Jeg har en forkærlighed for linser og bønner. Det er ikke fordi, jeg er opvokset i de glade 70’ere, hvor bønner var billige og biodynamiske. Det er ganske enkelt fordi, jeg elsker deres konsistens. Følelsen af en fanget bønne eller linse, som knuses forsigtigt mellem fortænderne gør mig helt blød. Jeg er tosset.
I dag har jeg en vanvittig trang til bønner og linser i en stærk grøn curry med bløde, hvide og duftende jasminris. Det skal jeg så ikke have, men derfor kan man godt drømme eller alternativt selv se af, at få fingeren ud af mørkekammeret. Jeg nøjes med det første.
Bønner og linser har ry for at være enormt besværlige. De skal udblødes og siden koges og det er ikke til at komme udenom, men så er det heller ikke mere besværligt og alligevel er jeg kommet helt ud af trit med at bruge dem.
Hvis man er vild med dem, som jeg er, er det bare med at komme i gang, for skidtet kan lægges i en skål natten over i køleskabet. En del bønner, tre dele vand og ind i kulden med dem, så er de klar til brug dagen efter, hvor de bare skal koge ½ times tid, for at være klar til dagens middag.
Jeg kan spise dem til og i alt. Det kan de fleste sikkert ikke, men de smager altså forrygende i en god fyldig salat, eller smidt i en solid vintergryde. De er gode at blande med det meste og en stærk karry er altså slet ikke dum til dem. Om sommeren er de forøvrigt et godt bud på en kold, men velsmagende salat, hvis man overhælder dem med en god creme fraiche krydret med friske urter og hvidløg.
Et stort sylteglas er et godt bud på opbevaring af de tørrede bønner og linser. Bland dem efter forgodtbefindende og suppler dem, når du falder over nye af slagsen. Jeg elsker mit glas, med bønner og linser i alle afskygninger. Et af mine projekter i det nye år, kunne være, at jeg fik taget hul på den gode vane igen og når man sådan rigtigt er kommet i gang, er der snart sagt ikke grænser for, hvor mange rum, man kan have for sig selv. Man udvikler nemlig sådan en god, stærk og åbenbart skræmmende vind…
31 kommentarer
Ann
15. juli 2010 at 14:15Jeg har lagt røde halve linser i blød et halv døgn, og nu er de lige til at gnaske, men må man det, spise dem uden de er kogte?? man må jo gerne spire dem, men når de er halve, er det ikke så mange der spirer, og jeg kan godt lide dem i smagen, uden de er spiret, synes bare jeg har læst engang at man ikke må spise dem, når de ikke er kogte. er der nogen der ved noget om det?
vh Ann
Deborah
4. januar 2007 at 11:04Jeg vil til en vis grad tilslutte mig jeres lovsang af bønnerne – det er ikke dem alle, jeg holder af dog. Jeg har en forkærlighed for puy linser, det er sådan lidt hårde i det el. faste hedder det vel, og er helt geniale, og så er jeg vild med sortøjebønner, men jeg har godt nok svært ved at opdrive dem. Førhen kunne man gå ind fra gaden og købe dem, men nu skal de bestilles hjem! Derudover er jeg helt med på den med kikærter også -uhm!
Man kan i helsekosten købe en farsmix til at lave frikadeller m.m. af, og den er lavet af forskellige slags bønner og linser. Smager FORRYGENDE vil jeg gerne sige, og den fåes i en grov og en fin variant. Prøv endelig som en afveksling til de almindelig frikadeller. Alle jeg har serveret dem for har været begejstrede.
Liselotte
4. januar 2007 at 08:59Asolut kan man så, Fr. Møller – det fungerer ganske fortrinligt, så ingen problemer der :-)
Fr. Møller
4. januar 2007 at 04:34Det ligner mit glas med “Bridge-blanding” ;-). Seriøst – man kan sgutte blande bønner og linser på den måde – til andet end dekorative formål. De skal tilberedes ret så forskelligt og hører tilsvarende hjemme i højst forskellige sammenhænge. Tsk.. tsk…, Liselotte ;-)
Liselotte
3. januar 2007 at 23:48Den med at opbløde bælgfrugterne, for siden at koge dem – den er god :-)
Jeg plejer bare at koge rigeligt og smide dem enten i køleskabet eller en tur om fryseren, når man alligevel er i gang.
Dorte
3. januar 2007 at 23:26Deler din passion. Butterbeans styrer specielt meget herhjemme på Prærien lige p.t. Og jeg må ikke blande! Det gør jeg jo så alligevel!
Karin
3. januar 2007 at 22:53Jeg melder mig klar til bønne- og linsenydning! Jeg er også vilde med de små og lidt større størrelser.
