Jeg er så klar nu!

På Vejgård Torv havde de pyntet sig. Blomsterkummerne stod smukt og lyste med forår mens folk og fæ trak sol med bar hud og jeg løb gennem Brugsens udvalg af nem aftensmad. Det lykkedes og i aften tager det ikke lang tid, at gøre klar til fødeindtag. Sådan skal det være, når solen skinner og udelivet lokker.

Kenneth og Preben er i gang med nedrivningen. Der lyder høje brag og ind imellem er der grund til bekymring, kan jeg høre på råbene, men de hygger sig. Der er købt øl og gode pølser til frokosten om lidt. Bagefter fortsætter de, hvor de slap.

Imens vil jeg line op til eftermiddagshygge i solen. På terrassen er der varmt og godt. Oskar ligger allerede derude i en solplet og nyder livet.

Jeg røg indenom P&P og forsynede mig med dagens underholdning. Nyt garn til endnu et tæppe, for det er noget af det hyggeligste jeg længe har lavet og endnu et kan der sagtens blive plads til. Det ville klæde sengen, ville det.

Farverne er i den fine ende. Spæde og kun krydret med en enkelt jordbrun, som er så smuk sammen med den lyseblå, så den måtte med.

Jeg har leget en smule og resultatet skulle gerne ende i retning af det viste, men lad os se. Man ved aldrig hvad der sker, når jeg først kommer i gang. Udgangspunktet er i hvert fald i orden nu.

Jeg vil pakke mig, vil jeg. Det er ikke tid for at sidde indenfor. Jeg må ud under solen og Oline bliver tvangsindlagt til at indtage sine pandekager derude, på stolen, lige ved siden af mig.

Der må kaffe med…