Juleslut

Formiddagen er fortsat stille. Huset sover. Jeg er den eneste, som endnu har fået øjne og kaffen er brygget og det første krus med her ved computeren.

I dag er julens festivitas slut for vores vedkommende. I hvert fald i form af overnattende gæster og huset fyldt med juleglade mennesker. Nogle forlod os i går og de sidste forlader os senere i dag, men inden skal vi heldigvis hygge os nogle timer.

Vi vil hygge os med julens rester. Det elsker vi. Koldt kød, stærk hjemmelavet chutney, en god øl og måske en snaps og så overlader vi ellers slikskålen til Oline, som gerne må.

Når Annemette og Heidi tager afsted, bliver her stille. Det gør sikkert ingenting, men lige nu kan jeg konstatere, at det har været ualmindelig dejligt, at have huset fyldt med kærlighed fra mange af dem, vi elsker.

Det er gået gelinde med at være så mange mennesker (bortset fra Annemette og Heidi, som naturligvis måtte have en julekamp) og de stille morgener har jeg fået alligevel, sammen med Gitte, som også står tidligt op. Vi har nået nogle dejlige timer ude i køkkenet, med varm kaffe og snak, inden de andre fik øjne.

Vi har begge samme passion for håndarbejde, så der er hæklet i vildskab, mens munden naturligvis ikke stod stille. Der er snakket om alt mellem himmel og jord og det har været dejligt, at have hende helt for mig selv, hver morgen. Ren luksus.

Der har været bred enighed om, at vi var mange mennesker og derfor var nødt til alle, at være tålmodige. Alle har hjulpet hinanden og ingen er blevet glemt i kampens hede.

Oline har nydt, at have Jasmin herovre. At have en stor kusine at beundre og se op til, er slet ikke så ringe endda. Specielt ikke, når hun godt gider være sammen.

Om lidt bliver her stille. Jeg skal først arbejde torsdag, så der er dage til, at finde rytmen igen. Dem får jeg brug for, kan jeg mærke. Her bliver stille.