Et godt tip jeg fik af en Iransk kvinde: opblød bælgfrugter i vand som du ville gøre dem klar til kogning – men dræn dem så i stedet og frys dem ned. Sådan er det nemt og hurtigt at komme i tanke om en curry, chili con carne eller noget af alt det andet lækre uden at skulle have forberedt sig dagen i forvejen… det er jo ofte dét der er det svære, synes jeg.
Ved et uheld fik min søster overkogt grønne linser forleden, så hun blendede dem og tilberedte dem som en slags humus og det blev himmelsk. Vist både billigere og sundere end kikærterne… de er jo lidt i den fede ende – hvis jeg endelig skulle skele til det.
Uhm – den med bacon og purløg kunne jeg godt smovse i lige nu…. sådan lige før sengetid ;-)
Ella
3. januar 2007 at 22:44Jeg sidder her og tygger i en appelsin – det er ikke nok, kan jeg fortælle :-(
regitze
3. januar 2007 at 22:33kogte grønne linser, svitset på panden med fintklippet bacon og løg.
ååååååååååååååååååååååh!
Ella
3. januar 2007 at 22:01Jeg tror jeg er belastet af 7o-ernes hestebønner og firsernes flirten med noget vegetarianeri. Måske de skulle have en ny chance, der er flere at vælge imellem nu.
m-alo
3. januar 2007 at 21:50Bønner er det jeg bruger når jeg vil lave kaffe…
Linser er det jeg henter hos bageren og spiser til kaffen…
Bønner hører til i religiøse sammenhænge…
Linser er da noget man bruger til kameraer…
:-)
…Sludder! De smager godt, men må endelig ikke blive en erstatning for kød!
Therese
3. januar 2007 at 21:44Man skulle tro vi kunne telepatere Liselotte. Jeg har lige spist grønne linser svitset på panden (efter de er blevet kogt) med aubergine, squash, asparges og tomater. Mums. Jeg elsker linsernes fede smag og det bid de har. Uhm.
Jeg er også vild med bønner, især de store hvide butter beans.
God idé med glasset dér!
Jeg havde engang en periode (var meget fattig) hvor jeg kogte linser eller bønner, blandede med en masse krydderier og brugte dem som fyld i hvede tortilla. Det var lækkert – og meget billigt !
Liselotte
3. januar 2007 at 21:42Hold da op, som bønner ka’ få os op af stolene – og hvor er det herligt, for her kommer jo masser af inspiration. Chili con Carne er Kenneths specialitet, så den skal jeg vist ikke blande mig i, men en udskrift af Danas opskrift kan man vel altid snige sig til, at lade ligge og “flyde” på et strategisk velvalgt sted ;-)
Anne Stange
3. januar 2007 at 21:37Bønner, ja de er gode, og linser, uhm ja, de er også gode!!
Jeg arbejde engang på en vege-restaurant, lidt kød var der nu også, men jeg fik virkelig lært at lave alverdens retter med grønt, bønner og linser, det var en nyttig læretid…
Dana
3. januar 2007 at 21:32Bønner er et must! Vi spiser mange af dem om vinteren i gryderetter/supper, og i salater om sommeren. Yang-yinbønner, butterbeans, black eyed peas, kikærter, Puylinser, sorte bønner – hvadsomhelst. Der bliver sat bønner i blød hver onsdag aften. Og linser er nemme – de skal ikke udblødes.
Jeg har lagt min opskrift på chili con carne ovre hos Morfar (http://hvasnakkerduom.blogspot.....chive.html , “Morfar som hausfraublogger”) – sådan kan bønner være bedst!
Desuden kan pralbønner sagtens spises. Lad dem modne på planten, tør dem i solen, og brug dem ligesom butter beans. Det eneste de ikke kan er at spises rå, hvilket ingen bønner egner sig til. De er fænomenalt smukke i en salat!
karen
3. januar 2007 at 21:23en bedre utlegning om linser og bønner har jeg aldri sett – namnamnam – jeg er helt vill etter dem også! Det der med konsistensen er veldig sant…;-)….mellom fortennene – nettopp! mmmm
Lene Nehlsen
3. januar 2007 at 21:18Og jeg som troede at jeg var den eneste!! :D Jeg er også vild med bønner og linser men manden er ikke, så vi får dem aldrig. tror dog jeg vil igang med dem snart.. Det skulle være så sundt ikke?
Jeg mangler bare opskrifter! Men tak for inspirationen i hvert fald..
mette
3. januar 2007 at 21:16Ti hi – jeg er også m på bønnerne. Netop din beskrivelse af at jagte den sidste vildfarne bønne rundt på tallerkenen, endelig at fange den og knuse den lettere sprøde overflade – Jep, så er jeg også solgt.
