Kenneth, som ellers havde mange og tunge pligter indendøre, er forsvundet udenfor allerede i formiddags. Siden har jeg stort set ikke set ham. Èn gang kom han forbi, siddende på plænetraktoren iført energisk fart og gammel sweater, men det er så det.
Til gengæld kan jeg konstatere, at der ikke er langt fra ord til handling i dag. Tidligere ytrede jeg ønske om valmuer i nærheden af huset. Nu er de der. Placeret smukt mellem de to gamle og vedbendoverhængte stammer og den nye hængepil.
Det ser umiddelbart trist ud, men bare vent til næste forår…
Imens han stille og ubemærket stak af udenfor, har jeg været i gang med at bage til morgendagens gæstebud. Nu er jeg løbet tør for ingredienser og i stedet skulle vaserne fyldes med syrener, så jeg trak også udenfor et øjeblik.
Der er blevet klippet i massevis. En hel kurvfuld, for der er nok af dem…
Imens jeg klippede, rullede Oskar fornøjet rundt i græsset, lige ved siden af. Jeg bliver altid smånervøs ved udsigten til hans hysteriske kropsvrid oveni et eller andet udefinerbart, for det lugter sjældent godt. Jeg har ikke tjekket om det er tilfældet nu. Jeg orker ikke.
Jeg har stadig lilla paraply derude. Der er lagerbeholdning nok til mange flere vaser. Det er dejligt og jeg føler mig meget rig med træer, som byder på sådan en overvældende mængde skønhed.
Varmt vand og en hammer, så er jeg klar med vaser fyldt med velduft.
6 kommentarer
Liselotte
16. maj 2007 at 23:24Jamen det er den, Sifka. Jeg ELSKER den også. Hver eneste dag :-)
sifka
16. maj 2007 at 23:19Din have er ganske enkelt pragtfuld.
Liselotte
16. maj 2007 at 22:15Man er aldrig håbløst uvidende og slet ikke, når man spørger :-)
Hammeren er til at give det nederste af stilkene tæv med. Det varme vand er til at sætte syrenerne i, efter det hårdhændede behandling. De holder lidt længere så – tror jeg på ;-)
viola
16. maj 2007 at 21:58med fare for at afsløre mig selv som håbløst uvidende:
hvad skal du bruge varmt vand og en hammer til?
Liselotte
16. maj 2007 at 18:12Det må handle om forskellige præferencer. Helt klart. Han lugter heldigvis ikke – så der slap vi for det bad, som han hader af et godt hjerte, det møgøre ;-)
Pollyanna
16. maj 2007 at 18:01Næh hunde og mennesker har ikke helt samme præferencer, når det kommer til velduft…
Derudover har jeg altid fundet det grænsende til pinligt at gå sammen med hunni efter den har gnedet sit legme ind i diverse ådsler og andre efterladenskaber, min hund generer sig nemlig ikke ved at gå med en kokage ned af siden på sin lange pels….