19

Fredagsglimt

Fredag er den bedste dag i ugen, efter min mening. Den kan aldrig blive lang nok og weekenden indledes med længsel efter arbejdsdagens ophør, så jeg kan komme hjem og slå hul på den.

Sådan er det ikke i dag, hvor jeg tilbringer dagen hjemme, ved siden af telefonen. Jeg er på disponibel tid med forpligtelse til, at kunne rykke ud med minutters varsel. Foreløbig har her været stille.

Fredagsglimt

Jeg traver rundt om mig selv, for jeg vil ikke indlede store projekter med tanke på, at telefonen kan ringe om et øjeblik. Jeg ser nullermænd og krummer på gulvene, støv i vinduekarmen og ved godt, at det er nødvendigt, at starte klude, vand og sæbe op på et senere tidspunkt.

Lige nu nyder jeg bare kaffen, trækker tiden og kæmper med den indre stemme, som siger, at jeg sagtens kan støvsuge (nej, for så kan jeg jo ikke høre telefonen), sagtens kan støve af (nej, for så hører jeg måske heller ikke telefonen – og bed mig ikke forklare nærmere) og egentlig sagtens kan blande en spand sæbevand og komme i gang. Jeg gider jo i virkeligheden ikke og det er så bekvemt, at have en undskyldning for ikke at gøre andet, end det jeg gør nu. Nemlig ingenting.

You Might Also Like

19 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    9. februar 2007 at 14:18

    Helle, det er så rart at starte weekenden i et rent hus, så ja, pligterne vandt, men nu er jeg færdig og uha, som det er rart :-)

    Marianne, der er en helt speciel stemning over fredagen. Den er rar :-)

    Krebsinden, der er skam vibrator i mobilen, som kan bæres fikst i lommen. Jeg er bange for, at det ikke var teknikkens uformåen, som fik mig til at strejke ;-)

  • Avatar
    Reply
    Krebsinden
    9. februar 2007 at 13:57

    Ellers kunne du jo have lånt min lille fixe vibrator, så ville du da have kunne mærke når telefonen ringede. Nej det går vist ikke ved nærmere eftertanke, så kan jeg jo ikke høre (mærke) hverken dør eller tlf.

    Jeg håber, I får en rigtig god og dejlig weekend.

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    9. februar 2007 at 13:31

    Fredag kan jeg også godt lide. Jeg har for det meste fri om fredagen, enten op til en friweekend eller en arbejdsweekend. Hvis jeg arbejder en fredag, er det dejligt at have både morgen- eller aftenvagt. Om aftenen på bostedet, hvor jeg arbejder, sænker der en ro og alle ved weekenden står for døren. Det er stille og roligt og der bliver hygget og nusset. Fredagen er en god dag :-)

  • Avatar
    Reply
    Helle
    9. februar 2007 at 13:28

    Hej igen,
    Nå så vandt pligterne alligevel. Man bliver også lidt ekstra hyggelig i humøret, hvis man når at svinge rundt med lidt Ajax inden der bliver taget rigtig hul på weekenden med familien.

    Glæder mig stort, hvis du får tid/overskud til at fortælle om billeder.

    Rigtig dejlig fredag til jer……………..

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    9. februar 2007 at 12:50

    Helle, jeg venter lige med at svare dig omkring billederne – måske bliver det til et lille indlæg senere, når pligterne er overstået :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    9. februar 2007 at 12:48

    Ingen grund til klager herfra, hvor solen lige er kommet frem og derfor understreger så fint, at jeg har været forbi nu med støvsuger og klud. Uhm :-)

  • Avatar
    Reply
    capac
    9. februar 2007 at 12:10

    Enig, fredag er en herlig dag. Weekenden står for døren. Weekendavisen falder ind af brevsprækken (dog ikke i dag…). To fridage at se frem til. Tja, så skal man ikke klage.

