Jeg får ALDRIG en motorcykel. Jeg er alt for fartglad og har heldigvis selverkendelse nok til at vide, at jeg ville opføre mig særdeles uhensigtsmæssigt med sådan en maskine. I mit hovede kan man IKKE trille på sådan en… man kører STÆRKT ;-)
Det er så hyggeligt at læse din blog og følge med i jeres gøren og laden. Min mand er også lykkelig når han har tid til at skrue på sin motorcykel. Desværre er det alt for sjældent, så nu den er lige sendt på værksted, – vi vil nemlig snart ud at køre.
Pia
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
Det gør godt at komme hjem og finde en lykkelig mand, indsmurt i olie og beslutsomhed, mens han henført skruer.
14 kommentarer
Liselotte
4. juni 2007 at 20:51Nej, det er der vist desværre ikke, Lupo ;-)
Lupo
4. juni 2007 at 20:49Nej, hop du bare op, Liselotte, mens der er tørvejr.
Der er aldrig nogen, der er rendt med en opvask :)
God tur!
Liselotte
4. juni 2007 at 18:03Sundt er det i hvert fald ;-)
Kirsten
4. juni 2007 at 17:35Hæ! Selverkendelse er jo en god ting – hører jeg… ;-)
Liselotte
4. juni 2007 at 16:29Jeg får ALDRIG en motorcykel. Jeg er alt for fartglad og har heldigvis selverkendelse nok til at vide, at jeg ville opføre mig særdeles uhensigtsmæssigt med sådan en maskine. I mit hovede kan man IKKE trille på sådan en… man kører STÆRKT ;-)
Kirsten
4. juni 2007 at 15:31@Lene: Du er ikke den eneste der først har fanget pointen nu… Faktisk fattede jeg det først da jeg så, du havde skrevet det ;-)
Dejligt for Kenneth! Og hvornår skal du så ha´ din egen, Liselotte???
Esther
4. juni 2007 at 11:23Kan sandelig godt forstå Kenneth er lykkelig :)
Iduna
4. juni 2007 at 10:59Tid til nye oplevelser – så må køkkenet da vente :-)
Kagekonen
4. juni 2007 at 08:17Det er så hyggeligt at læse din blog og følge med i jeres gøren og laden. Min mand er også lykkelig når han har tid til at skrue på sin motorcykel. Desværre er det alt for sjældent, så nu den er lige sendt på værksted, – vi vil nemlig snart ud at køre.
Pia
Angelika
4. juni 2007 at 08:10Han taender da ikke op for symaskinen ?!? :-))
Liselotte
4. juni 2007 at 07:48Denne type arbejde fordrer simpelthen uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og lykkelige smil. Han havde det hele i går ;-)
Hanne 2
4. juni 2007 at 06:15Hahahahaha…Irene! :-D
Lene
4. juni 2007 at 02:08Til lykke Kenneth, det var gået min næse forbi, at det var ham, der var rockeren :-)
Irene
4. juni 2007 at 01:36Naturligvis, I den velkendte foroverbøjede arbejdsstilling … ;-)