Indisponibel efter Birch

Klokken 5 stod jeg op, med et hovede, som var ved at sprænges. Jeg tog Panodiler, kravlede under dynen igen og hostede videre. For hver gang troede jeg, at hjernen rendte af gårde, men den blev og registrerede også vækkeuret klokken 7.

Det var latterligt at forestille sig, at der kom fornuft af mig i dag, så jeg er hjemme. Under dynen om lidt, tror jeg. Jeg trænger til varme, lidt mere søvn og måske endnu en Panodil, men inden vred jeg sjalet og spændte det ud. Hovedet havde ikke godt af aktiviteten, men forude venter ro og fred, så det gik an.

Jeg har det perfekte sted til den slags. Det kræver bare en ommøblering af stuen. Det var Kenneth en smule træt af, men han gjorde det. Nu kan jeg bare vente. Om nogle timer, når jeg har sovet godt og grundigt, er det tørt, kan vejes og så skal jeg komme med et bud på materialer og vægt. Indtil da er jeg mildest talt indisponibel.