16

Familien Brun Sovs på tur

Så skulle vi på tur, for når det er nogle vi holder meget af, skal det ikke komme an på afstand og 150 km er vel ikke noget at regne, så ind i Fiat’en med hele familien inklusive husdyr og så afsted ud over stepperne.

Inden afgang snakkede vi lidt om den skurrende lyd venstre bremse havde givet dagen før, men Kenneth mente ikke det var noget problem at smutte sydover, så afsted det gik. Omkring Haverslev lød bilen ikke længere specielt sund, men man er vel ikke en tøsedreng og der var stadig godt og vel 100 gode kilometer tilbage, så det var bare derudaf.

De sidste kilometer, ind gennem det smukkeste land, vi længe har set, var Fiat’en ærlig talt ikke særligt samarbejdsvillig. Nu skurrede den ikke bare, men var tæt på at spy gnister, fordi der ikke var bremseklods tilbage og vi vidste jo, at der var 150 km retur til Aalborg, men adspurgte mekanikere, Fiatforhandlere og en enkelt sælger af autoudstyr kunne ikke hjælpe os, så det var bare om at stikke fingrene i ørerne og håbe på, at heldet forfølger de tossede. Vi kom da frem, men så måtte Kenneth også bide i græsset…

Kenneth i sving

Han var nede for fuld tælling omtrent. Jeg er evigt glad for, at jeg har selskab af en mand, som er handlekraftig og derfor bare kaster sig ud i hvad som helst. Han skilte bilen ad, mens vi andre tog en tur ned af stien, for at se på vand.

Stranden

På vandring i vandkanten nåede vi at vende en bid af verden og Oline og Visitsen, for det var hende, som havde inviteret, lavede lyde med sandet. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, men slæbende fødder i sandet giver lyde, som minder om gummi mod gummi. De var gode til det.

Bagefter var det retur til et lille Paradis…

Sommerbo

Her ventede mænd med mad, drikke og sorte negle, men det lykkedes Kenneth at skille bilen ad og fjerne den bremseklods, som hvinede og omtrent var ikke-eksisterende. Så langt, så godt og ikke flere tanker om hjemturen. Vi hyggede os i stedet for.

Oskar fik det største ben, jeg længe har set. Han var nok en smule bange for det, men Visitsen gav anvisninger og det endte faktisk med, at han blev vild med det. Til gengæld glemte han det, da vi sidst på aftenen kørte hjem, men jeg regner naturligvis med, at de kører herop med det, for alt hvad vi glemte, ville de komme med…

Sommerhus med kirsebær

Ikke at jeg ikke ville køre retur, for der var sørme dejligt, men 300 km mere uden bremseklods er nok ikke lige hvad jeg orker i dag.

Haven var fyldt med de smukkeste kirsebærtræer, som stod og var betagende smukke med alle deres blomster. Vi sad på terrassen, omringet af yndigheder og solen bragede ned fra en himmel, som var sommerblå. Det var svært at tro på, at vi kun var i april, for varmen var overvældende.

Kirsebær

Mens vi drak bobler blev der grillet igennem. Maden duftede helt vidunderligt og i køkkenet var der brød i ovnen. Sommeren var pludselig kommet til Danmark og at sidde på en skøn plet i solen i rigtigt godt selskab gør sjælen blød og let. Hold op, hvor jeg hyggede mig.

Kylling

Vi fik den lækreste kylling. Den smagte helt vidunderligt og grillmesteren er altså bestemt ikke uden evner. Heller ikke på grillen.

I køkkenet blev der tryllet og maden smagte helt vidunderligt. Der var så mange forskellige smagsindtryk og alle var de lige til at gentage, så jeg skal vist have fisket nogle opskrifter på et senere tidspunkt. Selv Oline spiste igennem og hun er da ellers det mest kræsne barn, jeg kender.

Vi afsluttede middagen med bagte frugter og vanilleis og hold da op, hvor jeg var mæt på det tidspunkt. Frugterne var bagt med stjerneanis og det er ikke sidste gang jeg har fået det.

Kirsebær ved garagen

Når man sådan sidder, omgivet af blomstrende kirsebærtræer, solskin i massevis og mennesker, som er godt selskab, kan man ikke rigtigt ønske sig mere.

Hav for enden af stien

Vi sad 50 meter fra vandkanten, i en yndig have, som emmede af sommerland og hold op, hvor jeg hyggede mig. Det var lige, hvad jeg kunne bruge i går.

Som aftenen skred frem, gik solen ned og mørket indfandt sig, men den slags er ikke sådan at lade sig skræmme af, så vi blev stædigt siddende udenfor og det lykkedes os faktisk at vride årets første udendørsaften ud af fredagen.

