Jeg tog lige en formiddagsflittig rundtur, for nu er det tid for stokroserne, som er kommet på plads henholdsvist på gårdspladsen og forskellige steder i haven.
Der blev samlet snegle på vejen. De elsker min have. Jeg elsker dem, men de æder alt på deres vej og det er altså ikke lovligt lige nu, så de indsamles til senere udsætning på steder, hvor en snegl eller toogtredive ingen forskel gør.
Pjosket, min trofaste væbner, sidder med, når der plantes, ukrudtselimineres og hygges i haven. Han lægger sig i solen, nyder livet og holder nøje øje med hver en bevægelse jeg gør. Det er så hyggeligt at have selskab i skvalderkålen.
Bjergknopurten er gået i selvsving med blå blomster og midt i det hele ringer Ella og minder mig om, at det vil være passende med et bad. NU!
4 kommentarer
Bolette
2. maj 2007 at 21:37Jeg ved ik hvad det er med dig kære du …selv snegle i en have kan du få til at se spændende og kreative og den der liselottesk hensglængthed over billedet …hm du har virkelig en gave med det kamera og alle os der bliver beriget på daglig basis og så i flere omgange tak liselotte…
Deborah
2. maj 2007 at 21:01Jeg fandt lige det her havelink idag, og tænkte du måske kunne bruge det:
http://www.lyng.dk/planteriget/
Liselotte
2. maj 2007 at 19:21Havde jeg dræbersnegle, havde de også fået blå korn, men det har jeg endnu ikke, Hanne – de er irriterende ud over alle grænser, når de æder alle de nye spirer :-(
Hanne
2. maj 2007 at 18:54Sådan en sød dame “pjosk” følger også med mig hele dagen, og jeg synes det er dejligt med al den hengivenhed. Lige nu er hun lidt kulret og ruller rundt i græsset som et forelsket hundyr :-)
Du er meget god ved dine snegle i forhold til så mange andre, jeg må nok indrømme at vores dræbersnegle får nogle små blå korn, som nok ikke er så rare at spise…men…