  • Avatar
    Reply
    Helle
    9. februar 2007 at 11:50

    Hej din meget sejge kvinde,

    Har nu fulgt dig på afstand over nogle uger, og er blevet hooked af dit site. Det er det første jeg gør, når jeg tænder PC’en op på mit job om morgenen – altså frekventerer din side. Det er altså vildt. Lidt ligesom at være nyforelsket.

    Nå men lige som utallige andre, er jeg faldet helt og aldeles pladask for dine illustrationer, din mere end veludviklede lækre sans for farver og dine leg med billeder.
    Ville derfor blot høre om der er nogen steder, hvor du beskriver hvordan du tryller med billederne i Photoshop (formoder jeg) og fortæller om proces og sådan. Eller du kan måske anbefale en god og pædagogisk intro-bog om samme, der giver et inspirerende input til at lege med billeder i Photoshop.
    Jeg er klar over at der ligger mange års erfaring i dit niveau, men det kunne være sjovt at komme i gang….

    Kan du have en dejlig dag. Jeg kan helt ind i maven føle lige hvordan du har det splittet mellem at give dig hen til den før-weekend fornemmelse som dine billeder af i dag også emmer af og på den anden side pligternes kalden. Miele og gulvspand gå da væk, og grib så de gummistøvler og mobilen og nyd en tur i din elskede have. Det er da helt ok.

    KH Helle

  • Avatar
    Reply
    connie
    9. februar 2007 at 11:48

    ;-) så kan det kun blive en god dag er jo blevet snydt for dit selskab de sidste par gange ;-(

  • Avatar
    Reply
    Anette
    9. februar 2007 at 11:46

    Du har ret :-) fredag er den bedste dag på hele ugen :-)

    god weekend når du er færdig med din telefonvagt :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    9. februar 2007 at 11:44

    Jeps, det er du Connie – én af dagene. Jeg glæder mig! :-)

  • Avatar
    Reply
    connie
    9. februar 2007 at 11:42

    hej Liselotte
    Heller lidt skidt i krogene end et rent helvede.
    Og med et menneske som dig hvem vil så få øje på nullermændene.
    knus connie
    P.S er jeg så heldig at du skal tolke på vores kursus i næste uge ?

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    9. februar 2007 at 11:38

    Den har heller ikke bidt af mig i dag, så det… ;-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    9. februar 2007 at 11:29

    Jeg er helt sikker på at det handler om efterdønninger. I dag har du vagt og er på arbejde. Det er nok. Hvis energien er til det i morgen kan du støvsuge, ellers er der ingen, der endnu har taget skade af en nullermand. Jeg klappede nullermanden lidt på hovedet, så var den tæmmet ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    9. februar 2007 at 11:21

    Jeg havde ikke overvejet, at det kunne handle om efterdønninger, men måske handler det i virkeligheden om, at jeg er brugt op – men vel ikke mere end energien rækker til en støvsuger. Det sidste håber jeg, for Ella var ved at blive slugt af en nullermand i går ;-)

  • Avatar
    Reply
    Charlotte Illum Larsen
    9. februar 2007 at 11:12

    Liselotte -man skal passe på sig selv – både udenpå og indeni – så gør du bare hvad du har lyst til

  • Avatar
    Reply
    Ella
    9. februar 2007 at 11:04

    Ikke fordi der bliver rent af det, men du er lovlig undskyldt, på alle måder ;-)

    Tak for i går, Liselotte, I gjorde et dybt indtryk på mig :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    9. februar 2007 at 10:57

    Nej, det går jo ikke, Hanne. Vi i gang ;-)

    God arbejdslyst :-)

  • Avatar
    Reply
    Hanne 2
    9. februar 2007 at 10:55

    To sjæle een tanke!

    Sådan har jeg det også præcis lige nu. -Har flere opgaver der SKAL laves idag, men jeg skal virkelig sparke mig selv bagi.

    Inspireret af dine blå gummistøvler, fandt jeg ud af, at http://www.greengate.dk har lavet et nyt forårskatalog, så er det blevet studeret.

    På tøjfronten, har min niece købt noget på http://www.asos.com så den side er også lige blevet tjekket ud!

    Nå, men den går ikke! Jeg må igang! :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)