Så er Birch klar til en pakning. Silkepapir og krøller skal der til. Det skal sendes til Lyngby til en dejlig kvinde, som fortjener lidt opmærksomhed som modvægt til alt den opmærksomhed hun altid har vist min familie.
Sjalet er let som et fnug, fordi det er så stormasket og samtidig er det strikket af den skønneste Alpaca, så det varmer i samme sekund, som det rammer skuldrene. Hun fortjener det og jeg håber, at det kan sprede lidt af den glæde jeg følte ved at strikke det til hende.
Der ligger en sød historie bag garnet, som sjalet er strikket af. For mere end 15 år siden kom Susanne og satte en pose lækkert Alpaca i min stue. Hun havde købt det, fordi hun havde en idé om, at hun skulle strikke de smukkeste ting af det, men det var aldrig rigtigt blevet til mere end idéen. Nu syntes hun så, at jeg skulle have glæde af det og det skal jeg love for, at jeg siden har haft. Der er strikket mange varme og smukke ting af garnet og der er stadig rester tilbage.
Nogle af farverne forsvandt hurtigere end andre, men denne farve blev liggende på hylden, hvor den levede en stille tilværelse indtil forleden, hvor jeg besluttede mig for, at det skulle komme til ære og værdighed igen, som en opmuntring til en kvinde jeg beundrer for hendes aldrig svigtende humør og livslyst. Kvinden er Susannes mor. Det er vel passende at garnet finder den vej igen, synes jeg.
Fakta om sjalet:
- Mønster: Birch er fra Rowan Knitting Magazine #34
- Garn: Pinguin Alpaga
- Garnforbrug: 241 gram
- Strikkepind: 5 mm ADDI Turbo rundpind (længde: 80 cm)
Mønstret er ikke det mindste vanskeligt, men jeg har stor fordel af at anvende et tælleark, som jeg selv har lavet. I starten, når pindene strækker sig over omtrent 300 masker, er det vanskeligt at huske hvilken mønsterpind man er nået til og så er det rart at føre et regnskab.
Gitte J. - tirsdag 13. marts 2007 klokken 15:49
Smukt sjal du har strikket :-). Du er en sand turbostrikker – og du turboinspirerer også. Her sidder jeg nu og tror at jeg også skal strikke et Birchsjal. MEN jeg må tro om for det skal jeg ikke !!! Men hvor ER det et vidunderligt sjal og en dejlig gave.
Mette - tirsdag 13. marts 2007 klokken 15:55
Hvor er det smukt.
Hilsen
Mette
Anne Dyrholm Stange - tirsdag 13. marts 2007 klokken 16:15
Så smukt så smukt, både sjal og tanken bag :-)
I aften slår jeg op til et Birch i langstrakt model, mon ikke der er plads til det mellem fisker og slumretæppe…
God bedring til dig!
Kirsten - tirsdag 13. marts 2007 klokken 16:31
Jeg har det som Gitte – jeg tror jeg skal strikke og hækle – men….
Hvor er det flot! Det ender vel med, at jeg en skønne dag må give efter for al den inspiration, jeg får her på dine dejlige sider, og kaste mig ud i et eller andet.
God bedring!
Irene - tirsdag 13. marts 2007 klokken 16:33
Do er døgti mi pie!
Nadia - tirsdag 13. marts 2007 klokken 16:43
Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne strikke.. *dybt suk*
Marianne - tirsdag 13. marts 2007 klokken 17:28
Så er ringen sluttet på en måde. Garnet vender hjem, men nu i form af det smukkeste sjal.
Hun kan da kun blive glad for det.
Smuk tanke
Liselotte - tirsdag 13. marts 2007 klokken 18:10
Ja, det blev vellykket, sjalet. Det bedste bliver at sende det afsted til hende det er tiltænkt :-)
Anne, selvfølgelig er der plads. Der er altid plads ;-)
Gitte J, Kirsten og Nadia – I må kaste jer ud i det :-)
Hønsemor - tirsdag 13. marts 2007 klokken 18:27
Hvor er det smukt!.. Syntes næsten, at kunne mærke det mellem fingerne..;-)
Floffet hvid sky, der har skiftet farve… Vidunderlig
Du er sku’ dygtig med dine hænder Liselotte… Og så er det ikke en ulempe at have overskud til, at udføre de gode tanker man nærer til et andet menneske…;-))
Ella - tirsdag 13. marts 2007 klokken 19:38
Det er fortryllende, fjerlet, smukt og med indstrikket kærlighed :-)
Lise - tirsdag 13. marts 2007 klokken 20:12
Hvor bliver hun glad!
