10

Som om…

Når nu man egentlig skal pakke, skal der selvfølgelig ikke klages over, at udelivet byder på sol og sommertemperaturer. Der skal ikke klages det mindste over, at hjørnet på terrassen nærmest skriger på et par puder, kaffe, radio og et strikketøj. Nej da…

Stadig rester

Nogle vil måske undre sig over, at jeg nu ved, at der stadig er blomster på spring i den ene pærekvæde, men det handler jo om, at den står lige på hjørnet ved tørresnoren, som frekventeres jævnligt denne dag. Helt bestemt…

Omtrent en sommerhave

Endnu en sart, lyserød akeleje har set dagens lys, dronningebusken truer med at springe ud om et øjeblik og tobaksblomsterne blomstrer righoldigt og alt det ved jeg kun fordi jeg går lige forbi planterne, når vasketøjet skal enten tages ned eller hænges op. Jeg sværger…

Omtrent en sommerhave

Storkenæben blomstrer. Lupiner står på spring og baljen med petunia er gået helt i selvsving og det ved jeg altså, fordi jeg sneg mig ned af havestien et øjeblik, men jeg er jo i gang med at pakke.

Som om…

Du vil sikkert også kunne lide