Rolig nu!

Så er det heller ikke værre med det forår i min have. Jeg sneg mig udenfor i en solplet, for at hækle en kaffekops tid, men det gik nu ikke. Der er stadig for koldt på min åbne terrasse, så det udeliv får vente, til jeg når ud til Ella over middag.

I stedet gik jeg en tur i haven og jeg kan konstatere, at den pærekvæde, som jeg var temmelig bekymret for sidste år, ser ud til at komme sig fint og lige nu byder den ind med de fineste, bristefærdige knopper.

Der er bestemt håb forude.

Jeg ville have været frygteligt ked af, at den gik til. Jeg plantede den sammen med Alexander og der er noget underligt med mig og træer, for de bliver symbol på alt det æteriske og uformulerbare, så det træ betyder noget for mig på flere planer. Det skal vokse videre.

Jeg snakkede også en del om en akacie sidste år. Jeg valgte det træ, fordi løvet er så smukt og jeg vidste, at Alexander ville elske at ligge under det i timevis alene for at iagttage vindens leg med bladene. Nu er det ikke længere aktuelt, men jeg kan mærke, at jeg er nødt til at plante en akacie, som jeg planlagde det. Sådan er det bare.

Snart er det tid for et raid på planteskolen. Der skal indkøbes sommerblomster. Terrassen skal have blomsterflor, som den plejer. Urtepotterne skal støves af. Nye planter skal såes og plejes.

Jeg vil gerne gentage min succes med Ellas tobaksplanter fra sidste sommer og der skal naturligvis nyt til.

Der skal købes Dahlia og andre skæreblomster, men i år har jeg besluttet mig for, at ville have køkkenhave og traditionen tro bruger jeg et hjørne eller to til sommerblomster, som kan tages med ind.

Jeg kan slet ikke vente med at få startet på skidtet og så glemmer jeg behændigt, at der er tretusindesyvhundredeogtreogtres vinduer, som også trænger skrækkeligt til en omgang maling. Sådan er der så meget, man kan vælge ikke at se, når man er i det humør. Til gengæld gider jeg godt huske, at der kun er nogle timer til Ellas gode selskab :-)