Kaffen kom på bordet og naboerne forbi. Det var så hyggeligt og snakken gik livligt. Oline var fortrukket til stuen, hvor hun læste noveller. Det kunne vi godt more os lidt over, for det var jo hvad vi gjorde, dengang internettet endnu ikke var en mulighed. Ikke at det ikke var en option, for selvfølgelig er der internet i sommerlandet også, men min computer drillede barnet og så var der novellerne tilbage.

Aftenhygge

Vi andre blev stædigt siddende udenfor og nød de sidste lune aftentimer, inden vi til sidst ikke havde andre muligheder end at få startet Fiat’en og forlade os på heldet.

Turen hjem forløb uden nævneværdige episoder. På bagsædet lå Oline og Oskar og sov natten ind, mens vi småsnakkende returnerede til Gug minus en bremseklods. Det foregik meget adstadigt, men det gik og i dag er endnu en dag at gøre godt med. Det er ikke sidste gang vi gider køre sydover, hvis vores værter gider se os en anden gang :-)

You Might Also Like

16 Comments

  • Reply
    visitsen » De ting jeg ikke siger
    30. april 2007 at 14:54

    […] mødte nemlig ham, som jeg idag deler hus og seng – og så det her famøse sommerhus – […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. april 2007 at 09:52

    Jeg så dig altså ikke, Anne – for så havde jeg vinket ;-)

  • Avatar
    Reply
    Deborah
    29. april 2007 at 00:33

    Det lyder bare rigtig dejligt med sådan en dag/aften. Må vi få mange flere både vejrmæssigt og i godt selskab – det er det bedste! :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Lindholt Ottosen
    28. april 2007 at 22:38

    Hvor skægt – vi har også tilbragt dagen omkring Odder ikke så langt fra vandet. :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. april 2007 at 20:31

    Sylvia, du har helt ret. Ud på tur, aldrig sur :-)

    Mette, det startede helt præcist, da jeg startede bilen. Jeg elsker Danmark, så der er smukt langt de fleste steder, synes jeg ;-)

  • Avatar
    Reply
    Mette
    28. april 2007 at 19:58

    Tihi …… taenkte det nok. Min gamle hjemstavn………..Jeg noterede mig, du bemaerkede det smukke landskab – hvornaar startede det helt praecist?

  • Avatar
    Reply
    Sylvia
    28. april 2007 at 19:17

    Ødelagt bremsekloss eller ei……dere hadde jo en fantastisk tur, med kjempelekker mat og hyggelig selskap! Og ikke minst hvor smukt den plassen dere var på….like ved vannet!

    Vi har faktisk vært på ferie en gang i Danmark, da bilen vår ble kaputt og stod hele ferien igjennom på et verksted, hvor vi endte med å ta taxa hver gang vi skulle noe. Men så ble bilen fixet for en billig penge, og ble som ny.

    En gang kom det røyk ut av panseret da vi kjørte inn i en ferje…..og mannskapet ville hive oss ut……Joda, vi har da vært på tur før vi også!!!!! (hjemveien endte med at vi ble tauet hjem…hvor vi satt i bilen og vinket til de andre bilistene som kom bak oss..)

    Ut på tur, aldri sur. Ikke sant?

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. april 2007 at 18:13

    Lærlingen, jeg havde da helt glemt de skønne historier. Tak for at minde mig om dem – gud, hvor vi dog havde det skægt og skønt :-)

    Mette og Pedrsn, vi er i østjylland nede omkring Odder. Der var helt igennem smukt og dejligt :-)

  • Avatar
    Reply
    Pedrsn
    28. april 2007 at 18:05

    Uhh hvor hyggeligt det ser ud! Hvor henne i landet var det?

  • Avatar
    Reply
    Mette
    28. april 2007 at 18:04

    Hej LiseLotte,

    Hvor er vi henne i landet? Oestjylland?

  • Avatar
    Reply
    Lærlingen
    28. april 2007 at 16:47

    Måske det er her man skal fortælle, at familien Weller har en svaghed for gamle biler med hver deres særhed.
    Personligt har jeg kørt et par stykker af dem. (Når fruen og herren havde fået en tår over tørsten og skulle fragtes hjem – jeg drikker jo ikke:-) ). Husker en maskot hvor bremsen skulle pumpes for at virke. Det blev en lang tur ud af Strandvejen efter en Sankt Hans aften ved vandet. En anden (husker ikke mærket) der helst startede i 3. gear osv…
    Bare lige for at sige – det er ikke første gang Kenneth har rodet med biler :-)

  • Reply
    mal din dag » Afhængighed
    28. april 2007 at 12:24

    […] Det kunne se ud som om det er en sammensværgelse. […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. april 2007 at 12:10

    Det er det, Ella :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    28. april 2007 at 11:59

    Dejlige sommerminder til hjertet :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. april 2007 at 10:57

    Det var en helt igennem vidunderlig dag og aften :-)

  • Avatar
    Reply
    visitsen
    28. april 2007 at 10:55

    En smuk genfortælling.

    … og dejligt at få lov at gengælde noget af jeres altid fantastiske gæstfrihed.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)