Slagt en hellig ko

Pligt og nydelse

søndag 12. august 2007 {} · 2 kommentarer · Øjebliksbilleder

Indenfor er vasketøjskurvene ved at være tomme. Der mangler egentlig kun lidt strygetøj, men det bliver ikke lige nu, for der er ikke meget og tiden til det kan findes senere, når jeg trænger til lidt tid alene med kun radioen som selskab.

Det sidste inden hverdagen…

Lige nu skinner solen. Den slags skal nydes, så det har jeg tænkt at gøre. Blæsten rør på sig, men ikke mere end det stadig er skønt at sidde ude i dækstolen med næsen i solen. En god bog og så er jeg klar.

Sensommerstemning

Vejret i dag er sommer, når den er bedst. Underligt, men lugten af efterår ligger lige bagved duften af krydderurtebedet. Det er fornægtelse, når jeg lader som om det stadig er højsommer, men i dag lader det sig ikke skjule. Skidt med det. Solen er her og den varmer skønt, så jeg tager en times tid i stolen.

Om et øjeblik er æblerne modne.

2 kommentarer indtil videre ↓





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy