20

Vi tror på det nu!

Det går fremad med kludetæppet. Vi hygger os med at vælge farver undervejs. Oline er primærbestyrer, men jeg har vetoret og så går det, i det store hele, ret godt med at få sat striberne sammen.

Vi tror på det nu!

Jeg har en stor papkasse, som er fyldt med bomuldsrester. Vi griber ned i kassen, trækker en farve med op, ser lige på den og beslutter os så for, at det er en helt anden, som må til nu.

Jeg havde besluttet mig for, at det tæppe udelukkende skulle laves ud af de rester der måtte ligge, men jeg kapitulerer og henter i løbet af dagen lidt kradse grønne farver, som mangler ind imellem, til at give et afbræk.

Oline havde valgt lyserødt, lilla og rødt, hvis det udelukkende var hende, som bestemte. Det er det ikke, så jeg kaster om mig med gul, blå og grøn, for det skal jo ikke være tøset, men sjovt og festligt og hun er faktisk vældig tilfreds med tæppet.

Det er et hyggeligt projekt, som endelig får gjort kål på alle de bomuldsrester, som har levet et halvt liv i min varetægt. Enkelte af farverne kan jeg genkende fra det bomuldstæppe jeg strikkede til Alexander, da han kun var et år gammel. Det fulgte ham siden og fungerer stadig som fodvarmer, når det er meget koldt i stuen, så det er gammelt garn, der fortjener nyt liv.

Jeg skal love for, at det får det…

Du vil sikkert også kunne lide