13

Sommer indeni?

Jeg drikker friskbrygget kaffe, mens manden i huset er sendt i byen. Vi er stadig i gang og langt fra færdige, men er nu længere end for en uge siden.

OprydningsfremskridtJeg snakker om omstruktureringen på matriklen. Alexanders værelse er stadig ikke tømt helt, for der er ting jeg må fjerne og ting, jeg ikke må røre. Nogle af tingene er så tydeligt nogle, som Kenneth føler sig specielt knyttet til og derfor anser han det, som hans opgave at pakke væk. Det er i orden. Det tager tid, for det er en overordentlig vanskelig opgave han er kommet på.

Vi er langt nu. Vi er så langt, at vi om få øjeblikke kan hente bordet ned og placere det i rummet, for at se, om det lever op til mine forestillinger.

Jeg håber det, for det vil give en fantastisk arbejdsplads, som vi alle vil nyde at benytte.

Inden skal vi lige have tømt Alexanders akvarie. Det tager mildest talt lang tid, men det er da noget, vi har nok af, så vi venter tålmodigt.

Imens snakker vi lidt om Alexander, finder billeder og gamle dagbøger fra hans skoletid. Vi finder fotos og tegninger, som er lavet for ikke særligt længe siden og vi længes og savner. Det gør godt på den måde, som gør ondt. Det er vanskeligt at forklare, men det hører med til virkeligheden, at få ondt ind imellem.

Linselus ved et uheldJeg skulle indstille mit kamera til et gustent toiletlys forleden. Jeg fik trykket på udløseren og derfor er der ikke noget elegant over fotoet, men det viser mig, som jeg ser ud for øjeblikket. Alvorlig. En smule træt, sammenbidt og meget mere alvorlig, end jeg plejer at se ud. Sådan ser vi begge ud lige nu. Vi bærer tungt og det kan ses.

Jeg får ind imellem en overraskelse, når jeg passerer et spejl, for nok ligner spejlbilledet mig og så gør det alligevel ikke. Jeg ejer ikke mange billeder af mig, hvor jeg ikke griner.

Jeg griner ikke så meget lige nu. Det kommer jeg vel til igen, men ind imellem når jeg at blive i tvivl. Ikke for alvor, men i et kort sekund kan jeg blive bange for, at det her ansigt, er det jeg skal leve med resten af livet.

Med min fornuft ved jeg, at sådan bliver det ikke, men indeni er der ind imellem gråt og trist og i de øjeblikke, kan jeg blive helt bekymret for, om solen kommer til at skinne og sommeren finder vej også indeni mig. Jeg venter og jeg prøver at gøre det med tålmod.

You Might Also Like

13 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. februar 2007 at 21:35

    Hi Fernanda and welcome :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. februar 2007 at 21:34

    Jeg tror, at det bliver godt. Det hele.

  • Avatar
    Reply
    Irene
    3. februar 2007 at 20:56

    Guldmånensstråler reflekteres på alverden i aften, hermed en lille reflektion fra den lysegrønne. Knus!

  • Avatar
    Reply
    Fernanda Guedes
    3. februar 2007 at 20:35

    Hi, Liselotte!
    Nice illo! Isn’t “IF” a fun thing for us illustrators? Otherwise, how could I ever know about your work in Denmark?!
    I just loved your site! I’ll bookmark it to keep in touch with all these gorgeous things you find… and do!
    Greetings from Brazil,
    Fernanda

  • Avatar
    Reply
    Anne Stange
    3. februar 2007 at 20:19

    Det bliver sommer indeni igen, Liselotte, en dag, måske først om lang tid, men det bliver, også for jer!

    Det ser ud, som om i får det bedste ud af Alexanders værelse, han ville være glad for at vide, at i nu kan sidde der ved det store bord, og nørkle med hver jeres, mens i er der for hinanden i tankerne og følelserne…

    Jeg kommer gerne til rundbordssnak og kaffe i det dejlige værelse!
    Lørdagsaftenknus til dig…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. februar 2007 at 17:52

    Vel gør de så og begge er nødvendige :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    3. februar 2007 at 17:51

    Det er godt at vide, at man indeholder begge dele – de komplimenterer hinanden, følelserne ….

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. februar 2007 at 17:17

    Ja, der er flere reoler og masser af plads. Der bliver dejligt dernede, når vi bliver færdige. Jeg glæder mig.

    Ja, måske er blødheden tiltagende. Det gør vel heller ingeting. Man skal være blød for at være hård, tror jeg :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    3. februar 2007 at 17:11

    I har fået flere reoler op, det ser godt ud – det gør du også, Liselotte – når det nu ikke kunne være anderledes er de spor sorgen har sat, slet ikke skæmmende – de har givet dig en yderligere blødhed. Men du har tabt dig.

    Jeg fandt et dejligt billede af dig som jeg sender :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. februar 2007 at 16:42

    Jeg tror du har ret, Lone, men ind imellem når jeg at tvivle :-)

  • Avatar
    Reply
    LoneR
    3. februar 2007 at 16:40

    Har du set den lille røde plet på væggen, til venstre for døren? Den skaber en lille balance i billedet – sådan tror jeg også det er med dig. Der er altid en “lille rød plet” et sted, som skaber balance i dit liv – selv når du tvivler et kort sekund.
    Knus fra Lone

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    3. februar 2007 at 16:38

    Thanks Marit, and I know, I will. I just have to find patience for the journey…

  • Avatar
    Reply
    Marit Cooper
    3. februar 2007 at 16:33

    My heart goes out to you.. I can’t even begin to imagine the pain you are all going through. But you are clearly an amazing and courageous woman with a wise and generous heart. I hope the sun will return and you will smile again, when you are ready…

    *hug*

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)