Morgenlys

Morgenens mål var den indre by. Lige i nærheden af Budolfi var der en parkeringsplads, som skabt til bedstemors lille, træge bil, så den blev parkeret og med god tid kunne jeg sagtens nå at nyde morgenlyset.

Over Budolfi spredte solen langsomt lyset. Det gav en helt fantastisk himmel.

Byen sover næsten endnu, når klokken nærmer sig otte. Enkelte bilister havde vovet sig derind og en fodgænger eller to var der også, men ellers var der stille. Byen var endnu ikke vågnet og jeg nød morgenens stilhed, inden arbejdsdagen for alvor startede.

Jeg skulle i retning af Vesterbro, så jeg tog benene på nakken og gik i retning af en af byens hovedårer. Lyden af trafik blev tydeligere, som jeg nærmede mig ruten over Limfjordsbroen, men der var stadig forholdsvist stille, da jeg trådte indenfor i et af byens mange gamle huse.

Oppe på første sal var der skæve vægge, venlige mennesker og varme. Det sidste var tiltrængt for morgenen var kold og en smule fugtig. Der blev snakket meget og grint endnu mere, så jeg var glad, da jeg igen forlod matriklen, for at finde den anden ende af byen. Derude ventede næste opgave, som lige er overstået.

Om en times tid skal jeg igen være hvor jeg var. Et par gader længere nede i byen ligger dagens sidste tolkeopgave og venter, men denne gang ankommer jeg i solskin, for i mellemtiden er det blevet dag og solen har valgt, at den vil skinne over Aalborg og omegn. Det skal jeg ikke klage det mindste over.