Oline har fået en rombeporfyr. En kæmpestor en af slagsen. Sådan er vores gæst altid så spændende og fuld af overraskelser. Oline synes hun er skøn, fordi alt er uforudsigeligt. Jeg forstår Oline.
Nu ejer Oline fortiden. Det er ikke så tosset.
Dagen er forsvundet i snak og grin, de underligste emner er vendt og fortæret sammen med Kenneths skønne aftensmad.
Nu venter varme drikke, mere snak og masser af grin. Det var lige hvad jeg trængte til, så dagen er en gave og udsigten god.
I morgen er arbejdsdag, men efter den er det weekend. Jeg trænger sådan og vi er heldige, for det gode selskab er flyttet ind for nogle dage.
Måske jeg kan lokke dem til et spil. Et jeg kan vinde. Ellers gider jeg ikke.
16 kommentarer
Liselotte
15. juni 2007 at 19:33Ahhhh… jeg aner (op)lys(ning) forude, Irene :-)
Irene
15. juni 2007 at 18:37http://www.furmuseum.dk/moler.htm
;-)
Liselotte
15. juni 2007 at 18:29Jeg vil glæde mig til en tur på Fur – og er jeg rigtig heldig, får jeg personlig guide med på fossiljagt :-)
Moler Museet vil jeg også gerne besøge. Jeg er kommet en del nede på hovedmuseet, men har aldrig været oppe på Moler Museet. Måske denne sommer… :-)
Irene
15. juni 2007 at 16:16Luna, du har helt ret! På Fur Museum affyrrer de vulkaner for at forklare molerets tilblivelse, dagligt i turistsæsonen!
Os andre, ja, vi daffer ned til “æ fywe” og finder os nogle fossiler! Men de er nu betydeligt yngre end rombeporfyrer …
Luna
15. juni 2007 at 15:38Der er så dejligt på Fur og Mors. Hvis man har interessen er det vidunderlige stede at lede efter fossiler. Besøg på Mòler Museet Mors kan anbefales. God weekend Liselotte.
Hege
15. juni 2007 at 15:13På Jeløya utenfor Moss er det rombeporfyr. Og på Søsterøyene og Missingene rett utenfor vår by er det rombeporfyrkonglomerat, så vil dere ha mer, er det bare å komme hit.
http://www.ig.uit.no/geostudie.....porfyr.htm
Donald
15. juni 2007 at 12:09Man skulle da være godt tosset for at spille et spil, man ikke kan vinde! Men på den anden side, det er der jo mange der gør, endda med store pengeindsatser.
Kirsten
15. juni 2007 at 12:02Tak :-)
Deborah
15. juni 2007 at 00:57Liselotte – tak for udførlig forklaring, og at vi der ikke vidste, ikke behøvede føle os “dumme” – det lyder interessant og godt for Oline med noget kultur ;-) Sov godt, for nu vil jeg se dyner.
Liselotte
14. juni 2007 at 23:27Oline skal med sikkerhed til Fur denne sommer. Vi skal da besøge dig, Irene :-)
Ella, vi hygger allerede :-)
Ella
14. juni 2007 at 22:36Herligt, at hun kom forbi – og så med et stykke af fortiden. Skøn gave. Fortiden er god at kende, og netop den stenart, kan jeg huske fra skolelærdommen og har banket det ind i hovedet på mine – med en rombeporfyr ;-)
Hyg jer med hinanden :-)
Liselotte
14. juni 2007 at 22:33Nej, nej… ikke noget nogen som helst “bør” vide – men her kommer en forklaring, sakset efter en tur på Google:
Porfyrer er tit gode ledeblokke.
En ledeblok er en bestemt stenart, som man ved stammer fra en bestemt lokalitet.
Ledeblokke er sten ført her til landet under én af istiderne, og hvis oprindelse er let at spore udfra udseendet.
Bedste eksempel er rhombeporfyr, der som det eneste sted findes omkring Oslo i Sydnorge.
Dannet ved størkning af lava, der er flydt ud på jordoverfladen.
Grundmasse af fine korn, og i den ligger der hist og her nogle større korn, som har en anden farve end grundmassen. De store strøkorn har ofte nogle flotte, geometriske mønstre, der påkalder sig opmærksomhed.
Kirsten
14. juni 2007 at 22:27Godt, Deborah! Jeg sidder nemlig også her og er ganske og aldeles clueless… :-/
Kan da lissom godt forstå på snakken, at det er noget jeg BURDE vide – men… altså… *suk!*
Irene
14. juni 2007 at 21:59Oline skal til Fur og se fortidsfossiler i sommer.
Hyg jer!
Deborah
14. juni 2007 at 21:56Ja jeg er sikkert dum, for jeg aner ikke, hvad det er – nogen der vil forklare? ;-)
Anita
14. juni 2007 at 21:34Undskyld, men nu er det RET tæt på at jeg skriger, for det vil altså sige, at jeg for mange år siden, smed et stykke dyrebar fortid væk, da der skulle deles et fællesbo :o(