Solen skinner fra en næsten skyfri himmel og der står hyacinter på mit bord.
Jeg havde en forventning om, at denne dag ville være frygtelig tung. At den ville koste tårer fra morgenstunden og det, at Alexander ville være fyldt sytten i dag, ville overmande mig og gøre dagen uudholdelig, men sådan er det ikke. Dagen er en god dag.
Morgenstunden blev god, med alle mand ved kaffekopperne i samlet trop og tid til at snakke og mindes. I min postkasse lå en betænksom mail, som gjorde morgenen ekstra god. Oline blev sendt af sted til skole, med løftet om en helt igennem god dag, for det havde hun brug for. Vi vil gøre vores bedste, for at leve op til det løfte, for der er i virkeligheden ikke grund til andet.
Alexander er ikke længere. Jeg ville ønske, at det var anderledes, men virkeligheden er, at han ikke længere skal fejres med flag og gaver fra morgenstunden. Han skal ikke have lov til at bestemme aftenens menu, men jeg har hørt rygter om, at det alligevel er lykkedes ham. Han ønskede altid flæskesteg. I aften skal vi spise flæskesteg. Det er også en måde at mindes på.
I løbet af eftermiddagen vil jeg tage forbi kirkegården. Alexander er herhjemme. Han lever videre i alt hvad vi gør, men alligevel har jeg behov for, at tage omkring hans grav, for at tænde et lys. Så det gør jeg.
Der falder med sikkerhed en tåre eller to, men jeg har for længst accepteret, at det er en del af at være mig for tiden. Jeg græder tårer. Når jeg græder dem for mig selv, er det ikke svært. Det er i de øjeblikke, hvor jeg græder dem for Alexander, at det bliver svært. Når jeg pludselig husker, at der var så meget, han stadig havde til gode og skulle have haft med herfra. Når jeg husker, hvor svært han havde det, den sidste tid. Når jeg husker, at han ikke havde det let, gør tårerne ekstra ondt.
I dag vil jeg forsøge, at huske alt det gode vi havde sammen. Jeg vil huske, at han var en gave til mig. Jeg havde ham kun til låns, men jeg fik lov til at låne. Jeg er i virkeligheden et meget privilegeret menneske.
På mit bord står de blå hyacinter. I eftermiddag vil jeg sætte blå hyacinter ved Alexanders grav. Vi kan lide dem, både han og jeg.
34 kommentarer
Liselotte
5. februar 2007 at 22:49Tak allesammen og ja, at være praktisk er herligt og det laminerede kort gav mig et tiltrængt grin, så jeg er glad for, at de havde tænkt så langt, alle de dejlige unger, som var en del af Alexanders hverdag :-)
Liza :-)
5. februar 2007 at 21:59Knus og varme tanker herfra til hele familien… dine smukke ord rører mig altid dybt.
Kirsten
5. februar 2007 at 21:51Dejligt at høre at Alexanders fødselsdag blev en rar oplevelse for jer alle. Det gør mit hjerte godt! :-)
Stine Bram
5. februar 2007 at 21:06Kære Liselotte.
Tak for en dejlig blog. Jeg har fulgt med i et par måneder nu. Ved du tilfældigvis hvordan man tænder kogepladerne på et keramisk Voss komfur? Der er en form for børnelåssikring på, som jeg simpelthen ikke kan gennemskue…
Alt godt til dig!
S
Fr. Møller
5. februar 2007 at 19:23Den laminerede hilsen ville også have fået mig til at skrupgrine. Det er så uendelig befriende med noget så praktisk/pragmatisk midt i vemoden…
Fik mig lige til at tænke på venindens eks-svigerinde… Som til sit rådhusbryllup medbragte den nydeligste buket – stofblomster. Det kneb gevaldigt for borgmesteren at holde masken – men han fik da sagt noget om, at det sørme var – praktisk ;-).
Esther
5. februar 2007 at 19:13Også tanker og knus fra mig.
Håber flæskestegen smagte pragtfuldt :)
anita n
5. februar 2007 at 18:44et knus går herfra til dig,Liselotte.
