Kom frisk sne

Skallegalskab

Skallerne hænger allevegne herhjemme. Jeg er vild med dem, men disse her minder mig om en dejlig eftermiddag og aften i Vorupør. De er købt i en af byens få butikker, som solgte lidt af hvert og ingenting.

Når køkkendøren er åben og der blæser en sommervind, klirrer de og fortæller historier om eksotiske steder, men når vinteren er her og sneen ligger på lur i horisonten, er der stille, som når den falder.

Sneen er endnu ikke nået til Aalborg, men i lokalradioen snakkes der om sne oppe nordpå og himlen bliver langsomt grå og tæt, så jeg tror det er på vej. Jeg er ligeglad. Forude ligger møder frem til klokken 18. Bagefter venter en god bøf, godt selskab og med sikkerhed ophold indendøre, så kom frisk, sne…

Relaterede skriv

13 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    7. februar 2007 at 10:36

    Jeg er selv meget glad for Vesterhavet og er der mange gange i løbet af året, så jeg forstår også din længsel, Lotte :-)

  • Svar
    Lotte
    7. februar 2007 at 09:27

    Elsker havet. Har boet derude, i Klitmøller og savner det. Ikke huset, men at kunne gå lige ned til havet hver dag. Jo. Også huset, pga haven, som var fyldt med klitter. Men jeg kan også godt li’ træer. Dem var der ikke så mange af. (stensamler, jeg er fra Sydthy, og bliver ret rørt over de smukke ord om mit ophav.)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    6. februar 2007 at 23:03

    Ja, jeg savner bestemt heller ikke kulden, Hege, men sneen er smuk og jeg elsker den, når den ind imellem falder i blide fnug fra himlen, som smelter på tungen, i øjenvipper og på den kolde næse :-)

  • Svar
    Hege
    6. februar 2007 at 22:52

    Her i SydNorge er det hvitt i hvitt og åtte kalde grader. Det er rent og vakkert å se på, men jeg må bade i glohett vann hver kveld for å få sovevarmen.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    6. februar 2007 at 19:41

    For et øjeblik siden stod jeg inde på Frederiks Torv og lod snefnug smelte i øjenvipperne. På fortorvet var der allerede hvidt, men det bliver vist ikke til meget, så jeg nød den smule, som faldt og håber skidtet er væk til i morgen ;-)

    Posidriv, tak skal du have :-)

  • Svar
    Posidriv
    6. februar 2007 at 18:00

    Nydeleg bilete i herlege, bleike fargar! Du er så dyktig med kameraet!!!

  • Svar
    Helle Læsø
    6. februar 2007 at 17:23

    Jeg vil oss ha sol og varme….. Jeg er lige startet i arb.prøvning i dag, så jeg skal ud og kører om morgenen, så jeg vil ikk ha sne, nej jeg vil ej. Men SOLLLLLL !!!!!!!!!

  • Svar
    Karin
    6. februar 2007 at 17:06

    Først sne og kulde – sidenhen sol og varme….Tak :-)

  • Svar
    Ella
    6. februar 2007 at 15:54

    Jeg vil ha’ varme og sol …………

  • Svar
    Sifka
    6. februar 2007 at 15:23

    Har lige sendt hjerteguldet til Jylland. Husk hue, husk vanter, anorakken o.l. fra den stak. Han ud af døren, skeptisk.
    Sneen begynder at dale og fem minutter efter ringer mobilen: Hvor ved du sådan noget fra?
    Og så sner det vist endda rigtigt i Jylland ikk´eller hva´?

  • Svar
    Charlotte Illum Larsen
    6. februar 2007 at 15:17

    Sådan en gang sne der pudrer det hele ville ikke være dårligt. Min Ludvig på snart 6 drømmer også om mere sne – til snemænd og kælk

  • Svar
    stensamler
    6. februar 2007 at 15:05

    Aahhh, så fik jeg lige en anledning til at komme til Sydthy i tankerne. (Der har vi et sommerhus, og det er det bedste sted på jorden).

    Det er jo der, jeg plejer at slå mine stensamler-folder ;-)

    Her i Italien er det lige begyndt at regne – vi vil egentlig også gerne ha’ lidt vinter, men primulaerne har overvintret, så ingenting er som det plejer.
    Nyd sneen!

    K

  • Svar
    Tina
    6. februar 2007 at 15:01

    Jeg er spændt på om der kommer sne. Herude vestpå, er der høj blå himmel. Men for hyggens skyld, må der gerne falde lidt til børnene :O)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)