Vil du oplyse løbelængden på garnet og “overvidden” på det færdige sjal? Jeg har lavet flere udgaver i mohair, men vil gerne strikke et Birch til en skøn kvinde, der ikke kan tåle uld, så derfor er vi ude i noget silke eller hør. Jeg er bare lidt i tvivl om hvor meget der skal til…
Jeg må vist også lave en Liselotte-inspireret alpaca-udgave
Liselotte - tirsdag 13. marts 2007 klokken 20:59
Hønsemor, tak – og nej, det er ikke skidt at have tiden til at glæde andre :-)
Ella, det er det!
Lise, løbelængden er 145 m og sjalet er faktisk kæmpestort. Det er 2,20 meter i “overvidde” – altså fra spids til spids.
minni - tirsdag 13. marts 2007 klokken 21:02
Du er en perle,,,jeg ved hun bliver lykkelig for det ,men nok mest at det er fra dig som hun holder så meget af og at du har tænkt på hende… nu er du selv skyld i opringning og gråd.1000 tak
Liselotte - tirsdag 13. marts 2007 klokken 22:03
Minni, jeg er frisk på en opringning. Jeg synes det er hyggeligt, når jeg snakker med hende. Du er datteren. Du tæller ikke, når det kommer til den slags konversationer og fornøjelsen ved dem ;-)
Jeg håber, at hun bliver glad for det. Jeg håber også, at jeg orker at pakke det i morgen, så det kan sendes afsted.
Lene - tirsdag 13. marts 2007 klokken 22:22
Så smukt et sjal og så dejlig en tanke, hun bliver så glad.
God bedring, og de mænd, de lægger mere mærke til tingene end vi går og tror ;-)
Gitte - onsdag 14. marts 2007 klokken 08:24
Det er fantastisk flot..
Jeg er sikker på modtageren bliver SÅ glad for det! (Kender hende ikke, men hvem ville ikke blive glad for det flotte sjal)
En ualmindelig smuk tanke af dig..
Liselotte - onsdag 14. marts 2007 klokken 13:27
Lene, de mænd er da opmærksomme, er de :-)
Gitte, tak skal du have. Ja, lad os håbe, at hun bliver glad :-)
Maria - torsdag 15. marts 2007 klokken 03:33
Nooooooeeeeeeej hvor er det flot!!!
MrsBaloui - torsdag 15. marts 2007 klokken 10:45
HVOR ER DET BARE FLOT!
Kan man bestille sådan et? Jeg kender nemlig også en kvinde, der ville kunne varme sig i sådan et. Og hun ville varme sig over at en anden varm kvinde havde strikket til hende.
Min Mor. Hvem ellers? ;)
Liselotte - torsdag 15. marts 2007 klokken 11:20
Maria og MrsBaloui, tak begge to :-)
Nej, bestillinger gør jeg ikke i, for jeg mister lysten til arbejdet i samme sekund jeg ved, at det ikke længere er fordi jeg har lyst, så desværre. Du må selv i gang med strikkepindene ;-)
MrsBaloui - torsdag 15. marts 2007 klokken 11:34
Jeg tænkte nok, at alle dine kreativer udfoldelser kommer af lyst og inspiration og intet andet.
Mig og strikkepinde?
Naaajr…
Jeg ender med at stikke (ikke strikke) øjnene ud på mig selv eller andre. Jeg er en af dem, der kun har lært at strikke “ligeud” og aldrig lært at bruge det til andet end firkantede halstørklæder.
Liselotte - torsdag 15. marts 2007 klokken 11:58
Lyst og inspiration er bezinen her, du har helt ret :-)
Man skal gide strikke. Ellers skal man ikke.
- og jeg kan rime ;-)
Slagt en hellig ko… » Noget til halsen - fredag 16. marts 2007 klokken 13:13
[...] Birch var et eksempel på alternativ til hæklenålen, men siden er der strikket en bette ting til halsen, hvilket må siges at være passende, for jeg har stadig ondt i den. [...]
Slagt en hellig ko… » Hurtig ekspedition - lørdag 21. april 2007 klokken 10:29
[...] nu er der andet strikketøj på pindene. Birch bliver strikket i en aflang tørklædemodel, som passer fint til mit temperament. Jeg ved det [...]