Solskinsdage

Først var der dagen med varme, sol og hygge. En del af tiden i skygge, fordi der var så varmt, at andet var helt utopisk. Det gjorde ingenting, for der var skønt.

Vi drak kaffe, koldt og snakkede så det halve kunne være nok. Ind imellem blev der kigget i bøger, vendt idéer og så startede vi et lille projekt. Som måske endte kort tid efter, fordi det ikke var bæredygtigt. Andre blev gjort færdige, fordi de var. Nu har jeg nyt etui til kameraet, for et fint af læder, fik jeg aldrig.

Det fungerer. Upåklageligt.

Og senere var der drengene, som trængte til luft under vingerne og vi pakkede bilen og kørte afsted mod stranden, bare for at have det sjovt en times tid.

Og tæerne trængte til sand, så skoene blev smidt med det vuns…

Og så var der sandet, som var tæt og kompakt nogle steder og blødt og fint andre. Og dragerne og Kenneths dramatiske styrt. Han kom sig, men farligt så det ud. Det bedste var, at drengene havde smil, som bredte sig helt ud over kinderne.

Og bagefter var der vandet. Vesterhavet, som var så koldt, så de ikke ville i, men bare soppe og det var fint nok, for det var alligevel lunt, når tæerne havde vænnet sig.

Og hundene, som endte med at bade og derfor havde både vand og sand overalt, da vi skulle hjemad igen. Bilen lignede en sandkasse, men hvad gør det, når man har det dejligt.

Det havde vi…

Det skal vi også have i dag. Altså når engang vi har reddet min computer, for den er dælme syg og jeg siger ikke hvorfor af loyalitet mod svoger ;-)