig hilsen Helle

  • Svar
    Anne T.
    29. november 2006 at 23:34

    Min allerdybeste medfølelse til hele familien Weller. Som andre her allerede har udtrykt, er også jeg taknemmelig for den indsigt, jeg fik i Alexanders liv. Han var unik !!

    Æret være Alexanders minde.

  • Svar
    Anja
    29. november 2006 at 23:31

    Min dybeste medfølelse – det gør mig stille, og det gør mig ondt.

    Anja

  • Svar
    TIne K
    29. november 2006 at 23:26

    Mange tanker og et lille lys…

  • Svar
    Fru Green
    29. november 2006 at 23:24

    Har fulgt det hele i stille læsning … indtil nu. Og nu føles ord for alvor tomme.

  • Svar
    Annette
    29. november 2006 at 23:21

    Hvad siger man i en stund som denne. Ingen ord er nok. :-(

    Jeg kan slet ikke forestille mig, at komme til Ålborg uden Aleksander også er der.
    Vores børn fylder meget, jeg om nogen ved, hvor tomt der bliver omkring jer nu.
    tårene triller en stille stund, så sagte ned af min kind.

    Kan jeg gøre noget, være til noget. støtte til noget… så er jeg her.

    de største varmeste krammelamme kram fra os i Ballerup

  • Svar
    Lisbeth
    29. november 2006 at 23:21

    Vi græder med jer – og sender en lille stille bøn op blandt stjernerne.
    Mange tanker til jer alle fra Søren og Lisbeth

  • Svar
    BenteH
    29. november 2006 at 23:19

    Jeg har fulgt jer længe – græder for jer nu.
    En lille trøst måske:
    Størst af alt er kærligheden – den fik han – den fik I.
    Tænder et lys for Alexander.

  • Svar
    Kristina
    29. november 2006 at 23:14

    Det gør mig ondt! – så fandens uretfærdigt og uforståeligt at små børn skal dø før deres forældre
    sender min dybeste mdefølelse

  • Svar
    Maltesen
    29. november 2006 at 23:14

    Min kolendance til hele familien midt en meningsløs tid. Selvom jeg aldrig har mødt Alexander personligt, har han altid været en del af det univers, som jeg har mødt i den tid, hvor jeg har været fast læser af din blog, Liselotte.

  • Svar
    Lotte
    29. november 2006 at 23:12

    Kære Liselotte, Oline og Kenneth

    Det gør mig ondt.

    Lotte

  • Svar
    Anne Lindholt Ottosen
    29. november 2006 at 23:10

    Hvor grumt og uretfærdigt. Min dybeste medfølelse.

    Man synes, at man kendte ham efter alle dine dejlige fortællinger om ham. Tak for det, du har udvidet min horisont, og Alexander glemmer man ikke sådan lige.

    Pas godt på jer selv. Godt, at I var der for ham.

  • Svar
    Zpitzen
    29. november 2006 at 23:09

    Mange varme kærlige tanker sendes i jeres retning..
    Et lys tændt i vinduet for Alexander….

  • Svar
    Trine
    29. november 2006 at 23:06

    Min dybeste medfølelse

  • Svar
    Maya
    29. november 2006 at 23:04

    Sender mange lyse tanker til jeres familie og taender et lys for A. Tak fordi du delte ham med alle os herude.

  • Svar
    AnnePanne
    29. november 2006 at 23:04

    Min dybeste medfølelse… Ord er i sandhed fattige. Men tak fordi du har delt Alexander og hans og jeres livsglæde med os. Op- og nedture. Det har været meget, meget lærerigt.
    Mange tanker til jer alle.

  • Svar
    Carsten
    29. november 2006 at 23:03

    Det gør mig så utrolig ondt.

    Carsten

  • Svar
    Bettina
    29. november 2006 at 23:02

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar
    Marianne
    29. november 2006 at 23:00

    Min dybeste medfølelse og tanker er hos jer.

