Flittig søndag

Der er blevet gået til den i dag. Solen er udnyttet til sidste stråle, for vi skulle så nødig gå hen og lide af D-vitaminmangel. Flittige har vi også været. Der er ryddet op, ryddet ud og pottet om, luget, revet og gjort ved…

Mine to overlevende chiliplanter er blevet pottet om, blomster er omarrangeret og der er forsøg i gang med stiklinger af endnu en Pelargonie.

Alting trives på trods af det kedelige vejr og det er ikke mange af planterne, som har taget skade af blæsten. Faktisk vokser de med imponerende fart og jeg nyder at trisse rundt og nippe dem.

Vejret har været dejligt, men dog ikke så godt, at det har været nødvendigt at trække i skyggen. Vi holdt os i solen, hvor varmen til gengæld var tilpas. Ind imellem gled en kop kaffe og en muffin ned, for det kræver kræfter med sådan en omgang havearbejde.

Vi er jo forøvrigt så heldige, at vi har fået foræret et smukt stykke moseeg, som er dukket op ude i Vildmosen. Hvor længe det har ligget i jorden er ikke til at spå om, men det er ikke kun en formiddag…

I dag ville Kenneth brænde ukrudt. Det er sådan set fint og dejligt med hans store engagement, omend det er en smule bundet op på ild, powertools eller larm, så da han gik i gang, var jeg svært tilfreds. Det holdt også de første 10 minutter, men så syntes jeg alligevel, at der kom vel meget røg nede fra havegangen…

Det var lykkedes ham at sætte ild til moseegen. Nu stod den stille og forsvandt, mens røg og flammer slikkede op langs dens sider, men sjældent har jeg set manden bevæge sig med sådan en hast. Godt der er en stor, vandfyldt tønde på terrassen, for der skulle nu alligevel noget til, for at slukke branden. Det lykkedes heldigvis og vi kan stadig prale af at eje et stykke vaskeægte moseeg omend det er en smule branket…

Mor opdagede ingenting på trods af naboskabet. Det er ikke så underligt, når man ser hvor tæt et vildnis hun lugede i. Flittig var hun og nu er staudebedene smukke og sirlige igen. Det er dejligt og så var der plads til de nye stauder, som insisterede på at komme med hjem tidligere i dag.

Der blev til endnu et par buketter, da hun først gik i gang. Ind imellem røg der en plante eller to, men skidt med det – for de kunne forvandles til yndigheder, som pynter inde og ude nu.

Nu venter vi bare på de der varme sommeraftener, som kan berettige lys i alle de nye lygter. En flad tier stykket og vi er så klar, så kom an sommer!

Om et øjeblik er det madtid. Vi er sultne, så det passer.