Jeg er en af lørdagens helte. I hvert fald i egen hjerne og formentlig er det eneste sted den betegnelse er gangbar, men sådan føles det altså efter en marathonseance med det, jeg hader mest af alt.
Godt Beolitten er trofast, når arbejde af den kedelige karakter kalder, men varmt jern og godt med strygevand gør unægteligt arbejdet lidt nemmere, så jeg sørgede for, at redskaberne var i orden, inden starten gik. Det fik mig ikke til at hade strygearbejde mindre, men det gjorde det lettere.
Nu er arbejdet gjort. Om et øjeblik er der mad og så skal der ikke rokkes med så meget som et øre resten af aftenen.
I morgen vil jeg krølle en af dem… og så starter det hele forfra…
14 kommentarer
Liselotte
7. maj 2007 at 16:28Jamen bomuld og hør er nu engang ikke krølfrit, så enten undværer jeg eller også tager jeg mig sammen ;-)
Nilleper
7. maj 2007 at 13:50Uha – den LAAAANNGG stang med nystrøget skjorter er årsag nummer et til, at vi køber “krølfrit” – for ikke om jeg GIDER.. Manden kan indimellem lokke og købe mig til at stryge en enkel skjorte – men det koster både aftensmad og opvask.
Mange hilsner
Pernille
Liselotte
6. maj 2007 at 20:21Og i lige måde med aftenen, Lene :-)
Lene
6. maj 2007 at 20:15pip pip jeg har også fået bund i strygetøjet – øh det vil sige ikke alle dugene, de venter, de får lov til at vente ;-) Nu holder jeg fri, ha en god aften :-)
Liselotte
6. maj 2007 at 18:32Altså… jeg elsker også sprødt, nystrøget bomuld eller hør, men jeg gider f****** ikke være den, der sørger for det ender med at være det ;-)
Nurhanne
6. maj 2007 at 17:21har stået – jeg kan altså godt!
Nurhanne
6. maj 2007 at 17:19Sifka – det er da ikke pinligt. Og jeg er helt enige i det lækre ved noget nystrøget – når bare det ikke er mig selv der stået med jernet!
sifka
6. maj 2007 at 15:24Jeg har præsteret 14 skjorter på en time. I dette selskab virker det helt pinligt, men jeg elsker, at stryge. Duften, varmen og den sprødhed der er over noget nystrøget. Nu for tiden stryger jeg dog aldrig.
Deborah
6. maj 2007 at 10:16Liselotte – det ville være noget af det første, der ville ske, vandt jeg i Lotto – Hvilket minder mig om, at skal jeg det, skal jeg spille ;-)
Nurhanne
6. maj 2007 at 08:24God søndag! [ Fik sendt det første for hurtigt :-) ]
Nurhanne
6. maj 2007 at 08:21Og mig, sagde hunden. Her i huset er børn og mand oplært til til selv at stryge henholdsvis skoleuniformer og skjorter til arbejdsbrug, og der skal være meget tungvejende grunde for at husmoderen selv skrider til værket ;-) Generelt er mit motto ellers at man kan hvad man skal, men lige netop strygning vil jeg gøre rigtigt meget for at undgå.
Liselotte
6. maj 2007 at 07:30Marianne, der er bund i skidtet nu – og jeg er på vej på arbejde…
Deborah, vi burde ansætte strygere ;-)
Deborah
5. maj 2007 at 22:08Uha, det er også en hadediciplin her, det er helt sikkert. Jeg vil også suse ind og lave ingenting nu, efter at kreeret dagens indlæg.
Marianne
5. maj 2007 at 21:48Ja, så får man lige bund i det og så kan man begynde forfra.
Men nu kan du måske slappe af resten af weekenden? Det håber jeg og ønsker en god en af dem ;-)