Pulsen op

Formiddagen og det meste af eftermiddagen endte med ren hygge ved spisebordet. Ekstra selskab blev hentet af Annemette og det var herligt. Der blev søbet kaffe, snakket og gjort ved.

Hyggeklart køkkenbord

Vi fik vendt både det ene og det andet og den slags er godt og sundt. Kaffen var varm, ordene mange og pludselig var tiden inde for den planlagte aflevering af Annemette i lufthavnen, men inden skulle vi lige hjem med Ella. Ella er så klog.

Ella foreslog, at vi skulle tage motorvejen udenom centrum, for at nå det fly, som omtrent var landet og igen på vej i luften, som vi skulle afsted fra hende.

Lufthavnen ligger ikke det smarteste sted i forhold til langt de flestes behov for den. Den er placeret lige udenfor Nørresundby, på den anden side af fjorden og man skal oftest hele vejen tværs gennem byen, for at nå den. Der er sunget mange klagesange over netop det gennem årene, men skidtet er som sagt stadig beliggende på den anden side af Klisterkanalen, så der var ingen vej udenom. Det lange ben måtte forrest og Ellas forslag lød fornuftigt, så vi begav os hastigt i retning af Nørresundby.

Vi nåede kun ind i tunellen, inden bilerne hobede sig op i lange ormelignende køer. Blege blev vi, for var der noget vi ikke havde tid til, var det den slags, men heldigvis skulle vi af ved den første afkørsel herefter og så gik det ellers derudaf med et raseri, som var tæt på at være uværdigt og ikke mindst på grænsen af færdselsloven. Vi skammede os skam. Næsten.

Lufthavnen

Jeg smed Annemette af på forpladsen, hun løb ind for at tjekke ind, mens jeg parkerede den nu gispende bil, men vi nåede det. Hun blev sendt retur til Valby, uden de store dramaer og har forlængst ringet og sagt, at hun var godt hjemme.

Jeg savner hende allerede…

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Svar
    Karin
    8. februar 2007 at 10:48

    Dét har du ret i, Liselotte.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    8. februar 2007 at 10:03

    Søskende er en gave :-)

  • Svar
    Jonna
    8. februar 2007 at 08:22

    Ja jeg er også glad for mine tre og rart at de ikke er ens, så der er hygge på mange måder når vi er sammen. Drikke kaffe tale om bøger , gå lange ture og på cafe fnise sammen, jo det er en gave.

  • Svar
    Karin
    7. februar 2007 at 23:23

    Tja, jeg skammer mig ikke engang over at sige, at jeg er glad for alle mine 4 af slagsen :-)

  • Svar
    Anne Lindholt Ottosen
    7. februar 2007 at 21:43

    Jeg er helt vildt træt af, at jeg ikke har en søster. Det har jeg altid været – og jeg er især træt af det som voksen. Brødre er fine nok, men søstre … akja. :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    7. februar 2007 at 20:29

    Libeth, du er simpelthen inhabil, når det kommer til meninger om lufthavnens placering ;-)

    Laila, jeg forstår du kan savne. Jeg er frygteligt glad for min :-)

    Ella, vi nåede det jo! ;-)

  • Svar
    Ella
    7. februar 2007 at 20:26

    Yrrrkkkk – den var slet ikke god – så meget for mine gode råd :-(

  • Svar
    Lisbeth
    7. februar 2007 at 20:22

    Vi i Nørresundby synes nu ellers lufthavnen er placeret ganske fornuftigt! ;o)

  • Svar
    Laila
    7. februar 2007 at 20:21

    Ja, i er heldige er i… Ville ønske jeg havde bare en enkel!!!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    7. februar 2007 at 20:14

    Ja, vi er gode til a hygge os :-)

    Dejligt at have flere søstre, at vælge imellem. Jeg må “nøjes” med den ene ;-)

  • Svar
    Marianne
    7. februar 2007 at 20:11

    Jeg er netop i København for at besøge min søster.
    Det er så dejligt at være sammen med sin søster. Jeg har 3 at vælge imellem. Dejligt!
    Det lyder til, både her og hos Ella at I har hygget jer, men det gør I jo altid :-) Det er så dejligt at læse om

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)