Alice Ibing
5. februar 2007 at 18:37Tillykke med at dagen er blevet god – trods alt. Dejligt at I er i stand til at finde de smukke minder frem. Tårerne skal have lov at løbe – alle steder…
Jeg er – på egoistisk vis – glad for at læse, at dagen er blevet god for jer. Anne-Sophie har fødselsdag den 25 feb. hvor hun ville være fyldt 3 år. Jeg frygter dagen og har gjort det længe, men det beroligerer mig at vide, at den kan blive god også…
Mange kærlige tanker til jer
Alice
Jonna
5. februar 2007 at 18:30Godt det blev en god dag, har selv miste en søn . Så kender godt det med at det skal være flæskesteg og blomster i begge kan lide.Så tillykke med din søn dejligt med gode minder.Knus og varme hilserner.
Bolette
5. februar 2007 at 18:01knus og tilykke og alt som er smukt…….
kokken på blokken
5. februar 2007 at 17:25Mange varme hilsner til hele familien også til mormor – fra en der ved hvordan det er at være mormor ….
Helle Læsø
5. februar 2007 at 17:20Håber, at I trods alt får en dejlig dag. Og uhmmmm FLÆSKESTEG, det ku jeg også godt tænke mig, men det må blive en anden dag. Hvis du spørger mig, så synes jeg, at det er ok at græde, uanset hvor du er.
Knus Helle
Susan
5. februar 2007 at 17:08Jeg haaber flaeskestegen smager rigtig godt. Jeg haaber dagen slutter lige saa godt som den startede og fortsatte.
Jeg sender varme tanker til jer alle.
Liselotte
5. februar 2007 at 16:59Tusinde tak for ordene, allesammen :-)
Jeg har været forbi Alexander. Det var blevet gråvejr, men ikke mindre hyggeligt, at komme derind på trods af tårerne.
Jeg græder. Så snart jeg sætter foden på stien, som fører på til hans grav, græder jeg. Jeg stopper ikke, før jeg er færdig, for det er i orden at fælde tårer netop der.
I dag var der smukke blomster derinde. Hans klassekammerater havde været forbi med en smuk buket og allerbedst en smuk hilsen, skrevet på papir og siden lamineret, så den kan tåle at ligge længe. Det fik mig til at grine, midt i alt det grumme. Jeg elsker praktiske mennesker :-)
Nu er der tændt lys og jeg fik sagt det, jeg skulle.
Hege
5. februar 2007 at 16:31Jeg våger meg på å sende deg et dikt av Henrik Wergeland i håp om at det ble tilnærmet riktig på en dag som i dag:
Til min Gyldenlakk
Gyllenlakk, før du din glans har tapt,
da er jeg det hvorav alt er skapt;
ja, før du mister din krones gull,
da er jeg muld.
Idet jeg roper; med vinduet opp!
mitt siste blikk får din gyllentopp.
Min sjel deg kysser idet forbi
den flyver fri.
To ganger jeg kysser din søte munn.
Ditt er det første med rettens grunn.
Det annet give du – kjære, husk! –
min rosenbusk!
Utsprungen får jeg den ei å se;
ti bring min hilsen når det vil skje;
og si jeg ønsker at på min grav
den blomstrer av.
Ja, si jeg ønsker at på mitt bryst
den rose lå du fra meg har kyst;
og, gyllenlakk, vær i dødens hus
dens brudebluss!
Hanne
5. februar 2007 at 16:26Hvem kunne ikke spise flæskesteg med det hele…. Dagen idag er vel endnu en slags milepæl for jer? – Jeg har fulgt med på din side siden Alexanders sidste dag – og jeg er imponeret over dit overskud. Jeg kan ikke sætte mig i dit sted, men hvor må der kræves mange kræfter pt. Når jeg læser dine sider lægger jeg meget mærke til, hvordan du omtaler tid. Du har pludselig så meget tid – jeg tror ikke jeg ville finde kræfterne til at udfylde tiden som du. Bare det at min dreng er i aflastning 1 weekend kan give mig den der uro i hænderne, fordi der er så meget tid! Respekt for dig og din vilje! Heldige Alexander, at han også mødte netop dig!
