Krydderurterne trives

Dagen er helt igennem vidunderlig. Solen skinner, skyer løber hen over himlen og både ude og inde er der rimelig orden på livet. Oline snorker endnu, Kenneth er rendt af gårde – eller på gårdspladsen vel nærmere, for at feje og rydde op efter nogle af gårsdagens vilde eventyr og jeg sidder stille med en kop kaffe, efter endnu en smuttur udenfor i haven.

Krydderurterne tager fat nu. De vokser for hver eneste dag og det er nu muligt at hente lidt af det meste derude. Æblemynten har allerede indtaget sin faste plads i bedet. Den har sat skud af og allerede nu er der et hav af mynte til vandet, desserterne og alle de andre ting, den bidrager til gennem hele sommeren.

Selv merianen, som jeg skamklippede i foråret, er begyndt at springe med små, spæde blade og det er sikkert mit held, for ellers var jeg blevet mindre gode venner med Kenneth, som passer den plante, som var den hans barn.

Krydderurterne breder sig ud over bedet. Ned langs stensætningen vokser nogle af dem med forbløffende hast og iver. Der kan findes små, nye merian, sar og purløg, som ikke syntes, at der var tilstrækkeligt med plads indenfor de givne rammer.

Purløg på en kartoffelmad er ikke det værste der findes. Der står masser derude og det er lige nu, det er allerbedst.

Vi har det efterhånden flere steder i bedet, men det gør ingenting, for ligesom urterne er dyrket for at blive anvendt i madlavningen, er de også dyrket for æstetikken og nydelsen ved at skue ud over et blomstrende krydderurtebed, når vi kommer lidt længere hen på sommeren.

De langs strå, som duver i vinden, er smukke, når de lilla blomsterhoveder viser sig for første gang lige om et øjeblik. Knopper er der nok af og lidt senere på dagen vil jeg smutte derud, for at hente ananassalvie, æblemynte, citronmelisse og en smule anisisop, så der kan laves kander med vand og friske krydderurter. Det smager af sommer og den er her jo lige om et øjeblik.