Planer er til for at fornyes

Ella og jeg skal på turne i morgen. Vi starter hjemmefra om formiddagen og med i bilen har vi kaffen, for der skal være plads til pauser undervejs ned til Anne. Måske kommer pauserne til at foregå iført sydvest og gummistøvler, men vi er friske, så skulle det regne kommer vi også overens med det.

Der er printet køreplaner fra Krak, hvilket sikrer os den længst mulige omvej, et par overraskelser og sikkert også forsvundne veje undervejs. Ella bliver kortbestyrer. Så snupper jeg chaufførtjansen medmindre hun ombestemmer sig undervejs. Så overlader jeg gerne rattet til hende.

Jeg havde fået en helt genial idé – syntes jeg da – for vi skulle indenom Lundhede, nu vi alligevel var i nærheden. Stedet ville vi snildt kunne bruge timer i, så det var oplagt at planlægge et svinkeærinde på de kanter, men skidtet har lukket og jeg får ikke set deres nye halmhus.

Skuffelsen var til at mærke, for jeg var allerede i gang med at indkøbe duftende sneboller, georginer og græsser. Sådan skulle det altså ikke være, så i stedet finder vi på noget andet undervejs. Det skulle undre mig meget, hvis vi ikke passerer mere end ét sted, som sagtens kan tåle vores visit.

Jeg ved, at der er anemoner i skovbunden og dem kan man jo sagtens plukke i hobetal, for siden at lade dem pynte hjemme på bordet. Jeg må lokke Ella til et stop i kanten af en af skovene undervejs, for jeg har slet ikke plukket anemoner endnu i år.

Vi snupper turen ind over Viborg, ned ad den gamle Viborgvej og øst omkring byen og så omtrent stik syd. Det er først når vi har passeret Viborg, at det hele bliver nyt for mig igen. Turen har indtil da været en gentagelse af en rute, som jeg ofte tager, så jeg glæder mig til at se lidt nyt og overvejer faktisk lige nu, om vi skal stikke lidt længere sydover ad motorvejen, inden vi drejer ind over Tjele, for godset er så usigeligt smukt og en lille omvej værd.

Undervejs i bilen vil snakken gå. Vi bliver aldrig færdige, så jeg ved, at der konstant er overhængende fare for ufrivillige svinkeærinder med baggrund i uopmærksomme kvinders konstante kaglen, så måske er det slet ikke nødvendigt med planer for den overskydende tid vi har indlagt i køreplanen. Den skal nok få ben at gå på – helt af sig selv.

Det bliver en dejlig dag, fyldt med gode, stærke og seje kvinder, som giver mig så utroligt meget. De er med til at gøre mit liv rigt. Jeg glæder mig.