Morgentanker

Og så var det jo, at jeg fik egernondt, for at strikke Intarsia på tynde pinde, er simpelthen for meget for et par slidte tolkearme, men jeg prøvede og så må det være godt nok. Efterfølgende opgav jeg så også og måtte erkende, at det ikke bliver de smukke norske og lettiske vanter, der bliver produceret her hos mig. Det må blive noget andet og det skal ikke hedde sig, at jeg keder mig på den front, så jeg er gået i gang med at strikke sokker med mønstre og på 2 rundpinde, bare for at prøve. Umiddelbart et hit, men lad os nu se.

Hjernen er for øjeblikket stået af, for der er for meget underbevidstheden beskæftiger sig med og sådan vil det sikkert være et stykke tid endnu. Jeg har endnu en gang opgivet at læse, men regner bestemt med, at det kommer igen, men mine handlemuligheder er indskrænkede for øjeblikket, hvor jeg egentlig bruger mest krudt på, at komme godt i gang på arbejde igen. Det kræver mange flere kræfter, end jeg havde forventet, men så må det være sådan.

For et år siden så verden anderledes ud. Det gjorde den på mange fronter, men udenfor lå sneen faktisk også tæt og tykt, så ikke alene var familien stadig intakt, men en morgen som denne inkluderede altså også snerydning og ruderensning inden afgang hjemmefra.

I dag, for præcis ét år siden.

Denne morgen kan jeg kaste mig ind på førersædet og smutte ud i verden uden snerydning og ruderensning, så det vil jeg gøre om et øjeblik.

Ha’ en god dag derude.