Al den godhed

I dag har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med en kollega. Det sker ind imellem, at vi er to om en opgave og det er dejligt. At etablere gode strategier og konstatere, at de fungerer, er meget tilfredsstillende. Sådan var det i dag.

Kollegaen er lige kommet hjem fra en tur til Thailand, så hun sad lækker og lysebrun overfor mig det meste af eftermiddagen. Hun er fyldt med gode og spændende oplevelser, som jeg frygteligt gerne vil høre mere om, men det må blive en dag, hvor vi har god tid, for der er mange. Der er så mange, at de kan ses udenpå. Hun stråler næsten. Sådan en udsigt kan sagtens gøre mig glad på en grå dag, hvor solen snød os heroppe nordpå.

I en pause forlod hun mig for et øjeblik, kun for at vende tilbage med en gave til mig…

Karens gave

Tænk engang… på hendes rejse til Thailand, er der opstået et øjeblik, hvor hun har stået mellem tusinder af tørklæder, set dette og nået at tænke “Det her vil gøre Liselotte glad”, hvorefter hun har købt det til mig. Det er enestående at opleve den slags.

Helt ud af det blå og uden anden grund end lysten til at glæde et andet menneske har hun hjembragt det smukkeste, turkise tørklæde til mig og hun havde ret den dag. Tørklædet gør mig glad. Det gør mig meget glad, men tanken om, at hun spontant har tænkt på mig, gør mig altså også virkelig glad indeni, så tusinde tak, Karen.

Du har gjort denne fredag til en helt speciel dag :-)

PS – Karen er forøvrigt den skrappeste kollega jeg har. Hun er helt vildt skrap og skarp, klarsynet og ærlig. Jeg sætter stor pris på hende.  

Relaterede skriv

10 kommentarer

  • Svar
    Karin
    3. marts 2007 at 12:55

    Det der med at det er tanken der tæller er ikke helt løgn. Hvis gaven “passer” er det også helt fantastisk, men det starter med der søde tanke….

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    2. marts 2007 at 20:54

    Ja, det er en dejlig følelse :-)

  • Svar
    Marianne
    2. marts 2007 at 20:52

    Jeg har prøvet det samme. En der købte en lille elefant til at have i en kæde. Gaven og tanken var jeg meget glad for, men mest at hun havde tænke på mig da hun var på ferie. Jeg blev også glad

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    2. marts 2007 at 20:09

    Ja, det er vældig flot i farverne. Rigtig glad og lyst :-)

  • Svar
    Tina
    2. marts 2007 at 20:04

    Hvor er det smukt Liselotte, lige til at lyse dagene op med.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    2. marts 2007 at 19:27

    Lykke kommer i små glimt, men heldigvis er der mange af dem, hvis man holder øjne og ører åbne :-)

    Gitte, hun har ramt helt rigtigt :-)

  • Svar
    Gitte
    2. marts 2007 at 19:18

    Hvor er jeg sikker på du har fortjent det smukke tørklæde!!
    Det er altid dejligt at modtage en gave, og nogen forstår så lige at finde det rigtige.. Skønt tørklæde!!

  • Svar
    Camilla
    2. marts 2007 at 18:10

    :-) Lykke kommer som øjebliksbilleder; ligesom i dag.
    Hvor er det skønt at den slags mennesker er der endnu!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    2. marts 2007 at 18:04

    Ja, dagen er god, Ella :-)

  • Svar
    Ella
    2. marts 2007 at 17:27

    Hvilken smuk tanke og et smukt tørklæde, til en smuk kvinde – dagen er god :-)

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)