  • Svar
    susling
    29. november 2006 at 22:58

    Kære Liselotte,
    du ved, at vi alle er med dig og din familie. Det kan ikke ændre, men det kan være. Gennem din blog har du fortalt os alle en meget vigtig historie…..om Alexanders liv, om alle de fine ting – og om de hårde betingelser, der også har fulgt med til tider. Pas rigtig godt på hinanden.

    De varmeste tanker herfra.

  • Svar
    Pernille
    29. november 2006 at 22:57

    Åh, mit hjerte græder for jer.

    Ord er utilstrækkelige.

    De varmeste tanker og den dybeste medfølelse.

    Pernille.

  • Svar
    Marie-Louise
    29. november 2006 at 22:53

    Åh, Liselotte. Det gør mig virkelig ondt. Mine tanker er ved jer. Pas godt på hinanden.
    Marie-Louise

  • Svar
    Ane Mette
    29. november 2006 at 22:51

    Har ikke ord…
    Tusinde tanker til jer.

  • Svar
    Ida
    29. november 2006 at 22:47

    Der gør mig så inderligt ondt for jer.

  • Svar
    Suzy Q
    29. november 2006 at 22:44

    min dybeste medfølelse. jeg er helt stille indeni.

  • Svar
    Laila
    29. november 2006 at 22:44

    Det vi alle frygtede.. Det som ikke måtte ske…

    Kære Liselotte, Kenneth, Oline og resten af familien.

    Jeg sender jer min dybeste medfølelse over jeres store tab. Pas godt på hinanden!

    Mange tanker fra Laila.

  • Svar
    karen
    29. november 2006 at 22:43

    det er vanskelig å finne ord. jeg gråter for dere. takk for at du har vist oss et glimt av det fantastiske livet dere har hatt sammen. det har gjort og gjør dypt, dypt inntrykk. min inderligste medfølelse.

  • Svar
    capac
    29. november 2006 at 22:42

    Kære Liselotte og familie, modtag min kondolence.

  • Svar
    ZeroCrash
    29. november 2006 at 22:41

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.

  • Svar
    Pigen
    29. november 2006 at 22:41

    Kære Liselotte. Hvor gør det mig virkeligt ondt at høre. Mine tanker går til dig og din familie.
    M

  • Svar
    Sherry
    29. november 2006 at 22:41

    Min dybeste, dybeste medfølelse til jer.

    Selvom jeg desværre aldrig har haft det privilegie at møde Alexander, så har han i kraft af dine ord om ham her på siden kastet sin magi over min begrebsverden, i form af sit næsten ubærlige tålmod med sin situation, en helt utrolig livsvilje- og glæde, og på den måde føjet flere farver til mit spektrum.
    Tak, Alexander.

    Charlotte

  • Svar
    Heidi
    29. november 2006 at 22:37

    Min største sympati ligger hos Jer i den svære tid som har været de sidste dage, og de som kommer. Men jeg er glad for han blev placeret hos Jer – der hørte han hjemme, og kunne ikke have haft det bedre.

  • Svar
    Lizelotte
    29. november 2006 at 22:36

    Liselotte, hvor er jeg ked af at høre det. Det gør mig så ondt for jer.
    Der er bare slet ikke nogen ord jeg kan sige lige nu.

    De varmeste tanker herfra

  • Svar
    Sanne Busk
    29. november 2006 at 22:33

    Mine tanker går til jer…

  • Svar
    minni
    29. november 2006 at 22:32

    Åhh hvor vi dog vil savne Alexander….
    alle vores tanker er hos jer..
    minni & Erik

  • Svar
    Mette Szabo
    29. november 2006 at 22:30

    Mine tanker og medfølelse går til jer. Ville ønske at ord kunne hjælpe, men de forekommer så ligegyldige i en situation som denne.

  • Svar
    Lene
    29. november 2006 at 22:28

    Kære Liselotte
    Da jeg kom hjem i aften og så du var på, ja så vidste jeg, at Alexander var død. Min dybeste medfølelse til Oline, Kenneth og dig. Også her er lysene tændt og I er mine tanker.
    Kærlig hilsen Lene

  • Svar
    Jeanne
    29. november 2006 at 22:28

    Ej, for pokker…. !
    Det gør mig ondt. Virkelig ondt.

