13

Morgenstund

Og så sidder jeg her, efter endnu en nat, som har været en parodi på søvn. Jeg har ikke sovet meget mere end nogle timer sammenlagt, fordi lydene pludselig er eksisterende og sengen ikke længere tom. Fordi alting igen er nyt og det er underligt, at være to. Fordi sengen pludselig er anderledes, madrassen bulet, dynen for let og det at få lov til at beholde puden er en kamp. Fordi…

– Og så kunne jeg pludselig mærke en albue i siden… 

– Og så pludselig fik jeg klaustrofobi af at ligge så tæt, for denne her seng er bare alt for smal…

– Og så vågnede jeg op klokken 5.57 og var lysvågen, hvilket virker latterligt sammenlignet med tidspunktet for min afrejse til drømmeland… 

Der er seriøst fare for udfald i dag og jeg kan ikke garantere for det fornuftige i noget som helst jeg måtte komme til at beskæftige mig med, men fuglene synger, Nescafé er jeg endnu ikke løbet tør for og inde på sofaen ligger min lille, store pige, som ikke ville vise det, men faktisk var glad for at se mig i går aftes, da hun ankom. Under dynen inde ved siden af ligger ham, jeg har savnet frygteligt, så skidt med manglende søvn. Den slags kan indhentes, det kan fravær sjældent og så er der jo plads til en morfar, når dagen bryder frem for alvor. Kom frisk.

Du vil sikkert også kunne lide