Snefog

Sneen fyger om hushjørner og konturer udviskes hurtigt lige nu, hvor sneen vælter ned fra himlen. Jeg åbnede hoveddøren for at hente posten, som ligger ude i postkassen for enden af huset, men jeg opgav hurtigt og gav opgaven videre.

Sneen fyger voldsomt ind mod den side af huset og en drive er allerede godt i gang med at etablere sig udenfor døren.

Jeg er helt overbevist om, at min dej henne på køkkenbordet sagtens kan købe mig en fritagelse for opgaven med posten og jeg er urokkelig. Kenneth tog turen, den stakkel.

Konturer forsvinder som dug for solen og hele haven er blød og hvid. Der er ingen skarpe hjørner tilbage derude. Sneen vælter ned og fordi det samtidig fyger, er det frygteligt at være udenfor. Jeg blev våd til skindet bare af en smuttur ud på terrassen, så jeg er glad for, at vi har lager af det meste.

Vi er vist nødt til en tur udenfor i vejret på et senere tidspunkt, men det bliver jo det rene eventyr og jeg tror, at vi foretrækker jakker, hue og vanter fremfor bilerne, som omtrent er forsvundet i vejret.

Vinden suser så bastant, så huset knager og brager, men så holder skidtet vel også, så jeg nyder i stedet for, at der kun er vejr til ingenting. Striberne på hækleriet skrider langsomt frem, men jeg har ikke travlt. Jeg venter stille på, at dejen til det friskbagte brød har hævet tilstrækkeligt længe, så det kan sættes i ovnen.

Imens dejen arbejder gør opvaske- og vaskemaskine det samme. Det gør jeg til gengæld ikke. Jeg overvejer om ikke snart det er tid til at få afprøvet de sneknallerter, som Kenneth investerede i sidste år. De ville være praktiske om et øjeblik, når Himmerland lukker ned for al ordinær færdsel på vejene. Det kan ikke vare længe med de meldinger, der kommer i radioen.

Det er nu så hyggeligt med sådan en snestorm, når man ikke er tvunget ud i den.