Tag mig sammen!

Nu skal det være. Jeg har, assisteret af et glas iskoldt cola, fundet bøgerne frem, for at hente lidt inspiration. Tiden er til indesysler med udsigt til solen udenfor, så hvorfor ikke?

Inspirationsstakken

Jeg tror symaskinen skal støves af. Egentlig har jeg fået plads ved Kenneths arbejdsbord, men for øjeblikket er den svær at få øje på og desuden er det udsigt til haven og solen heroppe ved køkkenbordet, så jeg tror det skal indtages.

Jeg er så klarStofrester er der nok af. Patchwork er igen hot og jeg elsker det. Måske jeg skulle give mig i kast med et forsigtigt projekt.

Jeg kunne jo starte blidt og faktisk mangler Oline et smart net til gymnastiktøjet. Hvem ved om eftermiddagen kunne give plads for sådan et?

Det kunne ligne mig at finde mange idéer og så ende op med alligevel ikke at gide, men intentionerne er gode nok og tiden rigelig, hvis ellers huset holder. Vindstød gør mig ind imellem i tvivl, men knager det, holder det.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    5. april 2007 at 14:35

    Ja, ja…ja… hån er malplaceret denne gang, Ella. Jeg har syet, har jeg! ;-)

  • Svar
    Ella
    5. april 2007 at 13:44

    Hold da op, Liselotte I am deeply impressed eller noget …… ;-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    5. april 2007 at 13:19

    Jamen jeg er i gang, Ella. Jeg har fundet maskineriet frem… og saksen… og alting ;-)

  • Svar
    Ella
    5. april 2007 at 12:10

    Ideer har vi nok af, ikke sandt, Liselotte – men når det kommer til udførelsen, kan det komme til at knibe – hvordan går det med det? ;-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    5. april 2007 at 11:53

    Idéer er der nok af, men lad os nu se, Ditte ;-)

  • Svar
    Ditte
    5. april 2007 at 11:46

    Hvor er hende Oline-pigen heldig at have sådan en dejlig kreativ mor, der lige vupti vupti kan fremtrylle et helt unikt og personlig net til gymnastiktøjet!!! Jeg glæder mig til at se resultatet – når og hvis det bliver lavet?

    – Kender kun aaaalt for godt det med at have en masse planer, og når man så nærmer sig dagens afslutning, så har man ikke nået halvdelen ;o))

    Kh. Ditte

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)