14

Jeg er så klar!

Valmuen er jo en af mine yndlingsblomster og mønsterstrik tager tid. Det sidste har jeg nok af for øjeblikket, så mønstret jeg lavede forleden og idéen fra Ege gjorde, at jeg i en fart (hosst – det tog lang tid) lavede et mønster på en valmuehat.

Valmueomsætning

Det er færdigt, printet ud og maskerne er slået op, så det er bare at fatte strikkepindene og gå i gang.

Imens vil jeg sende Kenneth ud i verden. Vi har fået ryddet vejen for sne, så der skulle være en chance for proviantering ud over det vi har kunnet få hos den lokale købmand de sidste dage. Det skal gøre godt.

Aftenen er lige om hjørnet. Der kommer Johnny Cash på DR2. I’m a sucker…

You Might Also Like

14 Comments

  • Reply
    Slagt en hellig ko…
    25. februar 2007 at 02:03

    […] er endt med ondt i skuldrene, så jeg har ikke fået strikket frygteligt meget på det nye projekt, men dog en pind eller […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. februar 2007 at 20:33

    Jeg henter nogle gange papir her – det er nemt at printe i lige den størrelse man har brug for.

  • Avatar
    Reply
    Tine
    24. februar 2007 at 20:27

    Jeg tænke, at hvis du brugte et program, var det måske nemmere end at tegne hæklediagrammer op på milimeter-papir, men så forsætter jeg bare med det gamle og kendte. :-)

    Hilsen Tine.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. februar 2007 at 19:57

    Tine, jeg bruger ikke noget program. Jeg bruger mit grafikprogram, Fireworks, og en god del tålmodighed, så desværre kan jeg ikke hjælpe dig der :-(

    Ege, jeg skal snart i gang med valmuerne og kan næsten ikke vente :-)

  • Avatar
    Reply
    Ege
    24. februar 2007 at 19:27

    Pist………………. osse en trøje i valmuer vil gøre lykke ;-)))))))))

    Tænkte nok at jeg ramte rigtig , med den der “valmuehue”
    og så helt i Liselotte design

  • Avatar
    Reply
    Tine
    24. februar 2007 at 18:38

    Da vi kom hjem i dag, kunne vi også høre det dryppe godt i opgangen, men da vi ikke lige kan se, at det er hos os – vi bor øverst – så tager vi det ind til videre med ro. :-)

    Jeg glæder mig til at se din valmue-hue, når den er færdig.

    Og så lige et lille spørgsmål: Hvilket program bruger du på pc´en til dine strikmønstre…?

    For det må også kunne bruges til hæklediagrammer.

    God weekend Tine.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. februar 2007 at 17:24

    Johnny Cash har altid været en af mine favoritter. Som barn var jeg helt til grin, når han sang i radioen, for jeg blev så vældig glad og salig og det var helt uhørt at kunne lide ham, men jeg delte glæden med min far, så helt slemt var det ikke.

    Siden hen sagde jeg ikke højt, at jeg kunne lide ham, men han kan omtrent få mig til at gå i selvsving, når han gi’r Sixteen Ton ;-)

    Gitte Holm – måske du har åbnet ovndøren for tidligt. Det er meget vigtigt ikke at åbne ind til dem, mens de bager. Gør man det, belønnes man med flade vandbakkelser :-(

  • Avatar
    Reply
    Gitte Holm
    24. februar 2007 at 17:11

    Du inspirerede mig i går, så jeg kastede mig ud i mit første forsøg på vandbakkelser. Holdda op, jeg er ikke nær så god som dig. De blev helt flade, og jeg de kunne ikke skæres over. I stedet blev de brugt som låg og bund, og endte med at smage sådan nogenlunde. De tiloversblevne blev spist i dag, og de havde vundet meget ved at så og trække natten over. Jeg er stædig, så jeg prøver igen, og denne gang vil jeg røre dejen noget længere. Det siger min farmors gamle k(l)ogebog at man skal, og jeg var nok lidt for hurtig. Men tak for inspirationen, det sker faktisk tit, at jeg får lyst til at kokkere efter jeg har læst på dine sider. Mange vinterhilsner herfra

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. februar 2007 at 17:10

    Jeg hygger mig gevaldigt. Sådan skal en lørdag være :-)

    Tak for roserne til huen. Den er blevet skøn, men jeg glæder mig vildt til at tage hul på valmuerne. Lige nu er det ørekanten indeni, som skal strikkes. Det er kedeligt arbejde, men skønt, når først den er færdig.

    Gitte, jeg er ret sikker på, at man kan strikke valmuer på pinde 10 også, hvis man vil ;-)

  • Avatar
    Reply
    Kirsten
    24. februar 2007 at 17:09

    Også jeg er helt med på Cash-bølgen :-) Har nu været det i flere år, men blev for alvor fanget, da jeg så Walk the Line…

    Og et spørgsmål: Hvilket program bruger du på pc´en til dine strikmønstre…?

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    24. februar 2007 at 17:05

    Jeg glæder mig også til Johnny Cash. Har købt hans sidste cd – men altså, synes den er lidt spooky. Man kan bare høre, han er rigtig dårlig, synes jeg.

    God fornøjelse med det hele.

    Jeg elsker også valmuer – og inden jeg blev mor præsterede jeg sg at brodere en sofapude med masser af valmuer – goddammit!!! Siden har jeg stort set kun strikket halsklude på pind 10!!

  • Avatar
    Reply
    Losarinas mor
    24. februar 2007 at 16:57

    Et ps; du strikker nogle sMukke huer.. Jeg er rigtig god til at lave slåfejl!

  • Avatar
    Reply
    Losarinas mor
    24. februar 2007 at 16:55

    Jeg har dyb respekt for din dygtighed og evne til at sætte farverne sammen. Du strikker nogle sukke huer. Pas på derude, det er glat,vådt og en anelse ulækkert.. KH Miri

  • Avatar
    Reply
    Ella
    24. februar 2007 at 16:31

    Du leger godt, Liselotte, det er skønt at høre :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)