30

Hvorfor køber jeg dem?

Der skulle handles ind til de næste par dage. Jeg trak det korteste strå og måtte have støvlerne på. Ud af døren, et stykke op af bakken og forøvrigt med Amy Winehouse og hendes skønne Rehab i ørerne, så går det jo alligevel, opdagede jeg.

Underligt som man kan snydes, for jeg var af den overbevisning, at handlede jeg nu, ville jeg omtrent være alene i butikkerne. Sådan var det selvfølgelig ikke. Der var folk allevegne og det var dem, som har god tid og derfor ikke flytter sig i samme fart, som jeg kunne ønske.

Handlet blev der og det er min madtjans, så der skulle traditionelt dansk mad på bordet, fordi det nu engang er mit lod i køkkenet. Det blev til stegt flæsk med persillesovs. Jeg hørte ingen klager, da jeg kom hjem med menuen. Det gør jeg sikkert senere, når jeg beder om hjælp til kartoffelskrælningen.

Primulaen

Jeg ved ikke hvad der sker for mig, men det sker om og om igen. Jeg kommer hjem med en stak Primula og det er i grunden så håbløst, som noget kan være.

Den er død om et øjeblikJeg kan ikke holde primula. Jeg slår dem ihjel hurtigere end du kan nå at sige Liselotte. De dør indenfor nogle døgn.

Om nogle dage hænger de slatne og gule blade tilbage og ser mere end triste ud. Det lykkes aldrig og selvom alle siger, at det ikke er stor kunst, så er vi i grunden ikke kompatible, Primula og jeg. Alligevel køber jeg dem. Hvorfor?

Jeg tror de hænger sammen med længslen efter foråret, for de findes i et hav af farver og det trænger jeg i grunden sådan til. Masser af blomster og helst i festlige farver, men det skal nok ikke være denne slags.

Godt de kun kostede det samme som en halv liter mælk og siden kan genoplives ude i bedene i haven, hvor de til gengæld trives, fordi jeg ikke blander mig det mindste i deres liv. Tag den, Liselotte!

Du vil sikkert også kunne lide