10

Så kan de lære det!

Når regnen falder stille fra himlen, uden medfølgende vind, er det luksus at have et stykke halvtag at stå under, mens man slås med planter, for regnen nåede selvfølgelig Aalborg mens jeg var godt i gang med at besejre tobaksplanterne…

Ude i regnen

Lyden af regnen, som rammer taget, giver en god mavefølelse hos mig. Den minder mig om barndommens regnophold i en trang campingvogn, hvor der så blev spillet Ludo og grinet højt, mens vi ventede på bedre vejr. Det var trygt og stille og den følelse forplanter sig lynhurtigt til min voksenmave også, så turen udenfor var slet ikke noget ringe bytte for den uro, som havde indtaget kroppen tidligere på dagen.

De små, anoreksiramte tobaksplanter er flyttet til nye omgivelser. Ikke alle overlevede min insisteren på ny vokseplads, men nogle gjorde umiddelbart og siden er de stillet ud i regnen, som kan væde den jord, som skal danne basis for de store, svulmende og blomstertunge planter jeg forventer at få retur for indsatsen.

Imens jeg lyttede til Gitte på P4 og sindigt mishandlede planterne, løb Oskar frem og tilbage mellem køkken og halvtaget, for det er så frygteligt svært at være ham i den slags situationer. Allerhelst vil han ligge nede under min dyne og snue, men tænk om han går glip af noget, så det er nødvendigt med konstante returbilletter og han er til sidst helt udmattet af al den aktivitet. Nu er jeg heldigvis inde igen og han har fundet yndlingspladsen, som er nede under dynen i varmen. Han snorker højlydt.

Regn til Hortensiaen

Terrassen bliver mere og mere våd, men jeg er tør og planterne forsøgsvist reddet. Det er slet ikke så tosset endda, men der er stadig en rest rastløshed tilbage, som skal forvandles til et eller andet fornuftigt. Hovedpinen er på retur, så mon ikke jeg skulle tage et kig på det mønster, som længe har ventet på at blive tegnet. Jeg tror det.

You Might Also Like

10 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    10. maj 2007 at 19:31

    Louise, det er hele kunsten med den slags… tålmodighed og atter tålmodighed – og så en god del held ;-)

    Sylvia, de tobaksplanter er ganske rigtigt de ganske små, nærmest usynlige små oppe til højre. Jeg håber de ombestemmer sig og begynder at vokse helt vildt, for jeg har jo lovet både Ella og søster lystig… :-)

  • Avatar
    Reply
    Sylvia
    10. maj 2007 at 19:05

    Tobakksplantene er de små, oppe til høyre? Mine er også bittesmå, og de står i kø, det er så mange…….Jeg har aldri sådd slike før, men kjøpte frø fordi du skrøt så av dem………..
    Tja, blir det noen planter hos meg, så gir jeg beskjed!

    Den Brownien er verdt en hodepine…….!!

  • Avatar
    Reply
    Louise
    10. maj 2007 at 18:42

    Mjaaa det har du selvfølgelig ret i Liselotte. Syn’s bare det er så drønhamrende uretfærdig, at vi skal gå og vente sååå længe på resultatet :) Det er faktisk lige før, det er på højde med juleaften *s*

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    10. maj 2007 at 18:09

    Den slags kan give søvnløse nætter og mavepine, Gitte. Jeg håber I finder vej gennem ventetiden :-(

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    10. maj 2007 at 17:37

    Godt I hygger jer, mens andre går på job ;-)

    På den anden side – i vores firma klager vi ikke over at få lov at komme på arbejdspladsen. Om lidt ryger rigtig mange nemlig for alvor ud…. Det er ikk’ festligt at være fyringstruet, sku’ jeg hilse og sige.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    10. maj 2007 at 16:30

    Tag du det bare roligt, Louise. Enten så vil skidtet gro og gør det – eller også dør det og så er der ikke noget at gøre ved det. Det vigtigste er at sørge for at tingene får det vand, de har brug for. Resten er op til andre, så vi kan kun vente… og håbe ;-)

  • Avatar
    Reply
    Louise
    10. maj 2007 at 16:15

    Øøhhmm bare sådan lidt nysgerrigt – nu skal jeg igang med at forsøge, at få noget blomsterværk op til sommer – har forsøgt mig på at forplante dem, eller hvad det kaldes, så nu må vi se, hvad der sker :)
    Kunne du ikke tage rigtig mange nærbilleder af dine bitte små skud, så man kan følge med i, om det ligner, det man selv har *g*

    Er lidt spændt på om der overhovedet kommer noget op…. Selv en Efeu har det ikke godt hjemme hos os… Men det er da heldigvis blevet bedre med tiden *lol*

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    10. maj 2007 at 15:40

    Lene, der var rigtigt skønt derude. Om lidt vil jeg derud igen, for frisk luft er vist det eneste, som for alvor hjælper på mit hovede i dag :-(

    Lisbeth, det regner lidt ind imellem herovre, men faktisk er her overvejenede tørt og det klager jeg ikke det mindste over :-)

  • Avatar
    Reply
    Lisbeth
    10. maj 2007 at 13:48

    Åh, hvor er det irriterende med den rastløshed. Men skægt, for jeg havde tænkt, at en tur ud ville gøre underværker. Her på Sjælland er det også begyndt at regne, og det regner rigtig meget. Så jeg sidder inde efter en formiddag i byen og nyder freden. Jeg burde også klippe noget tøj, men sidder hellere her ved computeren. God dag til dig.

  • Avatar
    Reply
    Lene
    10. maj 2007 at 13:35

    nu regner det også her, så strikketøjet er fundet frem for en kort bemærkning, men snart skal der handles ind til weekend, jeg skal jo arbejde. Godt at høre, at du fik det bedre, jeg synes også det var dejligt udendørs.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)