Og jeg nåede lige at skrive, at jeg ville forføje mig til haven igen, da der pludselig kom gæster op ad havegangen. Den slags er usundt for de flestes helbred, for når jeg er på den side af huset, er det ikke tøj jeg bruger mest af, men jeg nåede at redde dem fra et livslangt traume med en kjole, som hang over stoleryggen.
Det var Nokiaen med følge. En stående vittighed, for der lever faktisk dinosaurer endnu. I hvert fald indenfor mobilverdenen. Se selv…
Sanne, min fars kone, kom forbi med hendes nye mand, Flemming. De havde ting stående herude, som havde levet et stille og hengemt liv på vores loft de sidste tre år.
Sanne rutter ikke med Kongens Mønt, så når en mobiltelefon virker, bliver den ikke skiftet ud. Derfor har hun nu permanente slidskader i skulderen af at bære Det Gule Lyn, som jeg ikke husker alderen på. Jeg husker til gengæld min fars stolthed, da han for mange år siden kunne præsentere skidtet, som var helt nyt og fantastisk. Det må vel være i nærheden af en menneskealder siden, men som sagt virker skidtet endnu og faktisk holder batteriet – med konstant tændt telefon – stadig en uge. Imponerende håndværk.
Vi drak kaffe i solen, vendte verden og pakkede siden deres bil. Nu er de kørt. Vi er i gang med kartoffelcurryen, som dufter forrygende og får følgeskab af marineret kyllingebryst stegt med sesam. Uhm, bare vi snart kan spise. Udenfor. I solen :-)
Sifka - lørdag 30. juni 2007 klokken 20:52
Lynet, flot mobil, og kartoffelkarry – gul, gul, er der en opskrift, for kartoffelkarry lyder interessant.
Nokia’s første årgange af mobiler er ikke til at slide op, tror jeg.
Ha’ en god lørdag:)
Donald - lørdag 30. juni 2007 klokken 21:12
Nådada, er det her jeg skal til at sælge skilte med advarsler: Traumefare! Venligst luk øjnene!
Nokia’en? Den er da ikke så gammel! Ikke mere end 7-8 år:-)
Katja - lørdag 30. juni 2007 klokken 21:34
“Sanne, min fars kone, kom forbi med hendes nye mand, Flemming” – nu er jeg jo ikke så vidende i din familie, men denne sætning måtte jeg læse et par gange :-) jeg konkluderer så at Sanne og din far må være blevet skilt, eller din far er død ?!
Eller lever de et meget åbent forhold ;-)
Nokiaen var forhåbentlig ikke hvid da den blev købt ! Den er da i super flot stand – og ja hvis skidtet virker, hvorfor så skifte den ud – den har sikket bedre net end mange af de nye.
GO`aften til jer.
Katja
Liselotte - lørdag 30. juni 2007 klokken 22:07
Sifka, jeg nedskriver lige en vejledning i Verdens Bedste Katoffelcurry :-)
Katja, min far døde for 3 år siden, så det er forklaringen på den underlige sætning :-)
Liselotte - lørdag 30. juni 2007 klokken 22:14
Donald, skilte ville være et fint tiltag ;-)
Mobilen er nok en 7-8 år gammel. Det lyder rigtigt. Det er jo også et helt “mobil-liv” siden ;-)
Jane - lørdag 30. juni 2007 klokken 22:14
Hmm.. da jeg lige læst overskrifte trak det lidt i mit smilebånd…
Vi var for nogle år siden ude at køre, da min søn siger : ” mor er du gammel” jeg svarer benægtende. “Er du lige så gammel som oldemor (93)” Igen svarer jeg benægtende. “Jamen mor, var der da ikke dinosaurer da du var ung” siger ungen… ja hvad kunne man andet en grine… alder er en finurlig en….
Nå jeg tror nu heller jeg vil have alder som en “dinosaur-telefon” end en rigtig en af slagsen…*ss*
Liselotte - lørdag 30. juni 2007 klokken 22:32
Jeg tror også, at jeg foretrækker mobiltelefonalderen, Jane ;-)
Ella - lørdag 30. juni 2007 klokken 23:08
God mobil med SYNLIGT tastatur ;-)
Liselotte - lørdag 30. juni 2007 klokken 23:12
Den er så stor, at den i hvert fald ikke kan blive væk i din håndtaske, Ella – så der ville være et problem mindre… for os andre ;-)
Ella - lørdag 30. juni 2007 klokken 23:20
Årh, ja – fandens også, at den ikke blev gemt. Men måske skulle du have båret min taske så …. ;-)
Liselotte - lørdag 30. juni 2007 klokken 23:30
Det skulle jeg med sikkerhed, så jeg er glad for, at hun huskede den ;-)