En af julegaverne i år var Claus Meyers nye kogebog: Mange til bords. I den er der MASSER af bønne- og linseopskrifter. Suppleret m en del der tillige anvender korn som feks spelt og perlebyg, som jeg finder mindst lige så interessant som bønner og linser.
Køb den før din nabo! :-)
Lone
3. januar 2007 at 20:43Mmmm også jeg deler passionen for bønner og linser – men det gør resten af familien ikke. Bagte en megaportion af dine lækre kardemommeboller forleden, men opdagede langt henne i processen, at jeg var udgået for kardemomme. Nå men heldigvis rummede krydderibeholdningen det engelske “mixed spice”, som giver smag til “hot cross buns” bollerne med kors på toppen, som nydes især til påske i England. Kardemommebollerne uden kardemomme, men tilgengæld med “mixed spice” blev rigtig gode.
Krebsinden
3. januar 2007 at 20:39Ja jeg vil også prøve de limabønner, så næste gang vi skal have chili con carne, så tager jeg noget af det fra til mig selv og propper det med bønner.
Overvejer også at prøve dem i en gang pastasalat.
Så vidt jeg har kunne snuse mig frem til at de i blød 10-12 timer og så skal de koges, men et sted står der, de kun må koges i kort tid og et andet sted i lang tid. Hvad er egentlig korrekt?
Hege
3. januar 2007 at 20:36Jeg støtter deg i absolutt alt du skriver om bønner og linser, Liselotte. Mmmmmmmm!
Liselotte
3. januar 2007 at 20:20Irene, vi er da ikke en skid vegetarer, men kødædere om en hals, selvom jeg snildt kunne undvære. Det kan de to andre ikke!
Øh… en bønnestages bekendelser? I så fald, er det ikke mig, der skal være forfatter ;-)
God fornøjelse Lupo, men blandingen er bare praktisk og festlig, den gør ikke gavn, udover at fodre min fantasi og farveglæde :-)
Lupo
3. januar 2007 at 20:11Tak Liselotte, jeg må ud at opsnuse limabønner i morgen.
I egne gemmer var der grønne og røde linser, de må være fine i en blanding. Så vidt jeg husker, blir’ de røde nærmest gule ved kogning :)
Irene
3. januar 2007 at 20:08Den nye Gugkogebog: En bønnestages bekendelser …
Vegetarhjemmet bugner af bønner og linser!
Liselotte
3. januar 2007 at 20:05Kardemommebollerne er vanedannende, så god fornøjelse :-)
Anette
3. januar 2007 at 20:04Jeg kan også godt lide bønner i salaten :-) Og så tror jeg i øvrigt at jeg vil prøve dine kardemommeboller, når vi skal holde fødselsdag for kærestens datter næste-næste lørdag :-)
Liselotte
3. januar 2007 at 20:04Jeg spiser dem blandet. Jeg elsker dem jo i alle afskygninger, men nogle vil måske foretrække at være sirlige og dele op i farve- og facon ;-)
Butterbeans er limabønner, som ikke er særligt vanskelige at opsnuse. De fleste velassorterede grønthandlere har dem. De smager blødt og dejligt og er lidt store, så dem får man fornøjelse af :-)
Krebsinde, prøv at starte med alt andet end kidneybønnerne, som er lidt kedelige og meget melede. Prøv f.eks. limabønnerne eller nogle grønne linser… uhm :-)
Lupo
3. januar 2007 at 19:57Hmmm… Spiser du dem også sådan – blandet?
Eller er indholdet af glasset kun til at kikke på?
TAK for inspirationen :) Jeg skal herefter ud at lægge i blød…
Et mere til bønne-eksperten: Kender du butterbeans? Og ved du, hvor de kan købes?
Krebsinden
3. januar 2007 at 19:56Grønne bønner elsker jeg!
Kidney bønner (tror jeg nok de hedder) elsker jeg i vores chili con carne, desværre mener resten af familien, at de kun er til pynt, så der kommer slet ikke nok i efter min mening!
Jeg har overvejet at købe Kidney bønner (hvis altså det er det de hedder) smide i blød til mig selv.
Men en dag, hvor muligheden er der, kunne det være, at man skulle prøve at smage, det skader næppe.
Liselotte
3. januar 2007 at 19:52Jeg tror, at de fleste har det, som du har det, Esther. Jeg kender ikke mange, som deler min passion, så jo… jeg er sikkert tosset ;-)
Esther
3. januar 2007 at 19:51Der har jeg det så stik modsat.
De eneste bønner/linser (udover almindelige grønne bønner *G*) jeg kan lide – som jeg kan komme i tanker om lige nu – er kikærter, som jo er uundværlige i humus’en :o)
Okay, de der – er det pralebønner, de hedder – som man kan have til pynt i haven, de er enormt flotte, men de kan heller ikke spises ;o)