– nogle gange er det skønt at skrige mod vinden. Tåbeligt, men skønt. Og nødvendigt. Måske. Sådan kan det føles. I hvert fald.
19
At blæses igennem…
– nogle gange er det skønt at skrige mod vinden. Tåbeligt, men skønt. Og nødvendigt. Måske. Sådan kan det føles. I hvert fald.
19 kommentarer
Liselotte
9. juli 2007 at 14:39Åh Sifka, jeg overså dit spørgsmål i starten. Undskyld, men ja, det er en drage, som sikkert har fornøjet nogen nede på stranden :-)
Sifka
9. juli 2007 at 14:38Tak Ella, at du kunne få forklaret ‘hårbøjlen’, som altså var en drage:)
Liselotte
9. juli 2007 at 11:05:-)
Madame
9. juli 2007 at 10:37…Ja, og gåture i gummistøvler med far eller mor, som fortalte om regnormene og stjernerne. Og primussen med skrækkelig dåsemad…
Liselotte
9. juli 2007 at 10:16Det samme her – det var SKØNT og det gjorde jo ingenting, at vejret ikke var med os. Så meget mere tid var der til at spille spil med mor og far, fortælle historier, tegne og male og i det hele taget lave ingenting :-)
Madame
9. juli 2007 at 09:56Det lyder skønt med campingvogn i dine barndomsminder. Så var I fri at blive gennemblødt, når det regnede ned gennem teltets tag. Tankevækkende at disse lidt primitive ferier står så klart i ens erindring. Jeg mindes det som selve lykken – trods regn og blæst.
Liselotte
9. juli 2007 at 09:52Jeg husker også sommerferierne, hvor det blæste så meget, at vi slet ingenting kunne foretage os. Hvor alt vi spiste knaste. Hvor hår og ører var fulde af sand og hvor vi heldigvis havde en far, som nægtede telt og derfor havde investeret i en campingvogn med faste vægge og en vægt, så man ikke var nødt til at holde fast, for ikke at flyve til himmels :-)
Madame
9. juli 2007 at 09:26Dejligt billede! Med plads til barndomsminder i Nordjylland. Jeg var 11, min bror var 3, vi var på telttur et sted som på dit billede. Og det blæste så meget, at vi måtte ligge og holde på bardunerne, hvis teltet ikke skulle flyve til himmels.
Liselotte
9. juli 2007 at 00:35Jeg er ked af at ødelægge illusionen for dig. Undskyld.
Ella
9. juli 2007 at 00:34Arhh, snyd og bedrag – det var hyggeligere med en dråbeforestilling ;-)
Liselotte
9. juli 2007 at 00:13Ja, det kunne da godt ligne en dråbe, Ella, men det er nu “bare” en drage nede på stranden :-)
Ella
8. juli 2007 at 23:28Jeg elsker det billede, med vanddråben lige i midten :-)
Liselotte
8. juli 2007 at 22:57Nogle gange gør det bare så godt :-)
Kirsten
8. juli 2007 at 22:35…eller til en koncert med rigtig “langhåret” musik!
Ikke synge. Bare skrige og råbe det bedste man kan. Nøøj, hvor er dét godt!!! Armene i vejret, og råbe af sine lungers fulde kraft… Et gjaldende, neanderthalsk AAARGH!!!
Jeg gjorde det selv i fredags. Volbeat spillede helt fantastisk imens :-)
Laila
8. juli 2007 at 22:25Da jeg i sin tid arbejdede på Island på en gård og det ind imellem blev for meget med familien vi boede hos gik vi op på bjerget bag huset og skreg alt det vi kunne.. Og kom dejligt lettede hjem igen.. Klar til endnu en dags arbejde i kostalden!!
pleasescroll
8. juli 2007 at 22:02Ja, netop :-) At få skreget igennem! Jeg plejer nu bare at synge rigtigt højt;-)
Liselotte
8. juli 2007 at 21:52Jamen nogle gange er det bare skønt. Sådan helt uden at have en grund.
pleasescroll
8. juli 2007 at 21:43Alternativer til at få skreget igennem er, bilen (for lukkede ruder),
og med hovedet begravet ned i dynen!
Det plejer at hjælpe! ;-)
Sifka
8. juli 2007 at 21:33Gad vide, hvad du har skreget ud, der har manifesteret sig som en hårbøjlelignende ting i horisonten? Smukt billede.