Ny ferie

Huset sover. Her er stille og jeg er den eneste, der er oppe. Jeg drikker kaffe af mit yndlingskrus, og jeg nyder stilheden. Den afbrydes ind imellem af Oskar, som ikke rigtigt kan bestemme sig for, om han skal sove inde i min stadig lune seng eller holde øje med mig. Han traver lidt frem og tilbage.

Om en times tid starter arbejdsdagen. Jeg kunne sikkert nå at sætte en vask over, rydde lidt op og i det hele taget gøre mig nyttig, men jeg gider ikke. Min ferie er vist næsten startet, selvom det stadig varer nogle timer.

Planer er der ingen af for ferien. Den blev godkendt så sent, så vi ikke rigtigt kunne nå at planlægge noget, så i stedet bliver det vist en uge, som skal indeholde afslapning og måske lidt praktisk, som dagene går. Det passer mig fint. Muligheden for at være spontan ligger lige for, men jeg har endnu ikke energien til at være det. Resten af familien har det på samme måde. Vi ved, at det er muligt, men vi trænger vel i virkeligheden til, at bruge mere tid på at finde en form for det nye liv, vi skal leve.

At komme på den anden side af et tab, som det vi har oplevet, tager meget længere tid end jeg havde fantasi til at forestille mig. Det sker ikke over natten og det sker heller ikke på nogle måneder. Det tager lang tid, at finde de nye præmisser og den nye form. Savnet er stadig påtrængende og såret friskt, men vi bevæger os fremad og det er vel det vigtigste. Tempoet har vi ingen indflydelse på, så det lader vi være med at bekymre os om, men tager en dag ad gangen.

Jeg græder ikke hver dag længere. Jeg tænker på Alexander flere gange om dagen, men det er ikke længere sådan, at jeg græder eller nødvendigvis bliver ked af det. Jeg husker ham, jeg ser billeder og jeg smiler stille af den tossede knægt, som kunne få mig til at grine, når han ind imellem havde overskud.

Jeg vil savne ham denne vinterferie, fordi den også er den første, som skal holdes uden ham, men jeg glæder mig til ferien. Jeg vil nyde den med resten af min familie og jeg vil sørge for, at vi får gjort bare lidt af det, som ikke var muligt, da han levede. Jeg vil tage Oline med i svømmehallen, fordi det er noget, vi har gjort alt for lidt. Hun vil elske det. Jeg vil prøve at huske, at jeg også godt kan lide det.