    – har skrevet 4 sætninger nu – slettet dem og forsøgt igen. Men det går ikke.
    Det gør mig bare så virkelig ondt.

    I har mine varmeste tanker.

    Jeanne

  • Svar
    Let’s get lost! » Blog-arkiv » Nogle gange…
    29. november 2006 at 22:26

    […]  er ord bare ikke nok… […]

  • Svar
    Anna Grethe og Martin
    29. november 2006 at 22:26

    Vores dybeste medfølelse og de varmeste tanker.

  • Svar
    trinetrine
    29. november 2006 at 22:26

    Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
    Tanker til jer alle.

  • Svar
    Anne Stange
    29. november 2006 at 22:25

    Alle vores tanker går til jer.

  • Svar
    Linda
    29. november 2006 at 22:25

    Jeg kondolerer.
    De varmeste tanker går til Jer alle 3.

  • Svar
    Tina
    29. november 2006 at 22:23

    I dyb medfølelse sendes varme tanker.

  • Svar
    Jeanette
    29. november 2006 at 22:22

    Åh nej! Det gør mig så inderligt ondt og ked af det.

    mange tanker til jer.

    Jeanette

  • Svar
    CopenhagenDaily » Blog Archive » Et lys
    29. november 2006 at 22:22

    […] I aften tænder jeg et lys for Alexander og hele hans familie. Mere skal ikke skrives nu. […]

  • Svar
    Ella
    29. november 2006 at 22:18

    Mine tanker er hos jer – der blev så stille.

  • Svar
    Gala
    29. november 2006 at 22:17

    Kære Liselotte

    Selvom jeg aldrig har mødt Alexander IRL, så har han gennem dine beskrivelser og fortællinger rørt ved mit hjerte.

    Min dybeste medfølelse til dig og dine.

  • Svar
    Lupo
    29. november 2006 at 22:16

    Varme tanker til jer alle og et ekstra knus til Oline.
    Hvor er det smukke ord, du skriver om Alexander.
    En dejlig dreng.

  • Svar
    visitsen
    29. november 2006 at 22:14

    Jeg ved ikke hvordan det føles det I går igennem – hvordan det er at være jer, men jeg tænker på jer og håber I råber hvis nogen kan gøre noget i den kommende tid…

  • Svar
    Kirsten
    29. november 2006 at 22:14

    Et varmt, stille knus til jer alle tre

  • Svar
    anita n
    29. november 2006 at 22:11

    Jeg kondolerer.
    Der er ingen ord der kan gøre en forskel nu…men du og din søn og resten af jeres vidunderlige familie har og vil fortsat gøre en forskel….
    jeg tænder et lys……………………………..med respekt for Jer!

  • Svar
    Ramani
    29. november 2006 at 22:09

    Kære Liselotte

    Min dybeste medfølelse til dig og familien.

  • Svar
    Gitte J.
    29. november 2006 at 22:08

    Jeg vil gå ud og se Alexanders stjerne lyse med sit helt særlige lys over nattehimlen. Tak fordi du har delt ham med alle os ude i cyberspace. Det var et dejligt møde.
    Tænker på jer.

  • Svar
    Krista
    29. november 2006 at 22:06

    Kære Liselotte – det gør mig frygteligt ondt for jer alle sammen. Mange tanker…

  • Svar
    conny
    29. november 2006 at 22:05

    Jeg kondolerer.
    Og selvom jeg ikke kender jer IRL, så blev jeg meget berørt, da jeg læste denne post.
    Du har gjort Alexander så levende for os, der har fulgt din blog. Du har selv virket så positiv og levende, næsten uanset hvad.
    Mine tanker går til jer.
    Må I komme ud på den anden side uden for mange ar.

  • Svar
    Trine Petry
    29. november 2006 at 22:01

    Kære Liselotte!

