Nøgtern

Helle Holm

Hej

Jeg læste bogen Den Hvide Masai og så filmen samme dag. Det
skulle jeg nok ikke have gjort. Min sympati er helt sikkert hos
Lketinga. Når man tænker over det overskrider han faktisk en del flere grænser end hende. Han er en mand som ikke kan læse og skrive og efter europæiske forhold “uoplyst”. Hun kommer med viden og penge og trænger sig ind på hans verden. Hvordan skulle han kunne modstå det? I starten er det seksuel tiltrækning kombineret med eventyrlyst som drager hende. Som jeg læser bogen er det hendes helbred der er et problem. Hun bliver ramt af malaria flere gange og senere smitsom leverbetændelse. Hun har været i Schweiz af flere omgange. Jeg får en simpel tanke: Vi skriver 1987 og kvinden er 27 år. Hvorfor kontakter hun ikke en læge i Schweiz og bliver vaccineret mod disse sygdomme og måske andre? Hun virker på en måde naiv. Disse sygdomme er ved at tage livet af hende og med underernæring og blodmangel mister hun energi til at kunne tackle dette ægteskab. Og graviditet oveni.
Når man har læst “Ikke uden min datter” hvor sympatien 100% er hos kvinden får man her sympati for Lketinga. Han lærer at spise sammen med en kvinde – at røre ved en død selvom det er ham imod – at vaske tøj selvom kvinderne griner af ham o.s.v o.s.v.
Han forsøger at ændre sig selvom hun trænger ind i hans verden – hun skælder ham ud mens nogle kvinder hører på det –
hun viser ham ikke nok respekt i en verden som er totalt mandsdomineret. Han føler sig mindreværdig og bliver skinsyg.
Jeg får ondt af ham i bogen og filmen. Hun indretter sig ikke – men vil pådutte hendes livsstil til en gammel kultur. Jeg kan ikke finde ud af om hun er modig eller overfladisk. Hun tænker ikke – men tager tingene som de kommer. Det er sikkert godt nok i så fremmed en kultur og et bureaukratisk land. Men jeg vil påstå at kvinder i den alder normalt ville have gjort sig lidt flere tanker om konsekvenserne af beslutningen og hvis lidenskaben sejrede indstillet sig på den levevis og de mange ting som er os europæere inderligt imod (madvaner, sult, omskæring) og gjort op med sig selv om man kunne leve med det. Hun er jo ikke en uvidende og underviklet kvinde, vel? Men hendes seksuelle tiltrækning af manden var sikkert så stærk, at hun måtte gøre hvad hun gjorde. De fleste kvinder har oplevet en mand som slog benene væk under hende – og har gjort ting som omgivelserne ikke troede var mulige. Men selvom man hopper ud fra nogle højder uden sikkerhedsnet er det tilladt at tænke sig om og tage nogle forholdsregler. Jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på om hun havde klaret det, hvis hun havde taget de vaccinationer, som er en lille ting i det store hele.
Mange hilsner Helle H.

Gitte

Jeg läste bogen for en måneds tid siden, den er fantastisk. En af de bedre böger som jeg har läst.
Det er helt utroligt at hun ikke bare giver op og flytter hjem.
Den kan rekommanderes til alle der intresserer sig for forskellige kulturer.

PiaT

Jeg læste Den hvide Masai for et par måneder siden og havde ikke svært ved at finde bogen hver gang, der var et ledigt øjeblik. Det, der fascinerer mig mest er nok hendes mod på at gå så helhjertet ind i noget SÅ anderledes, som at leve sammen med masai’er.
Man kan jo ikke beskylde hende for at være en “tøsedreng” :-)
Jeg har ikke set filmen og ved heller ikke om jeg vil – jeg har det med at blive skuffet over en film, når jeg har læst bogen først – vi får se :-))
Mange hilsener
PiaT

Deborah

Hvis du kigger min blog (bøger) , har jeg skrevet om den fornyeligt! Jeg var også MILDT sagt facineret. Lagde ikke bogen fra jeg startede til jeg sluttede.

Susan

Det lyder som en interessant bog, den maa jeg vist have fat paa.

Jeg kan anbefale Natasha Illum Bergs boeger, isaer Floder af Roed Jord og Te i den blaa sofa. Den foerste er om hendes tid i laere som Storvildtsjaeger og den anden er en kaerlighedsbog til hendes kaereste som blev skudt udenfor hendes hus i Tanzania. Begge er spaendende og faengslende boeger paa hver deres maade.

mette

jeg har ikke læst den. men for tiden anbefaler jeg alle der gider at høre det at læse den smukkeste kærlighedhistorie jeg har læst i mange år: den tidsrejsendes kvinde.
i øvrigt er jeg også vild med at læse din blog. det er dejligt mod hjemve. fortsat god aften!

Randi

Jeg har set filmen. Havde det lidt på samme måde med den, som du har med bogen. Jeg var også fascineret – og det er da en utrolig fængende og på sin egen måde smukke historie. Og sand! Men sgu også lidt mystisk – tænk at kaste så meget over bords for at kaste sig ud i noget hun stort set ikke ved noget om!