Duftgeranier

Mens regnen siler ned udenfor, sætter jeg de nye duftgeranier til vanding indenfor. Måske en tur ud i regnen havde været god for dem, men de får nu bare en tur i baljen, fordi det er det nemmeste og jeg ikke gider være våd fra morgenstunden.

Der er Egeblade Geranium, som dufter frisk og lækker, som en skovbund. Rober’s Lemon Rose er en anden og den dufter – naturligvis – frisk af citrus, når man blidt berører dens blade. Skeleton Geranium dufter også af lemon, har små sarte blomster, som har en snert af lilla og er så yndige, at hjertet synger. Den sidste er en Ingefær Geranium. Den har jeg aldrig mødt før og jeg er vild med den, men den dufter meget stærkt og er særdeles dominerende, så den fordrer næsten et rum for sig selv.

Takket være Hanne, var vi i Silkeborgs Nygade, for at besøge Flora Fristelser. Vi ankom, en smule forsinket på grund af alverdens små udfordringer undervejs ned til Anne, til Silkeborg med humøret intakt og en idé om, at butikken skulle findes. Vi har fine jagtnæser, så der gik ikke mange øjeblikke, før vi fandt butikken.

Butikken ligger inde bagved gågaden, men skilter allerede ude på vejen, så den var ikke vanskelig at finde og der var nok af fristelser…

Vi måtte en tur omkring alle hjørner i butikken og fik en udsøgt betjening derinde. Der var tid til sjov og en historie om ranunklerne, som er ved at være et overstået kapitel for denne sæson.  Ærgerligt, for de er så sarte og yndige…

Vi ville gerne finde noget til Anne og endte op med Akelejen, fordi den er så fin og yndig og samtidig så hårdfør, så den ikke giver op over for noget som helst. Det falder fint i tråd med Anne selv, så det var en oplagt gave.

Hun fik også et lille, yndigt og sart træ, som vist hedder Saphora, hvis jeg husker rigtigt. Yndigt var det i hvert fald og det skulle vise sig, at Anne så udmærket kender det og tillige med har en kat, som elsker at indtage det i store, mundrette bidder. Vi håber det lykkes at holde træet udenfor kattens rækkevidde…

Flora fristede… og vi fik at vide, at “i morgen kommer duftgeranierne”, men måtte så melde, at der var vi igen i Aalborg, så det var kun en skuffelse for os, at de da ikke kunne være arriveret dagen før. Vi ville gerne have duftgeranier. Sådan skulle det altså ikke være…

Med en smule forsinkelse nåede vi Engesvang, som ligger så smukt, så jeg blev helt åndeløs. Anne bor et ualmindelig pragtfuldt sted med udsigt over Bølling Sø og den smukkeste natur. Der var kaffe, fristelser og så blev der snakket igennem…

Heldigvis nåede vi at nævne for Anne, at duftgeranierne først ankom til Flora dagen efter. Anne kiggede på os og sagde så, “jamen så smutter vi da bare en tur over på Urtegartneriet, for de har dem i hobetal”, så efter de første kopper kaffe, kravlede vi i den lille blå allesammen og kørte rundt om Bølling Sø, for at tage Urtegartneriet i nærmere øjesyn.

Det var et skønt sted med masser af fristelser. Uspoleret og enkelt lå det på en mark med alle de sjældne og sunde planter spredt til fri dressur og der blev, som tidligere nævnt, indkøbt duftgeranier og ved samme lejlighed, fik Kenneth udvidet krydderurtebedet med en græsk basilikum, lavendeltimian, som forøvrigt dufter helt og aldeles fortryllende og en Muskatel Salvie, som har store, lodne og smukke blade.

Ella lod sig naturligvis også friste og Anne kom heller ikke tomhændet hjem, så det var en udbytterig tur omkring søen.

Hjemme igen var der flere verdslige fristelser, masser af strikkebøger, fortællinger om både det ene og det andet og dagen sluttede af med den bedste tomatsuppe jeg til dato har smagt. Det siger ikke så lidt, for Kenneth plejer at være indehaver af den titel og jeg har endnu ikke delt med ham, at han er blevet overhalet, men uha, som den var god… og rigelig.

Herefter var det tid for den sidste kop kaffe og så var det retur mod Aalborg efter en helt igennem skøn dag, som med sikkerhed skal gentages. Hvis Anne og Ella da orker. Jeg gør!