    Også jeg frygtede at jeres fine familie ville miste Alexander.Det gør mig ondt.
    Må alle jerers varme minder om ham gøre det lidt lettere at bære, når livet er så tungt.
    kærlig hilsen Trine

  • Svar
    Moccapigen » Et lys tændes
    29. november 2006 at 21:59

    […] – for en dejlig dreng og hans familie. Anita ~ onsdag, 29. november 2006 kl. 21:59 ~ […]

  • Svar
    Bente
    29. november 2006 at 21:59

    Sammen med alle de andre sender jeg også min største medfølelse til hele familien.
    Bente

  • Svar
    Hanne 2
    29. november 2006 at 21:58

    Jeg er i chock!…Mangler ord!
    Min allerdybeste medfølelse til dig, Kenneth og Oline. Og tak, fordi du på fornemste vis delte Alecxander med os alle herude i blogland, bedre og stoltere mor findes ikke!

  • Svar
    regitze
    29. november 2006 at 21:55

    Min dybeste medfølelse.
    Gennem dig lærte Alexander mig noget, jeg ellers aldrig ville have forstået. og som jeg aldrig vil glemme.
    Han bliver den smukkeste engel.
    Vi har tændt lys for jer allesammen.

  • Svar
    HelleH
    29. november 2006 at 21:55

    Min allerdybeste medfølelse

  • Svar
    Liza :-)
    29. november 2006 at 21:54

    Jeg kondolerer og sender min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.

  • Svar
    Irene
    29. november 2006 at 21:53

    Jeg sender jer et stille knus.

  • Svar
    Tina
    29. november 2006 at 21:50

    Liselotte og familie min dybeste medfølelse.

  • Svar
    Gitte
    29. november 2006 at 21:48

    Åh nej, åh nej….

  • Svar
    Tina
    29. november 2006 at 21:48

    Hvor gør det mig ondt at læse. Ord syntes så fattige. I er i mine tanker….

  • Svar
    Anita
    29. november 2006 at 21:46

    NEJ!!!



    Ord er fattige ligenu. Meget. Hvor er det dog smertefuldt at læse.
    I skal have tusind tak fordi jeg og så mange andre fik lov at få den dejlige drengs historie. Både når det gik skidt, men bestemt også når det gik godt og han har gjort et dybt indtryk på så mange mennesker, som alle vil gemme ham et sted i hjertet.

    Jeg tænder et lys for Jer iaften.

  • Svar
    Acq
    29. november 2006 at 21:46

    Det gør mig ondt.

  • Svar
    /many
    29. november 2006 at 21:46

    Jeg har sejlet båd ved søen med Alexander i sommer. Mine børn har set en masse film sammen med ham. Vi har gravet have, viftet hvepse væk, set på skønne damer og dyr i Zoo, har hygget os og haft det rart.

    Mine børn og jeg siger tak for at I gav os muligheden for at være sammen med et dejligt menneske, fra en dejlig familie.

    Det blev en sommer, der er ekstra værd at mindes.

  • Svar
    Lone, mårslet
    29. november 2006 at 21:45

    Kære Liselotte og familie.

    I har min dybeste medfølelse.
    Jeg ønkser jer kræfter og energi til at komme igang igen…

  • Svar
    Rene
    29. november 2006 at 21:44

    Kære alle….

    Min dybeste , dybeste medfølelse – ord er så små..

    Pas godt på hinanden

  • Svar
    Farmer
    29. november 2006 at 21:44

    Kondolerer.
    Ja, Alexander gjorde en forskel.
    Også for os herude i blogland.
    Gennem din blog og dine ord fik Alexander budskaberne ud og bragte mig til at forstå flige af noget, der før var mig ukendt.
    Min dybeste medfølelse.

  • Svar
    Ida
    29. november 2006 at 21:43

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar
    Hege
    29. november 2006 at 21:43

    Kjære deg

    Jeg kondolerer. Jeg har bare vært gjest på siden din i noen få måneder, og har jo nettopp blitt bittelitt kjent med Alexander. Jeg trodde jeg skulle lære ham enda bedre å kjenne. Sånn ble det altså ikke. Jeg ønsker dere alt godt.

  • Svar
    Sofie
    29. november 2006 at 21:42

    Det gør mig så ondt!!
    Tak fordi du delte ham med os, Liselotte.
    1000vis af varme tanker til jer alle. ♥

  • Svar
    Alice M
    29. november 2006 at 21:41

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline.

