Sådan en torsdag…

Først handlede det om orden, for det er efterhånden en mangelvare herhjemme, men den slags kan der gøres noget ved, så det gjorde jeg. Jeg indkøbte da i hvert fald et par kurve og så kom jeg vist i grunden ikke så meget længere…

Intentionerne er gode nok og en skønne dag skal det nok lykkes. Inden er der al julepynten, som stadig venter på en sortering. Jeg er ikke nem at overtale til et dyk ned i kasserne, så det venter stadig, for der er alt for mange minder og alt for tynd hud lige nu.

Til gengæld kan jeg finde millioner af undskyldninger for at undgå og omgå. En grusom skræppen fra haven kunne være et godt eksempel…

Et drama af de helt store udspillede sig nede i bunden af haven for nogle øjeblikke siden. En due var røget i kløerne på naboens tykke kat, som nok syntes, at den havde gjort årets bedste fangst, men den måtte altså opgive til sidst og duen tog luft ind og lettede i en pokkers fart. Jeg ville nok have gjort det samme.

Utroligt, at fjeren her er så ordentlig. Den ligner ikke noget, som har været i kløerne på en fed hankat, men ikke desto mindre ligger der fjer over hele haven, som barsk minde om det øjeblik da liv og død mødtes. Heldigvis sejrede livet også her.

Bagefter var det så, at jeg burde være i gang med en oprydning, men det er ikke virkeligheden, for der er så mange glædelige ting, som venter lige om hjørnet.

Vi er inviteret til… Ja, hvad er vi i grunden inviteret til? Bryllup? Nej, det er nok ikke bryllup, men det er mindst lige så lykkeligt, som sådan et helst skal være. Heidi og Annemette har endelig fastsat en dato for deres registrering (trist og fattigt ord for så fin en begivenhed) og midt i oktober skal vi deltage i deres ja til hinanden. Jeg glæder mig. Meget.

Og så er der jo en ferie, som allerede nu skal tilrettelægges. Tænk engang, vi er knapt ude af sommeren i år, men allerede i disse dage er jeg i gang med at afsøge muligheder, for mor har inviteret hele familien på ferie næste sommer.

Egentlig var det en stående invitation til en vintertur. En charterrejse en uges tid, når mørket var tæt, men vi ombestemte os. Vi tager på sommerferie sammen. Allesammen. Mor, med hendes to døtre, svigerdatter og svigersøn og så det elskede barnebarn. Vi er ikke en stor familie, men vi holder så frygteligt meget af hinanden, så det bliver en fantastisk tur og vi er gode til at rejse sammen. Vi har gjort det før.

Stedet var der ikke tvivl om. Alle havde en ønske om Provence, så den del af arrangementet var ikke vanskelig at enes om.

Snart efter indløb de individuelle ønsker og her begynder puslespillet så, men jeg elsker at få den slags til at gå op og det er mig en stor glæde og fornøjelse at kunne begynde allerede nu med at undersøge, foreslå og forkaste. Alle glæder sig. Allerede.

Tænk at være så rig :-)