Lad mig bare sige det, som det er. Jeg var kun frisk meget kortvarigt, da jeg var kommet afsted tirsdag morgen. Flyveturen var alt for kort, men blev brugt fornuftigt på en stille lur, med kinden mod flyets minimale vindue med det resultat, at jeg steg ud af flyveren i København med noget der kunne minde om forfrysninger og tydelige mærker efter Vi, de druknede, som uvist af hvilke årsager, var endt oppe ved hagen, da jeg besvimede. Inden nåede jeg at læse de første tre sider. Åh ja…
Og så var jeg der igen. I skolegården…
Heldigvis var jeg huskendt og der gik ikke mange minutter, før jeg sad ved bænken ude i gården med dagens første kop kaffe. Det hjalp, så da de andre ankom, efter en halv times tid, var jeg igen ved at ligne et normalt menneske. Der var meget at være taknemmelig for.
Dagen blev fantastisk på alle måder. Det var skønt at se alle de mennesker, som jeg ikke har set de sidste to år og vores underviser var både underholdende og engageret, så jeg glemte, at dagen var startet klokken 5. Det kræver ellers sit.
Bagefter var det ud i kolonihaven…
De havde, ligesom i sidste uge og forrige uge og sikkert ugen før, haft neglesaksen fremme og der var sirlig orden og ikke et stykke udkrudt at skue. Jeg tror de gør det, for at irritere mig.
Vi grillede fisk og rejer, snakkede ørerne af hinanden, testede de to kolonihaveejere og blev overraskede over resultaterne og så nåede jeg også at få en kop kaffe af MIN kop. En skøn retrokop, som var sat til skrald, men blev reddet for siden at blive udnævnt til Liselottes Kaffekop. Det kunne tyde på, at de gider se mig mere end én gang. Det er jeg ikke utilfreds med.
Aftenen var skøn og blev tilbragt udenfor på terrassen, men ved 22-tiden måtte jeg give op. Den tidlige start ramte mig i nakken og jeg blev kørt til Valby, hvor jeg faldt om og sov natten igennem.
Så var jeg til gengæld frisk til dagens program, som har været lige så underholdende som gårsdagens. Vi sluttede klokken 15. Efterfølgende nåede jeg at drikke kaffe med Annemette og siden kørte hun mig i lufthavnen. Turen hjem med brugt på seriøs studeren af Vi, de druknede. Jeg elsker den allerede, men allermest elskede jeg, at Kenneth stod der, lige på den anden side af glasruden, da jeg landede i lufthavnen for nogle timer siden.
Om et øjeblik lukker jeg for denne dag også. Jeg trænger til at sove lys sammen. I morgen banker hverdagen på, men jeg lukker dagen med visheden om, at jeg er færdig med efteruddannelse for denne gang.
Jeg kommer til at savne udfordringen, de faglige input og de mennesker, som jeg gennem de sidste to år har haft så meget skæg med. Måske en anden gang, på et senere tidspunkt, men lige nu er jeg færdig. På mere end én måde.
8 kommentarer
Deborah’s » Blog-arkiv » Træer og blomster
8. juni 2007 at 22:37[…] var jeg næsten henne ved Marianne, da jeg møder dette hus, og kunne kun tænke på Liselottes bemærkning om “Klippet med neglesaks” for det er der ved Gud også […]
Liselotte
7. juni 2007 at 09:50Jeg er desværre kun nået ganske få sider ind i bogen, men den tegner allerede til at blive et dejligt bekendtskab, så måske jeg vil synes om idéen, når jeg er færdig :-)
kokken på blokken
7. juni 2007 at 08:51Hvor er det en dejlig og( du har ret )sirlig kolonihave de damer har sig der. Kan godt forstå at de nyder det. Med hensyn til Vi, de druknede har jeg netop talt med en “herre” der ved at der arbejdes på at lave en tur igennem Marstal med Carsten Jensen hvor han fortæller om personer,steder og ikke mindst skibene i bogen. Måske det var noget for fruen i Gug?
Liselotte
7. juni 2007 at 08:01Deborah, det var lige tidligt nok for mig, men det gik forrygende trods den tidlige start, så jeg skal vist ikke klage det mindste :-)
Liselotte
7. juni 2007 at 08:00Sifka, nej det er der ikke. Der er den sirligste orden og det hjælper ikke engang at overraske dem, har jeg på fornemmelsen… *suk*
Hanne2, de har fået sig et SKØNT lille sted der og hvor jeg dog under dem det. De nyder det og elsker, at de nu har deres egen lille have, som giver plads til udeliv. Jeg forstår dem :-)
Deborah
7. juni 2007 at 07:58Slet ikke tosset med sin egen kop ;-) Synes det må være hårdt at starte kl. 5, men det er jo så heldigvis heller ikke hverdagskost, og som du siger, nu er det slut for en tid ihvertfald.
Hanne 2
7. juni 2007 at 07:18Hvor ser der DEJLIGT ud! Din søster er dygtig og flittig kan man se.
Bare at se på billederne af hendes lille idyl gør, at man får ny energi. :-)
Sifka
6. juni 2007 at 23:15Godnat, LIselotte. Øh, i den der kolonihave, er der overhovedet et eneste støvgran, fnug eller strå der ikke vender som det skal??