    Vi frygtede alle det værste. Frygtede det var de ord der blev de næste fra din hånd. Ord slår ikke til.

    Jeg føler med jer og tænker på jer i den svære stund.
    Verden er uretfærdig.

    Pas på hinanden.

  • Svar
    merete
    29. november 2006 at 21:39

    Min dybeste medfølelse og tanker…

  • Svar
    P.
    29. november 2006 at 21:39

    Ord kan ikke beskrive rigtigt når man sættes i en så ulykkelig situation.
    Dine så livsbekræftende fortællinger giver dog troen på at i vil klare den sammen, og for Alexander. Han har været langt omkring her i blogland, længere end mange af os når på et helt langt liv, og til glæde for alle os herude på den anden side.

    Tanker/

    Pia

  • Svar
    Milea
    29. november 2006 at 21:38

    Hvor jeg føler med jer…

  • Svar
    Karen
    29. november 2006 at 21:37

    Ord er for fattige….De varmeste tanker sender jeg til jer. Jeg har tændt et lys i min vindueskarm for jer og for Alexander.
    Hilsen Karen

  • Svar
    Solveig
    29. november 2006 at 21:36

    Kæreste Liselotte

    Jeg kondolerer.

    Det gør mig frygtligt ondt.

    Solveig

  • Svar
    Marianne
    29. november 2006 at 21:35

    Min dybeste medfølelse får I også.

    Tanker fra Marianne

  • Svar
    Lone
    29. november 2006 at 21:35

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar
    MrsBaloui
    29. november 2006 at 21:35

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
    MrsBaloui

  • Svar
    Karina
    29. november 2006 at 21:35

    Kære Liselotte.

    Gør mig så ondt – tænker på jer. Godt at I kunne være sammen alle sammen til det sidste.

  • Svar
    Marian
    29. november 2006 at 21:32

    Det gør min ondt at høre. Tænker på jer

  • Svar
    Claus
    29. november 2006 at 21:29

    Kondolerer Liselotte.

    Jeg tror vi er rigtig mange ude i blogland, der har frygtet det var denne meddelelse du ville skrive. Du har selv været inde på det så mange gange, det at i vidste i skulle miste Alexander alt for tidligt. Det er så pokkers urimeligt når den slag sker, men vi må håbe han har fred for sygdom og trængsler hvor end han er nu.

    Alexander har rørt ved os alle – gennem dine mange flotte og livsglade beskrivelser af jeres fælles hverdag. Tak for det Liselotte – tak fordi du gav din søn mulighed for at komme ud til så mange. Det er også at gøre forskel.

    Pas på hinanden nu, pas på Kenneth, pas på Oline. Pas på jer!

    ‘Knus’ og tanker

    Claus

  • Svar
    Lotte H.
    29. november 2006 at 21:28

    Ja. Ord er fattige. Tanker herfra, et lys er tændt. Lotte.

  • Svar
    Lone
    29. november 2006 at 21:28

    Kæreste Liselotte – ordene slår ikke til. Mine dybeste medfølelse til dig og dine. Ja Alexander har rørt ved noget dybt inde i alle os, som har holdt vejret med jer. Tænker på jer i denne svære stund.

  • Svar
    Helle
    29. november 2006 at 21:26

    Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive for ord er fattigt. I har min dybeste kondolence og mine tanker kredser omkring jer.

  • Svar
    Therese
    29. november 2006 at 21:26

    Det er jeg virkelig ked af at høre. Det gør mig ondt. Jeg tænker på jer.
    Therese

  • Svar
    Marianne
    29. november 2006 at 21:25

    Må jeg kondolerer.
    Det gør mig
    meget ondt.
    Marianne

  • Svar
    Fr. Møller
    29. november 2006 at 21:24

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar
    Lene
    29. november 2006 at 21:24

    Det gør mig meget ondt for jer, sender jer stille min medfølelse.

  • Svar
    Pernille
    29. november 2006 at 21:23

    Ord synes pludselig så fattige…

    Er hos jer i tankerne….

  • 1 2

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)