Overset

En del af min have optræder aldrig eller kun meget sjældent på bloggen her. Det er ikke med overlæg, for den del af matriklen er såmænd også helt skøn. Jeg kommer der bare for sjældent.

Jeg snakker om bunden af haven. Dernede hvor skovbunden dufter lifligt efter regn og køkkenhaven residerer. Dernede, hvor Leo og jeg plejede at smutte gennem hækken, for at mødes her eller der.

På billedet ses længen. Ja, det stykke af huset kaldes enten længen eller lejligheden og jeg kommer der sjældent. Tidligere havde vi lejere derinde, men for øjeblikket står den tom.

Foran længen er et stykke have, som gemmer sig bag bøgehækken. Det er vel et havestykke på omkring 100 kvm, så det har ikke været ringe at kunne nyde den del af lejemålet også, hvilket lejerne også har været gode til.

Går man op og til højre langs længen, ender man ude på gårdpladsen, men vi tager lige et kig til venstre, inden vi bevæger os op ad bakken.

Inde bag ligusterhækken og havelågen gemmer bålpladsen sig. Det er herinde vi steger pølser, bager snobrød eller smelter marshmellows. Der er læ på en blæsende dag og der er hyggeligt under træerne. Til højre for bålpladsen gemmer køkkenhaven sig.

Nu bevæger vi os op ad bakken og vender en halv omgang, med front mod bunden af haven.

Nu ligger længen til venstre og bålpladsen til højre. Langs bakken, som egentlig er en tidligere nedkørsel til haven (?) er plantet bøg. Det gjorde vi for nogle år siden, for at skabe rum i haven. Det virker efter hensigten.

Nede for enden af nedkørslen, kan man ane stubben efter en af vores to, kæmpestore elme. Det var det smukkeste træ, man kan forestille sig. Det var efter sigende plantet ved husets endegavl for over 100 år siden og bredte sin krone så langt, som til starten af bakken her. I kronens grene hang en skøn gynge, som kunne give mavekilder, men elmen blev syg og måtte fældes.

Lige til venstre for stubben anes resterne af væksthuset. Det er kun resterne af skelettet, som står tilbage. Snart skal det forhåbentlig erstattes af noget nyt.

Lige til højre for mig ligger carporten, som kun ganske kortvarigt har opbevaret bil. Siden er den blevet inddraget af matriklens mandlige overhovede, som vist anvender den, som en lagerplads for drømme. Den slags skal der bestemt også være plads til.

Bøgen langs bakken er først blevet tæt i år, men ikke mere tæt end man kan ane valmuerne nede i hjørnet ved køkkenhaven.

Køkkenhaven strækker sig i hele hegnets længde.

Op langs hegnet vokser æbletræer, brombær, hindbær og jordskokker, så når vi når lidt længere hen på sommeren, er der grønt og smukt langs brædderne, men endnu er der en smule tomt.

I dag fik Kenneth lavet de sidste stenkanter på mit staudebed også, den flittige mand. Jeg glemte at få dem med på billedet nedenfor, men jeg står omtrent midt i det. Jeg er gået ned og venstre om elmestubben og står nu parallelt med hovedhuset. Aftensolen er stadig at se på billedet og det var svært at finde indenfor, men nu er vi her og mørket er ankommet.

Jeg har lige taget gulerodskagen ud af ovnen. Kenneth har sørget for sirlig have. Vi er vist klar til gæstebud i morgen.