Sjæls f(l)øde

I formiddags, på vej ud af døren, smed jeg kassen med ærteblomster og chili ind i bagagerummet. Bagefter gik turen ind til centrum, hvor våren også er nået til. Der findes hjørner så hyggelige og grønne, at man slet ikke behøver en have, men jeg skulle på 3. sal og deroppe var der knapt så grønt.

Bagefter gik turen ud til Vejgård, hvor de endelig havde tid til at tage et kig på min bil, som jo blev påkørt for et stykke tid siden. Der var ikke noget at gøre. Der skal ny kofanger på, men sådan kan det gå og skidtet kører jo fortrinligt endnu, selvom pænhedsfaktoren måske ikke længere er voldsomt høj.

I bagsmækken var planterne, som skulle tilfalde Ella, så lige rundt i svinget nede på Hadsundvej og så ind til siden, for at ringe og varsko i fald de ikke var visitbare derude. Det var de heldigvis, så jeg strøg i retning af barndomskvarteret, mens jeg mindedes alle de strejfture der var gjort i ungdoms kådhed på lyse sommeraftener og bidende kolde vinterditto. Det afgørende var jo, at der var chance for at mødes med ham den lækre nede fra Liselund.

Rundt regnet 47 sekunder senere holdt jeg udenfor matriklen, hvor enhver uorganiseret haveentusiast kan få tics og nervøse trækninger. Ole har været i gang derude, så der er en orden, som alle, med blot snerten af havelyst, kan få præstationsangst af. Godt han ikke har været forbi min matrikel i nogle dage…

Egentlig skulle det være en kort visit, men der er så mange ord at dele og så meget at være fælles om, at det vist ikke lader sig gøre de første mange år.

Vi endte på terrassen med kaffe og solskin på kinderne. Bagefter endte vi et andet sted på terrassen med nybagt rugbrød og frokost i Oles gode selskab og undervejs kom deres ældste forbi med et par skønne gutter. Ikke mange minutter inde i frokosten kom så yngste hjem fra skole og jeg elsker jo snakkene med hende. Hun er så klog, synes jeg, og der er meget at vende og diskutere. Hun udfordrer med sine spørgsmål og det er så dejligt og befriende, at det er i orden at ordet og følelserne tager magten og udløser tårer uden den smukke, unge pige mister fatningen. Hun er en ualmindelig dejlig ung kvinde, som jeg er meget glad for at kende.

Det var vist kun fordi Ella havde en eftermiddagsaftale, at vi fik afsluttet dagens ordveksling, men så skal vi heldigvis også ses i morgen… og på fredag, så kom an, hvor der skal trækkes vejr inden, så taleaggregaterne er i topform.

Sjælen var mild og blød, da jeg kom hjem. Oline var jordens sødeste unge, men ikke det mindste interesseret i sin mors selskab, så jeg endte på terrassen med Michael Laudrups Tænder og hold da fast i din shetlandspony, hvor har jeg grinet lige siden. Højt og inderligt.

Hyggelæsning

Jeg har mit eget hjørne derude. Fyldt med puder og tæpper er det og ved siden af mig står Beolitten, hvis jeg skulle have brug for andet end den underholdning jeg selv hælder indenbords i form af bogstaver. I dag har den ikke være tændt. Bogstaverne var alt for sjove.

For et øjeblik siden opdagede jeg, at klokken er begyndende aften. Det er slet ikke til at slæbe kadaveret indenfor, for vejret ude er så godt, som noget sommervejr og aftensmaden glemmer jeg helt og aldeles til fordel for udelivet. Stakkels barn i den familie, kunne nogen så tænke, men hun har ikke én eneste gang brokket sig, så jeg tror hun er nærmest lykkelig, hvis man kan være det.

Om næsen har hele eftermiddagen bølget duften af mit elskede skyllemiddel, men jeg har ikke vasket tøj. Jeg har haft en lille, halvslatten dusk liggende på bordet ved siden af mig.

Skovmærke

På vej ud af døren hos Ella, introducerede hun mig for Skovmærkerne.

Skovmærken er plantet“De dufter ligesom nyvasket tøj, hvis du lige lader dem være et øjeblik”, sagde hun og hun havde jo helt og aldeles ret.

Jeg fik en top med i hånden og ved siden af en rodfør af slagsen, som forlængst er sat nede i skovbunden i håb om, at den vil brede sig ud over det hele.

Kender du dem? Jeg gjorde ikke. Jeg er helt og aldeles fortryllet af deres skønne duft, men det er naturligvis fordi, de dufter akkurat som min yndlingsskyllemiddel, Lindeblomsten, som købes for en halv bondegård og 3 middelstore romkugler hos Isabellas.

