Forundres kan man altid…

Inde i byen havde de Dronning Ingrid på bud. Store og flotte var de og til kun 12 kroner stykket, men jeg kom i stedet til at købe to sommertoppe. Blomsterne er der jo alligevel ikke plads til og en sommertop eller to kan man vel altid få klemt ind på hylden…

Dronningen

Der var også sommerlæsning på tilbud, men af en eller anden grund mener boghandlerne udelukkende, at krimier kan kategoriseres som sommerlæsning.

Jeg gider ikke læse den slags, så ingen bøger til mig og i stedet for fik jeg så en kort strøgtur og siden et kig indenfor i et lummert og fascinerende venteværelse med bordeaux vægge, leopardmønstrede gulvpuffer og vinrøde plysmøbler med klunker. Jeg var ganske betaget og må nok henføre stilen til nogle af de bordeller, som ofte ses i en mellemgod western.

Store var mine forventninger, da vi endelig blev kaldt ind til konsultation, men lægen var nu helt gennemsnitslig. Det var naturligvis lidt af en skuffelse, for fantasien havde arbejdet for mig.

Resten af eftermiddagen arbejdes der hjemmefra. Jeg afventer nogle svar, men det hjælper sjovt nok ikke at opdatere mailboxen hvert 3. sekund, så mon ikke jeg skulle give mig selv en pause og smutte udenfor i luften?

Jeg tror det kunne være godt og arbejdet løber ingen steder og kan snildt udføres lidt senere, så hvad venter jeg på…

Relaterede skriv

9 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. juni 2007 at 09:32

    Det er da et forsøg værd, Mariann, men jeg har forsøgt mig gennem tiden og er aldrig kommet længere end til at læse dem, når der absolut ikke var andre muligheder :-)

  • Svar
    Mariann
    13. juni 2007 at 07:41

    Hej Lise-lotte

    Du må læse krimier af den svenske forfatter Henning Mankel,så vil du måske få ændret din krmi opfattelse!!!

    Hilsen fra Mariann

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    12. juni 2007 at 17:10

    Jeg skal gerne indrømme, at jeg også havde mine tvivl om adressen, da vi ankom ;-)

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    12. juni 2007 at 15:09

    Det var altså godt, at du fik med, at det var en læge!
    Jeg gjorde mig jo straks forestillinger om, hvad det var du sad og ventede på, søde!

    Vejret er til have, ingen tvivl om det, så ud i den…

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    12. juni 2007 at 14:33

    Jeg havde naturligvis høje forventninger til dagens konsultation, men det var desværre helt gennemsnitsligt, men hvem ved hvad der foregår efter lukketid… :-)

    Haven er SKØN i dag – lige til at holde ud :-)

  • Svar
    Pia
    12. juni 2007 at 14:01

    Puha, blev et kort sekundt bekymret for hvor du befandt dig henne, men det lyder det også til at du selv kunne være blevet, hvis du ikke havde vidst bedre:)

  • Svar
    Sifka
    12. juni 2007 at 13:54

    Det venteværelse ville jeg gerne ha’ set billeder fra. En lidt usædvanlig stil for en lægekonsultation, men der er måske tale om en eventuel nebengeschäft??

    Jeg næsten misunder dig dine have her i varmen, jeg har været totalt varmeskudt, men nu lufter det heldigvis.

  • Svar
    Camilla
    12. juni 2007 at 13:48

    Hej Liselotte!

    Ud med dig.. siger jeg og er i gang med sammen oversprings handling.. I stedet for mail boksen tjekker jeg telefonen hvert øjeblik.. selv om den ligger lige ved siden af kan den jo ringe uden jeg opdager det ;-) Håber at høre fra en jobsamtale i formiddags.. samtidig med at jeg digter en god forklaring til jobbet om hvorfor jeg skulle have fri i dag.. Jeg må ud.. :-))

    Kh. Camilla

  • Svar
    Kaja
    12. juni 2007 at 13:43

    Bare ud med dig Liselotte, og nyde vejret. I dag er det til at ånde, i hvert fald her på Lolland. Jeg har plukket og nippet årets stikkelsbærhøst i formiddag.
    Jeg har også fået en ny top i dag, min søde nabo havde investeret i en, og den passede altså bedre mig end hende.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)