Ud at se på byen

Vi tog hul på Krakow ved en af de utallige boder ved vejkanten. Vi var gået ned langs ringvejen, havde lagt den og stationen bag os og havde forceret Galeria Krakowska, som var et kæmpestort og meget smukt butikscenter, som lå lige mellem os og den indre by. Det tog – hvis man ikke fristedes af butikker i centret – mindre end et kvarter, at gå ind til Plantyen, som er den park, som løber hele vejen rundt om den gamle del af Krakow.

Kenneth handlede med en smuk, polsk blondine, som hellere end gerne solgte køligt vand til den videre færd gennem Krakow, som allerede på dette tidspunkt var på kogepunktet. Det føltes ikke sådan, for der kom konstant en mild brise ind over byen.

Til venstre i billedet ligger boden ovenfor. Til højre ligger en underlig samling bod, kiosk og campingvogn, som om aftenen åbenbarede en grill af anseelig størrelse, hvor fra der langedes store, saftige bøffer og pølser over den improviserede disk. Der var kø. Hver aften.

Lige overfor boden lå en af de utallige kirker, som pryder gadebilledet uanset om det er i storbyer, som Krakow, eller en af de små landsbyer vi også kom igennem. Selv den mindste landsby kan bryste sig af mindst én kirke og det er ikke små forkølede landsbykirker, som dem vi kender fra Danmark, men imponerende bygningsværker, som modsvarer de fleste danske domkirker. Denne her var så absolut en af de mindste og utroligt velholdt, som alle de kirker vi så.

Lige rundt om hjørnet mødes man af denne bastion. Den kan dateres til det 15. århundrede og hovedformålet har naturligvis været, at forsvare byen mod fjenden. Den har været omgivet af en voldgrav og har været forbundet med Florianska byport, som anes i baggrunden.

Bastionen har vægge, som er 3 meter tykke og er den største af sin slags i Polen. Forøvrigt er den den bedst bevarede i hele Europa og i dag bruges den til opera, så om aftenen strømmede den smukkeste sang ud af alle skydeskårene. En helt fantastisk oplevelse, som kunne nydes fra en bænk på Plantyen, en park, som løber hele vejen hvor den tidligere gamle bymur lå.

Ville man retningsinspireres, kunne man tage et kig på skilteskoven her. Vi valgte bare at gå efter næsen og satse på oplevelser inde på den anden side af byporten og det skulle vise sig, at vi ikke tog fejl. Lige indenfor åbenbaredes den smukkeste by jeg nogensinde har set.

Nedenfor er Florianska, som med rette kaldes byens smukkeste gade. Det var her gennem kongerne førtes, når de skulle indtage deres retsmæssige plads nede på Wawel, byens slot, som ligger i den anden ende af byen.

Man overvældes næsten, så smuk, som gaden tager sig ud. Husene er meget smukke og velholdte allesammen og ingen facader er ødelagte af prangende eller påtrængende forretningsskilte, så oplevelsen bliver meget autentisk.

For enden af Florianska åbner byen pludselig op og forvandles til et smukt minde om middelalderens byplanlægning. 

Her mødes man af Maria Kirken og den store markedsplads på 200 x 200 meter, som er anlagt i 1257 efter Magdeburgs lov om etablering af byer. Et imponerende skue med Klædehallerne liggende midt på pladsen.

Hallerne er også i dag brugt som handelsplads. Inde i den smukke bygning, er der nu boder, som faldbyder alverdens souvenirs og er man smart, venter man med den slags indkøb til en af sidegaderne, hvor de samme ting koster det halve, men smuk, det er bygningen.

Vi var én stor omgang “Næ…” og “Ih…” og “Åh…”, for ingen kan vist påstå andet end dette er et betagende syn. Her på pladsen blev den første frokost indtaget, med udsigt til den smukkeste plads jeg nogensinde har været på.

Med kareter trukket af smukke hestespand, bygninger så smukke, så det gjorde ondt i øjnene og en tjener så sur og knotten, at det hvinede i en kindtand, gik vi ombord i en omgang russiske pirogger, for det skulle da ikke hedde sig…

Godt vi havde Olines fine selskab og en uovertuffen udsigt, for skal sandheden frem, var de russiske pirogger et kedeligt bekendtskab, men mætte, det blev vi!

En café og en Caffe Latte senere var vi klar til at returnere til Piano Guesthouse, for der skulle samles kræfter til senere på dagen og det blev der.