Om et år regner jeg med, at jeg har skovmærker nok til selv at flette kranse, som siden kan hænges i klædeskabene og så kan hun finde nogle andre at tjene millionerne på.

Du må godt kalde mig naiv.

Relaterede skriv

22 kommentarer

  • Svar
    mal din dag » Skovmærker der ….
    7. maj 2007 at 15:09

    […] er så mange, at Liselotte kan få de aflæggere, hun har brug for til sin […]

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    2. maj 2007 at 18:34

    Tina, det skal jeg da… hvis jeg er heldig :-)

  • Svar
    Tina Poulsen
    2. maj 2007 at 13:36

    Ja du har ret, de dufter ret kraftigt, så vi måtte også lufte ud, husker jeg ;)
    http://www.skovognatur.dk/Ud/T.....ps/Maj.htm Mon du så skal brygge snaps næste år? Eller måske lave the af dem? :)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    2. maj 2007 at 12:02

    Tina, de dufter skønt, men også meget kraftigt, så de skal nok bruges med omhu :-)

    Mette, det lyder skønt, at de breder sig. Jeg glæder mig. Du kan tro Ella tager billeder. Tag et kig på hendes side og få syn for sagen :-)

  • Svar
    Mette
    2. maj 2007 at 11:20

    Er lige nødt til at komme med en blomsterkommentar igen…Jeg købte mig 3 potter med skovmærke sidste forår.
    Jeg har allerede delt dem i år, så jeg nu har ni store – næsten udsprugne – klatter stående. De er fantastiske….
    Jeg gad nok se lidt mere af Ellas have – tager hun mon billeder – for hun har vist sans for enkle, men alligevel fantastiske vækster..

  • Svar
    Tina Poulsen
    2. maj 2007 at 11:09

    ooohh skovmærker…. det henfører mig til barndommen, på campingture med mine bedsteforældre (nu 93 og 95 år gamle), hvor vi gik ture i en skov og plukkede skovmærker i store buketter, hængte dem i campingvogn og fortelt. Det blev næsten for meget , men ih hvor de dufter skønt!!! :) Dem havde jeg næsten glemt !

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    2. maj 2007 at 09:09

    Vi er helt rolig nu, Dana – planterne sies fra og vi drikker, til vi segner ;-)

  • Svar
    Dana
    2. maj 2007 at 07:37

    Det ‘let giftige’ ved kumarin er såmænd et alkaloid der virker let afslappende. Selvfølgelig skal de sis fra, det er de færreste der synes at opblødte, tørrede plantebidder er lækkert i en bowle – men man har altså brugt skovmærke både som te og som tinktur (dvs et snapseudtræk) som hjælp til indsovning.
    Jeg lavede skovmærkesnaps et år. Vi fandt ud af, at det med indsovningen er helt korrekt – man sov som en bjørn i hiet ovenpå sådan en :o)
    Min pointe er, at selv om Wikipedia kalder det ‘let giftigt’, er det ganske og aldeles uden grimme langtidsvirkninger. Man skal bare (som med alt andet) ikke bælle det i større mængder. Alkoholen er langt, langt giftigere.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    1. maj 2007 at 23:34

    Jow… det må vi hellere huske så, Helle :-)

  • Svar
    helle.w
    1. maj 2007 at 23:32

    Jeg tjekkede lige kumarin i Wikipedia, og der stod at det er let giftigt at indtage, så måske er sommer-bowlen en dårlig idé, den smager ellers af koncentreret sommer !
    Hvis man alligevel tør prøve så skal skovmærkerne sies fra før den drikkes, forstås !

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    1. maj 2007 at 23:30

    Nej, skisme ikke på samme tid, men begge rammer glædescenteret, så skidt – bare vi glædes og det gør vi jo :-)

  • Svar
    regitze
    1. maj 2007 at 23:28

    skovmærker og nyslået hø går lige i glædescenteret. og så er det vel på sin plads at virre lidt med hovedet over gode gamle H.C.s: hvor skoven dog er frisk og stor, kuk-kuk-kuk-kuk faldera. skovmærker her og jordbær gror, kuk-kuk-kuk-kuk faldera.
    ja. men sgisme ikke på samme tid.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    1. maj 2007 at 23:07

    Jeg snupper idéen med bundter solgt til ågerpriser på torvet, Helle, for jeg gider godt blive millionær ;-)

    Tusinde tak for de mange gode og sjove oplysninger. Den med duftstoffet, som også forekommer i nyslået hø – da jeg læste det, var det sådan en “nååååå ja, det er der fra jeg kender duften”, for det er helt rigtigt – det lugter af nyslået hø :-)

  • Svar
    helle.w
    1. maj 2007 at 22:33

    Skovmærker !
    De kaldes også Bukkar og Mysike, du kan læse alt muligt om dem i en lille bog :” Grønne Kranse” af Holger Rasmussen. Den er udgivet af Nationalmuseet i 1977. ISBN 87-480-0134-1
    Dét stof der dufter så dejligt hedder kumarin, det findes også i nyslået hø.
    I gamle dage bandt landbobefolkningen grønne kranse, eller lavede en “klemme” af en flækket hasselgren hvori en række små buketter var klemt fast, som de solgte i staden.
    – Så hvis din lille klat skovmærker trives og breder sig, og du er flittig, så kan du også bringe grønne kranse til torvs- og blive millionær !

