En by i byen

I går, sidst på eftermiddagen, fik jeg lokket Kenneth med i Plantorama, Aalborgs nyeste, store have- og dyrecenter. Jeg måtte gøre et eller andet, for når sommeren ikke vil komme til mig, må jeg vel komme til den og blomster kan altid gøre en forskel.

Butikken er enorm. Der var stort set ikke én eneste kunde ud over os. Nok er det sommerferietid stadig, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at overlevelse er svær på så spinkelt et kundegrundlag. Måske holder de ikke længe, men måske skal de bare have lidt tid. Jeg ville gerne støtte dem, men det kræver, at jeg finder noget, som jeg kan bruge og det var ikke rigtigt tilfældet i går.

Der var smukke solsikker. Store potter med glade solansigter. Dem kunne jeg have brugt, men jeg købte ingen. I dag kan jeg ikke forklare det og fortryder i grunden, at jeg ikke købte nogle potter, som kunne stå ude på terrassen, så jeg havde haft udsigt til dem denne morgen. Det kunne trænges.

Der bygges meget nyt ude i City Syd, som er Aalborgs alternativ til den indre by. Min fornemmelse er, at der faktisk kommer rigtigt mange mennesker derude. Mange kan lide, at butikkerne er samlet på ét sted og regner det, kan man nøjes med at færdes i Aalborg Storcenter, som rummer masser af butikker og tilbyder tørvejr.

Vi kommer der stort set aldrig. Vi kan lide den indre by, så har vi lyst til at ose en smule, vælger vi stort set altid centrum. Det gamle Aalborg kan tilbyde smukke huse, smalle gader og stræder, springvand, caféer og smukke torve. Den friske luft gør det ikke mindre attraktivt og så kan man altid ende sin tur nede ved havnefronten, hvis vandet trækker.

Ude i City Syd bygges der som sagt. Den ene store bygning efter den anden skyder op på markerne omkring det allerede etablerede. Aalborg Storcenter udvider med endnu et storcenter på den anden side af gaden. Rundt omkring skyder betonvægge op af jorden og det er ikke så få butikker, der efterhånden er etableret derude.

I går, da vi kørte gennem hele området, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at den dag økonomien i Danmark vender en smule, ender det som en spøgelsesby. Så kommer der til at stå enorme, tomme betonbygninger derude, som ingen hverken kan eller vil fylde med liv. Det bliver en ørken af tristesse og måske maler jeg fanden på betonvæggen, men jeg kan ikke lade være, for det er ikke mange år siden, vi over en årrække kunne se mange af bygningerne derude ligge tomme og det var trist. Rigtigt trist.

Som sagt købte jeg ingen solsikker og støttede dermed ikke en undvigemanøvre for at slippe for en betonkirkegård, men heldigvis er min egen på vej…

Og så savner jeg forøvrigt stadig en IKEA i området og der var vist noget om, at den skal bygges derude, så City Syd skal nok få fremtidigt besøg af mig også, men ikke når jeg skal hygge mig. Ikke tale om.