Anita
5. februar 2007 at 15:23Det er idag et sooolskinsvejr… og jeg er sikker på, at I vil stornyde den, imellem alt det andet, som dagen også kommer til at indeholde. Mange varme tanker sendes der herfra med håb om, at I får en rigtig fin dag i hinandens gode selskab :o)
Karin
5. februar 2007 at 14:57Solskin, flæskesteg og blå hyacinter – det er en god dag at mindes.
Anne Stange
5. februar 2007 at 14:55Jeg håber, at jeres lille familie finder en dejlig måde at være sammen på på denne dag, hvor Alexanders fødselsdag for første gang skal fejres uden ham i jeres midte.
Du rører mit hjerte med dine skønne ord, og jeg bliver så stolt over at kende en kvinde som dig, en stærk kvinde, der forstår at finde det smukke i livet, også når livet er grimt!
Mange kærlige tanker og varme knus herfra.
Deborah
5. februar 2007 at 14:32En krammer fra mig som sidder i det skoenneste vejr paa en internet cafe i Golfe Juan og skulle lige forbi dig.
Maa i nyde flaeskestegen og finde troest i at Alexander trods alt ikke skal lide mere…..
MrsBaloui
5. februar 2007 at 13:46Her skinner solen også fra en skyfri himmel. Der er langt op til den i dag – altså til himlen :)
Må I få en dejlig og minderig dag.
Tina
5. februar 2007 at 13:31Håber at dagen bliver ved med at fyldes af gode minder og følelser, et tillykke til Alexsander må du gerne tage med dig når du besøger ham i dag.
fisker & fernandez
5. februar 2007 at 13:27Jeg haaber i faar en rar dag sammen, og faar skabt grobund for nye og dejlige maader at mindes jeres Alexander paa.
Varme tanker sydfra.
Kimporator
5. februar 2007 at 13:11Flæskesteg er dejligt. God idé at mindes på en så entydigt god måde :-)
Anette
5. februar 2007 at 13:00Også mange ønsker om en god dag til jer alle herfra :-)
Håber at flæskestegen smager godt i aften :-)
Marianne
5. februar 2007 at 12:57Med ønske om en god dag, tords alt.
Sol
5. februar 2007 at 12:49Ja, du er et priviligert menneske som har fått lov til å bli kjent med en så vakker gutt som Alexander ;-} Sender en stor klem herfra med ønske om at dagen vil bli god. Det er godt å markere dagen for en som er borte, men som likevel lever i hjertet.
regitze
5. februar 2007 at 12:48vi vil altid huske Alexanders fødselsdag, fordi dette er dagen i februar, hvor alting flager.
jeg ønsker jer en god dag allesammen (og tak for dejligt vejr).
Frederikke
5. februar 2007 at 12:25For hvad det er værd: Et tillykke med Alexander :)
Jeg håber, at I på trods af omstændighederne får en god dag.
Ella
5. februar 2007 at 12:12Jeg sender kærlige tanker og varme kram :-)
Tina - omme i London
5. februar 2007 at 12:09Stort knus til dig ((((((((((((((((((Liselotte))))))))))))))))))))))). Hyacintherne er smukke!
Pernille
5. februar 2007 at 12:03Vil du hilse og ønske tillykke herfra, når du lægger vejen forbi ham?
Solen skinner fra en smuk blå himmel her i København – er sikker på at det er hans værk.
Sanne
5. februar 2007 at 12:00Varme tanker herfra også. Ønsker jer en dejlig dag med smil og glæde:-)
Bedste hilsner Sanne
…dine fine ord gå lige i mit hjerte.
Krebsinden
5. februar 2007 at 11:52Et tillyke til ALexander skal der lyde herfra, også selvom han ikke er her mere. Her titter solen ovenikøbet frem.
En masse varme og kærlige tanker herfra til Jer alle med håb om, at I vil få en dejlig dag med masser af minder, grin, smil og tårer. For denne dag er vitterlig værd at mindes, for den vidner jo netop om, at han har været her og at han gjore et usletteligt indtryk.