    I øvrigt kan skovmærker smagsætte en sommer-bowle.
    Ca.1/4 liter skovmærker skæres i stykker, og trækker i et par glas cognac, et par timer.
    Dette spædes med 1 fl. mousserende hvidvin , jordbær i skiver.
    Sødes efter behag.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    1. maj 2007 at 22:15

    Den er afsindig morsom, så jeg griner virkelig med mave, hjerne og hjerte og det er den allerbedste latter :-)

    Tak for de fine ord om bloggen her. Jeg glæder mig, til du er tilbage, Lisbeth.

  • Svar
    Lisbeth
    1. maj 2007 at 22:03

    Michael Laudrups tænder er en rigtig morsom bog, jeg har også grinet højt og længe under læsningen. Det er herligt med sådanne bøger, man glemmer tid og sted og er helt ked af, at de slutter.
    Og åh hvor ville jeg også gerne dufte til skovmærker, men det må vente. Nu går der lige fem dage, før jeg kan læse din blog igen, jeg er bange for, jeg får abstinenser, men så er glæden så meget større på søndag. Hav en rigtig dejlig bededagsferie, vejret bliver i top.

  • Svar
    Karin
    1. maj 2007 at 20:54

    Det var jeg også da jeg så det ;-) Lidt pige er man vel altid, men nej….. ;-))

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    1. maj 2007 at 20:39

    Tine, Irene og Ella – jeg elsker allerede den lille plante, alene for duften. Den kan næsten ikke andet end elskes, synes jeg. Jeg har også lige læst, at den breder sig villigt, hvis den kan lide jorden og jeg har placeret den i halvskygge nede i skovbunden – det skulle være helt ideelt :-)

    Karin – jeg er flad af grin over tyggegummilyserøde rør, men nej… det holder nok ikke i længden ;-)

  • Svar
    Karin
    1. maj 2007 at 20:37

    Jeg kunne ikke drømme om at kalde dig naiv!!!!

    Jeg kender godt planten, men kan desværre ikke genkalde mig dens duft. Men jeg er nysgerrig, er jeg!

    Jeg må på jagt efter den næste år…. nu er 1. maj jo passeret, og det bliver ikke lige de første dage jeg begiver mig i skoven…

    Vi har lige væltet vaskerummet, som pt er ved at blive malet og ellers venter på nye skabe. Imorgen kan vi forhåbentlig flytte ind igen!

    Må forresten lige sige – helt uden for nummer – at vi prøvede at male vores højrøde (!) vandrør hvide, med det resultat at de nu er tyggegummilyserøde fordi de to slags malinger ikke “kan” sammen. Sødt, men det holder ikke i længden….

  • Svar
    Ella
    1. maj 2007 at 20:06

    Vores står i delvis skygge i skovbund og de breder sig meget – der kan blive mange planter til Gug -skoven.

    Yngste sagde at hun havde jublet indeni, da hun så din bil – JAAAHH Liselotte – Jeres følelser for hinanden er meget gensidige :-)

    Jeg har lært at holde mund lidt, når I begiver jer ind i de dybe samtaler med hinanden. I dag kom I meget dybt.

  • Svar
    Irene
    1. maj 2007 at 20:02

    Vent til du ser deres blomsterynde, Liselotte, du smelter!

  • Svar
    Tine
    1. maj 2007 at 19:53

    Ja jeg kender dem ganske godt. Jeg har netop fået en lille buket af min mor, med posten : )

    Skovmærkerne skal helst plukkes inden de blomstrer (som regel siger man inden 1. maj, men som med så meget andet holdt den ikke i år) og tørres, inden de kan hænges op eller lægges i undertøjsskuffen. Efter blomstring forsvinder en del af duften.
    Det siges at man med dem kan forudsige regnvejr, da de tørrede planter dufter ekstra kraftigt når der er fugt i luften, og der er vist noget om det.

    Desværre tror jeg ikke de breder sig så meget. Der hvor jeg kommer fra står de altid samme sted og i samme størrelse areal. Men jeg håber jeg tager fejl, for det ville da være dejligt med en masse af dem.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)